Jordskredet hos Nordic Waste i Randers får nu flere kommuner til at se deres miljøgodkendelser igennem.
Randers Kommune kæmper lige nu med at forhindre, at tonsvis af forurenet jord skrider ned i Alling Å og forårsager miljøproblemer i hav og åer.
Og sagen har været en øjenåbner for teknik-og miljøudvalgsformand Søren Homann fra de konservative i Hjørring Kommune. Derfor har han bedt om en gennemgang af kommunens miljøgodkendelser.
- Man kan jo kun sidde og se med gru på, hvad der sker i Randers i øjeblikket. Det gør jo også, at vi skal have kigget på, hvad vi har udstedt af miljøgodkendelser. Hvad har vi af risici i vores kommune? Det er i hvert fald noget, som vi er vågnet op til, siger Søren Homann.
En miljøgodkendelse skal sikre, at virksomheder etableres og drives i respekt for mennesker, dyr og planter i omgivelserne.
Efterspørger redegørelse
I Aalborg Kommune har klima- og miljørådmand Per Clausen fra Enhedslisten efterspurgt en redegørelse over risikovirksomheder som Nordic Waste.
- Så vi får et overblik over, hvordan situationen er i Aalborg, så vi ved, om der er behov for at tage nogle nye initiativer for at undgå, at vi kommer i en tilsvarende situation, siger Per Clausen.
Også i Kolding Kommune er forvaltningen blevet bedt om at lave en kortlægning af de virksomheder, der kan udgøre en risiko for miljøet.
Det er medlem af udvalget for Natur, Miljø og Klima, Molle Lykke Nielsen fra Dansk Folkeparti, der har bedt om undersøgelsen.
- Vi skal være på forkant. Det er bedre at være informeret end at være på bagud, siger han.
Og det er ikke alene Randers-sagen, der får hende til at reagere. Det gør hun også, da Kolding i efteråret var udsat for en stormflod, og efterfølgende var pakhuse på havnen tæt på at brase sammen.
- Kolding by er særligt presset ved pålandsvind fra øst. Der er steder, som eventuelt kan komme under pres ved de her såkaldte 10-, 20-, 50 og 100-års hændelser, siger han.
Også klimaforandringer kan være med til at sætte kommunens tidligere miljøgodkendelser i et andet lys, mener for formanden for udvalget, Jørn Chemnitz, fra SF.
- Det er jo ikke sikkert, at der i tidligere miljøgodkendelser er taget højde for, at klimaforandringerne er henover os, og det er jo nok mest den vinkel, vi er nysgerrige på.
I Vejle mener formanden for Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Søren Peschardt fra Socialdemokratiet, derimod ikke, at der er grund til at gennemgå risikovirksomheder, men siger, at emnet sikkert bliver vendt på næste møde.
Professor emerita: God ide
Men efter jordskreddet i Randers kan det give rigtig god mening for kommunerne at tjekke miljøgodkendelser til risikovirksomheder. Det siger Ellen Margrethe Basse, professor emerita i Miljøret på Aarhus Universitet.
- Hvis kommunerne har nogle tilsvarende projekter, hvor man har råstofgrave, som bliver fyldt op, så er det helt oplagt, at man får set efter, om der er taget tilstrækkeligt meget hensyn til de risici, der kan være, siger Ellen Margrethe Basse.
Hun peger også på, at kommunerne er forpligtet til at holde sig orienteret om, hvad der måtte være af ny viden i forhold til de risici, der forbundet med en miljøgodkendelse.
- Det er altid bedst ikke at lade stå til og lade godkendelser blive meget gamle uden at blive opdateret, siger hun.
Netop klimaforandringer er en god anledning til at få tjekket ældre tilladelser til virksomheder.
For eksempel vil det være oplagt at se på spildevandsforhold, hvor der er tale om en virksomhed på en forurenet grund med direkte udledning til vandet, siger hun.
- Der er jo nogen, der har en tilladelse til direkte udledning til overfladevand, og når der kommer meget mere regn, så kommer der også øget udledning fra grunden, og det kan jo medføre, at der kommer større koncentrationer af miljøfarlige stoffer ud i vandløb. Så det er oplagt, at det skal man være opmærksom på øget nedbør, ligesom det kan medføre andre risici, som vi har set her med jordskreddet, siger Ellen Margrethe Basse.