- På nogle måder har det ikke været noget nemt år for mig og min familie - så meget mere har det rørt os, at man fra så mange sider har omfattet Prins Henrik med sympati og forståelse.
- Det er vi taknemmelige for. Det gør hverdagen lettere for os alle sammen.
Sådan lød det fra dronning Margrethe i sin 46. nytårstale, der holdes på Amalienborg i modtagelsesværelset i Christian IX's Palæ.
Den 6. september meddelte Kongehuset, at den 83-årige prins var blevet diagnosticeret med demens af et specialistteam på Rigshospitalet, der hen over sensommeren havde udført en række undersøgelser.
I nytårstalen sendte dronningen en hilsen til de mennesker, der har været gennem en svær tid i 2017.
- Livet går op og ned. Det vigtigste er, at vi har mennesker, som står os nær. Derfor går min nytårshilsen her i aften til alle, der har haft svære stunder i det gamle år og til hver og en, som må sidde alene.
Danmark har brug for forskellige mennesker
I nytårstalen fremhævede dronningen også vigtigheden i, at der er mennesker i Danmark, der kan tilbyde noget forskelligt.
- Mennesker er forskellige, og Danmark har brug for forskellige mennesker med hver deres evner og talenter, deres måde at virke på. Det ene er ikke finere eller bedre end det andet, vi har brug for det hele og os alle.
- Op gennem historien har vi hentet dygtige hænder og kloge hoveder fra andre lande. Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her, dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig. Danmarks gode omdømme skyldes både vores traditioner, og den fornyelse der er kommet.
Efterfølgende kom dronningen med en opfordring til, at danskerne skal "gøre noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål".
- Jeg tror ikke, man kan overkomme at interessere os for alting. Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt.
Dybtfølte tanker til Grønland
I nytårstalen kom dronningen ligeledes ind på den naturkatastrofe, der ramte de to bygder Nuugaatsiaq og Illorsuit i Grønland i sommer. Her blev flere hundrede mennesker evakueret, og fire mistede livet, da en flodbølge skyllede indover bygderne.
- Familier mistede deres kære, og mange fik selve deres livsgrundlag revet væk. Det var en svær tid, hvor fællesskabet viste sin betydning, og hvor alle stod sammen om at hjælpe.
- I aften sender jeg mine dybtfølte tanker til alle dem, der er blevet ramt. Jeg ønsker alle i Grønland et godt nytår.
Siden 1972 har dronningen leveret en traditionsrig nytårstale til hele nationen, der strækker sig tilbage til 1880’erne og kong Christian 9.s ”skåltale for fædrelandet”.
Om dronningens nytårstale
- •
Den kongelige nytårstale blev første gang sendt i radioen under tyskernes besættelse i 1941 under kong Christian X.
- •
Kong Frederik IX fortsatte med radiomediet, indtil han i 1959 som 60-årig blev den første danske monark, der holdt en nytårstale, som blev transmitteret i fjernsynet.
- •
Dronningen er fortsat med at holde tv-transmitterede taler. Nytårstalen er den eneste gang i løbet af året, hvor dronningen taler direkte til hele nationen.
- •
Dronningens tale er mere personlig end tidligere regenters taler. De var kortere og mere formelle.
- •
Dronningens taler bygger på et udkast fra Statsministeriet, som dronningen modtager allerede i midten af november og skriver om, så det bliver hendes egne ord og vendinger.
- •
Dronningen og hendes folk skriver selv talen færdig, inden den sendes tilbage til Statsministeriet, så statsministeren er klar over indholdet.