Dumpet. Det vil være konsekvensen, hvis en lægestuderende til eksamen ikke ved, at blødninger i huden - også kaldet petekkier - kan være tegn på den livsfarlige sygdom, smitsom meningitis.
Det vurderer speciallæge og lektor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, Carsten Schade.
- Hvis vi tog en patient med petekkier til medicinsk embedseksamen, og den der var oppe til eksamen ikke nævnte meningokoksygdom (smitsom meningitis red.) som en af de første årsager, så ville vedkommende da nok få en dumpekarakter, siger han.
Professor i almen medicin ved Københavns Universitet, Lars Bjerrum, bekræfter, at blødninger i huden skal føre tanker hen på meningitis.
- Det er ikke ny viden. Det står i alle lærerbøger om infektionssygdomme, siger han.
Fejl i 24 meningitissager
Alligevel sker det, at læger og andet sundhedspersonale overser, at en patient med petekkier i huden har meningitis.
Det fremgår af en gennemgang, som DR har foretaget i afgjorte klagesager med kritik fra den myndighed, der behandler patientklager.
Gennemgangen viser, at sundhedspersonale mellem 2000 og 2017 mindst 24 gange har fået kritik i forbindelse med, at de har behandlet en patient med meningitis eller med symptomer på meningitis.
Reagerer ikke på udslæt
Både Carsten Schade og Lars Bjerrum, der er professor i almen medicin ved Københavns Universitet, har gennemgået de 24 sager.
Begge eksperter hæfter sig ved, at sundhedspersonalet i flere af sagerne ikke tænker på meningitis, når patienter har blødninger i huden.
Pletterne i huden kan betyde, at de bakterier, der kan give meningitis, er gået i blodet og har forårsaget en livstruende blodforgiftning.
- Der er et gennemgående træk, at man fejltolker pletter og siger, at det er nok et virusudslæt, noget tilsvarende eller noget allergi, siger Lars Bjerrum.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Bedre deling af viden
For at undgå fejl i fremtiden mener Lars Bjerrum, at viden skal deles bedre, og at der måske er behov for at organisere sundhedspersonalet anderledes.
Og så mener han, at lægeuddannelsen, hvor han selv underviser, skal sikre sig, at de medicinstuderende bliver klædt bedre på.
- Er vi gode nok til at undervise studenterne i det her? Jeg vil i hvert fald selv være mere reflekterende omkring det. Det skal vi alle sammen være.
Gode ideer modtages
Hos Danske Regioner mener formand Bent Hansen, at det danske sundhedsvæsen allerede har et godt system, der samler op på de fejl, der foregår i behandlingen af patienter.
- Vi har opbygget nogle særlige systemer på hvert eneste hospital og har særlige personer der er dedikerede til det her. Og der ligger manualer, der ligger fremgangsmåder, der ligger retningslinjer osv. Hvis der er nogen, der har nogle rigtig gode ideer til at sige, det kunne gøres mere enkelt, det kunne gøres mere direkte, så vil jeg gerne høre om det, siger han.
De 24 fejl, hvordan ser du på det antal?
- Jeg havde gerne ønsket, at det var 0. Men sagen er jo, at det er svært. Sagen er, at vi har så mange akutte hændelser i løbet af et år. Vi har personale, som skal tage sig af en meget bred vifte af sygdomme. At sig, at de kan alle symptomer på alle sygdomme på én gang, det kan jeg nok ikke stå og love.
Så du vil ikke stå og love mig, at hvis der ringer en patient ind med kardinalsymptomet på meningitis, nemlig pletter over hele kroppen, at vedkommende så kan være sikker på at få den rette behandling?
- Jeg er sikker på, at vores personale, der står akut og tager imod patienterne, at de gør deres ypperste for at stille den rigtige diagnose første gang, det kan love dig.
Siden januar 2016 har tre teenagedrenge mistet livet til smitsom meningitis. I dokumentaren ”Vores drenges sidste døgn” søger drengenes familier et svar på, om sundhedsvæsnet fejlede, da deres sønner mistede livet til sygdommen. Se med på DR1 mandag 3. april kl. 20.45.