Er det i en coronatid forsvarligt at samles til julegudstjenester landet over?
Det spørgsmål har en række ansatte i folkekirken rejst, efter at regeringen i denne uge har lukket alt fra storcentre til restauranter og biografer.
I en underskriftsindsamling har over 1.700 støttet de kirkesansatte, som føler sig utrygge. De opfordrer til, at kirkerne lukkes for gæster juleaften.
Og deres bekymring bakkes op af Eskild Petersen, læge og adjungeret professor ved Institut for Klinisk Medicin under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
- Jeg forstår godt, at de ansatte i kirken er bekymrede. Jeg mener også, at man bør afstå sig fra at holde gudstjenester i julen, siger han.
- Vi står i en situation, hvor hele landet er lukket ned, fordi der er en stor smitterisiko. Der må man sætte ind alle de steder, hvor folk er sammen i større forsamlinger. Og der giver det ingen mening at friholde kirkerne. Vi er jo ikke beskyttet af Vorherre, bare fordi vi er i kirke, siger han.
Sundhedsmyndighederne afviste dog på et pressemøde onsdag, at der var øget risiko i forbindelse med julegudstjenesterne.
- Generelt vil jeg sige, at vores fornemmelse er, at der er en meget stor ansvarlighed i folkekirken i forhold til at følge de regler og retningslinjer, der er omkring gennemførelse af kirkelige handlinger og gudstjenester, sagde Søren Brostrøm fra Sundhedstyrelsen.
Men hvad er baggrunden for, at nogle frygter, at kirker kan blive nye coronahotspots? Det har vi set nærmere på.
Hvad ved vi om smitte i kirker?
Der har siden epidemiens start været flere smitteudbrud relateret til gudstjenester og kirker.
Et af de første store smitteudbrud i Sydkorea i februar menes at have forbindelse til en gudstjeneste. Her har en 61-årig kvinde formentlig smittet mere end 160 personer i den kristne sekt Shincheonji-menigheden i byen Daegu. Også en kirke i storbyen Seoul var epicenter for et større udbrud, hvor flere end 300 testede positive.
Heller ikke danske kirkegængere er gået fri. I den sjællandske by Havdrup blev 32 personer på en uge konstateret smittet efter blandt andet en gudstjeneste 1. søndag i advent.
Der har været smitteudbrud andre steder, hvor mange mennesker er samlet, for eksempel fester, bryllupper og sportsbegivenheder. Men ved gudstjenester er flere faktorer på spil, der kan øge smitterisikoen: Folk er samlet indendørs, deltagerne er samlet på tværs af generationer, og så synges der.
- Der har været spektakulære udbrud under pandemien i foråret. Der var et kor i USA, der smittede hinanden helt vildt, for når du synger, så mobiliserer du luftvejene. Du puster ud og skal have en vis udånding for at skabe en tone, når du synger, du puster mere, end når du taler, siger Eskild Petersen.
Også i DR har der været udbredt smitte i forbindelse korsang. Her blev 42 sangere i to forskellige kor for nylig konstateret smittet med coronavirus.
Hvad er aerosoler?
En aerosol er en klynge af væske eller faste partikler, der svæver i luften. De er overalt og kan dannes af alt, som er let nok til at svæve, eksempelvis røg, vand, spyt og mundvand.
Der er to måder, som virus kan komme videre på. Gennem små dråber, der relativt hurtigt falder ned på gulvet - og aerosoler, der holder sig svævende måske i flere timer.
- Når du ånder ud eller hoster er det en blanding af dråber og aerosoler. Der er mest virus i dråber, men aerosoler kan spredes over større afstande, forklarer læge og adjungeret professor Eskild Petersen.
Hvorfor kan kirkesang være smitsomt?
Under sang udånder man kraftigt. Og det spreder aerosolerne i luften.
- Sang smitter i en radius på op til otte meter, siger Eskild Petersen.
- Der er lavet undersøgelser af aerosolsmitte, og der har været ophedet debat om det. I virkeligheden er det nok en blanding af det hele. Jo længere, du er væk, jo mindre bliver risikoen. Men når du synger, er risikoen større, end når du bare sidder og snakker, siger han.
- Jeg ved ikke om man kan synge med mundbind på. Det ville være mest effektivt. Så hindrer du din udånding i at sprede sig, siger Eskild Petersen.
Hvilke corona-retningslinjer gælder i kirken?
Det er tilladt at holde gudstjeneste, da folkekirken er undtaget for det almindelige forsamlingsforbud på maksimalt 10 personer.
Kirken er dog omfattet af nogle særlige retningslinjer, som Kirkeministeriet har lavet på baggrund sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Man skal bære mundbind, bortset fra når man sidder ned.
Ud fra arealet af kirkerummet er der en også grænse for, hvor mange kirkegængere der er plads til. Kirkens ansatte skal informere om, hvor mange der er plads til.
Der skal desuden være én meters afstand mellem alle deltagere (målt fra næsetip til næsetip) og to meter, hvis der er sang. Folk fra samme hustand må dog gerne sidde tættere sammen.
Det er op til kirkerne, hvordan man konkret har valgt at indrette sig. Flere kirker har indført reservation og begrænsede pladser til de populære gudstjenester juleaften.
Andre har valgt, at det kun er korsangerne, der synger, mens andre har valgt at sende gudstjenester over nettet.
RETTELSE: Artiklen er opdateret med kommentar fra Søren Brostrøm.