Kommune afviste risiko for jordskred gang på gang: Nu lurer katastrofen

Randers Kommunens topledelse afviser ansvar i sagen, men forholder sig tavs til nye oplysninger.

Et notat fra Randers Kommune rejser nu spørgsmålet: Kunne den potentielle miljøkatastrofe ved Nordic Waste være undgået?

Miljøministeren har allerede slået fast, at det er en af de alvorligste trusler mod miljøet lige nu. Og nu tyder noget på, at det kunne være undgået.

Ved virksomheden Nordic Waste nær Randers har et voldsomt jordskred fået mindst 2.000.000 ton forurenet jord til at bevæge sig mod Alling Å, hvorfra det risikerer at forurene både åsystemet, Grund Fjord, Randers Fjord og potentielt Kattegat.

Men ifølge et notat er Randers Kommune flere gange blevet spurgt om risikoen for lige præcis dét, der nu udspiller sig på stedet – og affejede den hver gang.

Allerede i februar 2023 spurgte flere byrådspolitikere forvaltningen, om der i forbindelse med en ny miljøgodkendelse til jordrensningsvirksomheden Nordic Waste var lavet en geologisk risikovurdering med henblik på jordskred, hvortil svaret lød:

- Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne. Der stilles derfor ikke krav hertil.

En måned senere, i marts 2023, spurgte politikerne, hvad der ville ske med jorden på grunden i tilfælde af skybrud, og her svarede forvaltningen, at der "ikke vil være risiko for, at vandet kan skylle jorden væk i væsentligt omfang".

I april fik samme politikere tip om et begyndende jordskred ved Nordic Waste og kontaktede straks forvaltningen, som bekræftede at have konstateret jordskreddet ved et tilsyn, men at der ikke var grund til bekymring.

- Det skal understreges, at der ikke er tilknyttet nogen risiko for forurening i forbindelse med jordskreddet, lød konklusionen fra forvaltningen i Randers Kommune.

I december eskalerede situationen ved Nordic Waste, som nu er en tikkende miljøbombe.

- Det er en meget alvorlig situation, hvor vi har vurderet, at der er overhængende fare for miljøskade. Det er kun sket én gang før, så det siger lidt om, hvor på skalaen vi er, har Miljøstyrelsens vicedirektør, Katrine Nissen, tidligere fortalt.

Kunne være forebygget

På Aarhus Universitet sidder Ellen Margrethe Basse, der er professor emerita i miljøret, og er rystet over Randers Kommunes håndtering af den potentielle miljøkatastrofe.

Hun har gennemlæst korrespondancen mellem politikere og forvaltning, og undrer sig over, at politikernes henvendelser ikke er blevet taget mere alvorligt.

Var de blevet det, havde vi måske stået i en helt anden situation i dag, vurderer hun.

- Så kunne man fra kommunens side, med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, have grebet ind med forebyggende foranstaltninger. Man kunne have stillet krav til virksomheden om, hvordan situationen skulle håndteres, og man kunne midlertidigt have standset produktionen, hvis det var nødvendigt for at afværge risikoen, forklarer Ellen Margrethe Basse.

I stedet handlede forvaltningen i Randers Kommune ifølge professoren "dybt uprofessionelt" ved igen og igen at afvise risikoen - samtidig med, at der blev udstedt en ny og opdateret miljøgodkendelse, som ville give Nordic Waste mulighed for at udvide sine aktiviteter.

- Den godkendelse giver man samtidig med, at man får nye oplysninger, siger hun og fortsætter:

- Man kunne have formuleret miljøgodkendelsen helt anderledes og fået med, at risikoen skulle håndteres, som man var blevet opfordret til adskillige gange i de spørgsmål, der blev rejst af politikere, siger Ellen Margrethe Basse.

Randers Kommune ønsker ikke at stille op til interview eller svare på, hvordan den kunne tage fejl så mange gange, hvad de konkrete undersøgelser og vurderinger bestod af, eller om situationen skulle have været håndteret anderledes.

I en kortfattet skriftlig udtalelse til DR lyder det:

- Randers Kommune har givet miljøtilladelse, men det er virksomhedens ansvar at stå for driften. Randers Kommune afviser at have et ansvar og har lige nu fuld fokus på at løse den nuværende krise. Randers Kommune har derfor ikke yderligere kommentarer.

Kan få konsekvenser

Én af de politikere, der gentagne gange har spurgt ind til risikoen for jordskred – og er blevet afvist – er Frida Valbjørn Christensen, der sidder i byrådet og miljø- og teknikudvalget for Enhedslisten.

- Det kunne være, man kunne have forebygget det her, hvis man havde lyttet til os dengang. Så jeg er enormt ærgerlig over, at man ikke lyttede og rigtig ked af, at det skulle gå så vidt, siger hun.

Hun understreger samtidig, at der vil komme et efterspil, når den akutte miljøfare ved Nordic Waste er håndteret.

- Når der er styr på situationen, er vi nødt til at snakke om, hvad der er gået galt. Der ser ud til at være sket nogle fejl, og hvis det viser sig, at de har været store, skal vi finde ud af, hvad der så skal ske, siger hun.

Også byrådspolitikeren Bjarne Overmark fra Beboerlisten understreger, at der kan komme konsekvenser i kølvandet på Nordic Waste-sagen.

- Vi har i snart et år stillet spørgsmål til sikkerheden på grunden derude. Nogle af spørgsmålene har vi aldrig fået svar på, og når der er svaret, har det lydt, at der er fred og ingen fare, og at der er styr på sagerne, siger han:

- Vi er derfor nogle, der arbejder på at stille et forslag om at lave en uafhængig undersøgelse af hele forløbet, siger Bjarne Overmark.

Han understreger dog, at førsteprioriteten her og nu er at håndtere jordskreddet, og at han indtil videre er tryg ved den måde, forvaltningen forsøger at løse den akutte fare på.

- Vi er desuden mange, der overvåger den her situation - akkurat som vi har gjort kontinuerligt i snart et år, siger han.