De kommende måneder skal Københavns Byret tage stilling til, om tre mænd har medvirket til terror. De er nemlig tiltalt for at have købt droneudstyr i Danmark og sendt det til Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Sagen kan blive Danmarkshistoriens største terrorsag - men den er langt fra den eneste, vi har set over de seneste år herhjemme. De sager har både handlet om konkrete angreb til planlægningen af dem - og mulig medvirken fra andre end dem, der udfører terroren.
Så hvornår kan man blive dømt for terror? P3's nyhedspodcast Den daglige dosis har taget straffelovens terrorparagraf under luppen.
Når man begår terror
Hvis man begår drab, drabsforsøg, vold eller frihedsberøvelse, så skal det regnes for terrorisme, hvis hensigten fx er at skræmme en befolkning. Og det kan give helt op til fængsel på livstid.
Det handler altså ikke om selve forbrydelsen, men formålet med den, siger Lotte Helms, der er videnskabelig assistent på juridisk institut ved Syddansk Universitet.
- Formålet er at gøre folk bange. Det kan være at tvinge en offentlig myndighed til noget eller at ødelægge et lands struktur.
Et eksempel er sagen om Kundby-pigen, der blev kendt skyldig i forsøg på terror i 2017. Hun havde planlagt at sprænge en bombe på sin tidligere folkeskole og på en jødisk skole i København.
Rettens argument for dommen var, at angrebet sås som en hævn mod de vantro.
- Og her bliver hun dømt skyldig, selvom hun ikke har begået angrebet, siger Lotte Helms.
Man kan altså stadigvæk blive dømt efter terrorparagraffen, selvom man ikke udfører et angreb, men fordi man har planlagt eller forsøgt at udføre det.
Når man medvirker til terror
Man kan også blive dømt for medvirken til terror, hvis man direkte eller indirekte fx giver økonomisk støtte eller andre midler til en gruppe, der har til hensigt at begå terror.
Efter terrorangrebene i København d. 14. februar 2015 blev fire mænd tiltalt for at medvirke til terror. Det var gerningsmandens Omar El-Husseins venner, som havde hjulpet ham med at bortskaffe det våben, som han havde brugt ved angrebet på Krudttønden. Her blev der også købt en taske til ham, som man mener, han gemte de pistoler i, der senere blev brugt ved angrebet på den jødiske synagoge i København.
De blev alle frikendt for medvirken til terror, fordi det ikke kunne bevises, at de vidste, at Omar El-Hussein ville begå terrorangrebene, siger Lotte Helms.
- Vennerne hjalp Omar El-Hussein med forskellige fysiske remedier. Men det var ikke med henblik på at begå terror i det øjeblik, de hjalp ham.
Kilder: Syddansk Universitet, domstol.dk