Efter kræftskandale: Nu bliver stort set alle kræftpatienter behandlet til tiden

Ud af 58.923 kræftforløb blev reglerne for maksimal ventetid overholdt i 99,9 procent af tilfældene, viser tal for årets tre første måneder.

Overvågning af ventetiden til kræftbehandling blev ændret efter kræftsagen, der udsprang af sager fra Aarhus Universitetshospital. (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix)

Når en kræftpatient er blevet tilbudt en operation og har sagt ja til at blive opereret, må der ifølge loven højst gå 14 dage, før operationen finder sted.

De to uger bliver kaldt den maksimale ventetid.

I årets første tre måneder blev 58.923 patienter behandlet eller undersøgt for kræft i Danmark.

Og nu viser helt nye tal, at reglerne for den maksimale ventetid blev overholdt i 99,9 procent af alle kræftforløb i januar, februar og marts.

Tallene kommer fra Sundhedsministeriet og er resultatet af en ny overvågningsmodel af de maksimale ventetider for kræftpatienter.

Den nye model betyder, at regionerne nu skal indberette til Sundhedstyrelsen om alle tilfælde, hvor en kræftpatient venter længere end de maksimale ventetider.

Det gælder også, selvom patienten selv har valgt at vente længere eller har accepteret, at der er en længere ventetid.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder det helt afgørende, at den nye overvågning på kræftområdet giver et bedre overblik.

- Vi skal have problemerne frem i lyset, så vi hurtigt kan gribe ind, hvis det begynder at skride.

- De første tal, vi har fra den nye model, viser, at rettighederne overholdes i langt de fleste patientforløb. Det er utrolig positivt, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Kræftsagen fra Aarhus har været et vidnesbyrd om, at der var behov for en mere finmasket overvågning på kræftområdet, sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i december sidste år. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Ny model efter kræftsagen i Aarhus

Den nye overvågningsmodel blev sat i gang fra 1. januar i år og kom, efter at DR kunne fortælle, at over 300 kræftpatienter havde ventet for længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Dermed var patienterne ikke behandlet inden for de maksimale ventetider.

Men i ikke et eneste af de 300 tilfælde blev det indberettet til myndighederne, fordi patienterne ifølge hospitalet havde accepteret at vente.

Flere af patienterne er efterfølgende stået frem og har fortalt, at de måske på papiret accepterede ventetiden, men at de reelt ikke oplevede at have noget valg.

Sundhedsminister Sophie Løhde har tidligere erkendt, at overvågningen af kræftområdet ikke har været "fintmasket nok".

Flere eksperter har desuden kaldt kontrollen af kræftpatienters rettigheder for "fuldstændig ubrugelig" og "misvisende".

Gunnar Skou er tarmkræftpatient fra Højbjerg og ventede mere end 14 dage på behandling. Har accepterede en for lang ventetid, og indgik derfor ikke i statistikken over kræftpatienter, der har ventet for længe. Det er jo tåbeligt, siger han. (Foto: © Emil Nordkvist Johansson, DR)

Nogle patienter vælger selv at udskyde

Selvom reglerne om maksimale ventetider blev overholdt i 99,9 procent af tilfældene i årets første tre måneder, så er det kun 95,2 procent af patientforløbene, der er påbegyndt inden for de maksimale ventetider.

Forklaringen er ifølge Sundhedsstyrelsen, at reglerne i de 4,7 procent af forløbene er blevet overholdt, selvom de maksimale ventetider er blevet overskredet.

Det skyldes, at patienterne selv har ønsket at udskyde en behandling, fordi de for eksempel skulle på ferie, at der har været en lægefaglig grund til at udskyde behandlingen, eller at hospitalet har henvist en kræftpatient til et andet hospital og dermed har overholdt den såkaldte handlepligt.

Dermed er det 0,1 procent af alle patientforløbene, der ikke overholder reglerne, svarende til 66 kræftforløb.

Det fremgår ikke af Sundhedsstyrelsens rapport, hvilke afdelinger der ikke har kunnet overholde reglerne.