Efter skudepisoden ved Albertslund Politistation i går, hvor en 43-årig politibetjent blev skudt i hovedet, er den mistænkte gerningsmand nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Selvom strafferetseksperten, Trine Baumbach, ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag, fortæller hun, at man ofte ser hårdere straffe overfor vold mod offentlige ansatte, særligt embedsmænd i tjeneste, end ved almindelige voldssager.
Det skyldes, at der i straffeloven er en særlig bestemmelse, paragraf 119, der handler om forbrydelse mod offentlig myndighed.
En repræsentant for staten
- Når politibetjente er på arbejde, så står de der jo på statens vegne – på vores allesammens vegne – og så er de særligt udsatte. For hvem er det, vi sender, når vi andre ikke kan mere, og ingen af os andre tør. Ja, det er jo politiet, siger Trine Baumbach.
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vold mod politiet straffes hårdere end normale voldsforbrydelser, mener Trine Baumbach.
- Politiet er ansat til at beskytte os, og når de så angribes, udsættes for vold eller endnu værre dræbes, som vi har set tidligere, så skal gerningsmændene selvfølgelig også gennem straffen have at vide, at det her er særligt strafværdigt, siger hun.
Et angreb på en politimand er ikke kun et angreb på den enkelte person, men også et angreb på det, som betjenten repræsenterer - nemlig staten, uddyber strafferetseksperten.
Sagerne vurderes enkeltvis
Trine Baumbach understreger dog, at lovgivning ikke skelner mellem de forskellige typer af offentlige ansatte, selvom de fleste synes, at vold mod politiet er af særlig voldelig karakter:
- Når den konkrete straf skal fastsættes i en konkret sag, tager man udgangspunkt i strafferammen i paragraf 119, og så lægger man vægt på, hvad den konkrete handling er, hvad ved man om gerningspersonen, og under hvilke omstændigheder forbrydelsen fandt sted. Og så fastsætter man straffen, forklarer Trine Baumbach.
Tager man udgangspunkt i loven gør det altså ingen forskel om man politibetjent, dommer eller præst. Men politifolk kommer oftere ud for hændelser af særlig voldelig karakter end andre offentligt ansatte.
Politikere bakker op om hårdere straffe
At vold mod offentlige ansatte, herunder betjente, skal straffes hårdt møder også politisk opbakning. Tidligere på året fremlagde den tidligere regering sammen med resten af blå blok den såkaldte Respektpakke, hvor man vil skærpe straffen for vold mod offentlige ansatte samt udvide det strafbare område.
Netop dét anser Trine Baumbach som et udtryk for, at man fra politisk side anerkender, at samfundsudviklingen har gjort, at vi er nødt til at kigge nærmere på straffen for vold mod offentlige personer, da antallet af voldsepisoder har været stigende:
- I kraft af at vi er blevet mindre autoritetstro, som i sig selv vel egentlig er et udmærket gode, så medfører det også, at der er mindre respekt for myndighedspersoner, i hvert fald fra nogle borgeres side. Og der har været en kedelig udvikling på det her felt, som man nu har tænkt sig at adressere ved at ændre Straffelovens paragraf 119, slutter Trine Baumbach.
Respektpakken er endnu ikke endeligt vedtaget, men er planlagt til at skulle til tredje behandling d. 19. december 2016.
Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.
- •
§ 119. Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
- •
Kilde: Retsinformation