Bliv undersøgt for en lungebetændelse eller forhøjet blodtryk - og få et tilbud om rygestop eller alkoholafvænning med dig hjem.
I et nyt forslag lægger Danske Regioner op til, at flere rygere og personer med begyndende alkoholproblemer skal henvises til gratis hjælp i kommunen, når de alligevel er en tur forbi hospitalet eller den praktiserende læge.
Det kræver, at flere bliver spurgt ind til deres ryge- og drikkevaner, når det er relevant.
- Vi skal have en mere systematisk tilgang til for eksempel at få opsøgt dem, der har behov for et tilbud om alkoholafvænning, siger Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.
Rygning og alkohol øverst på dagsordenen
Forslaget er en del af et udkast til en national handlingsplan for forebyggelse af sygdomme, som Danske Regioner præsenterer på deres generalforsamling i dag.
- Vi vil gerne væk fra altid at skulle diskutere sygdom og behandling til faktisk at diskutere sundhed, siger Ulla Astman.
I alt rummer planen 24 forslag, som spænder fra forsøg med tilskud til psykologhjælp til unge under 18 år til oprettelsen af en pulje penge på 10 millioner kroner årligt, som skal gå til forskning i forebyggelse.
Målet er for eksempel at forebygge alvorlige og kroniske sygdomme som KOL, kræft og svære psykiske lidelser, der samtidig koster samfundet dyrt i behandling, pleje og tabte arbejdstimer.
Her er netop rygning og alkoholmisbrug noget af det allervigtigste at slå ned på, mener Ulla Astman.
- Hvis vi får færre der ryger og færre, der har et stort alkoholforbrug, kan vi se, det virkelig har en effekt, som vil give milliardbesparelse i den anden ende.
Vestjysk inspiration
Inspirationen til forslaget om netop alkohol og rygning har Danske Regioner blandt andet hentet fra Regionshospitalet Holstebro, hvor de har haft succes med systematisk at henvise til kommunale rygestop-kurser.
Her har de gjort brug af den såkaldte VBA-metode, der står for ”Very Brief Advice”, hvor personalet på sygehuset i løbet af 30 sekunder forhører sig, om en patient ryger og spørger, om kommunen må ringe patienten op med tilbud om et rygestop-kursus.
- Samtidig har rygestop-tilbuddet været lige i nær-området med hold, der har været klar til at starte op. Så man får fanget folk, mens viljen og gejsten til at gøre noget ved det er til stede, forklarer Ulla Astman fra Danske Regioner.
De foreløbige resultater viser, at omkring halvdelen af de personer, der har gennemført rygestop-kurserne i projektet er røgfri et halvt år efter.
Kommuner positive
Regionerne er ikke ene om at ville nedbringe antallet af danskere, der bliver syge af rygning eller for meget alkohol.
Hos Kommunernes Landsforening, KL, hilser formanden for social- og sundhedsudvalget, Thomas Adelskov (A), forebyggelses-initiativet velkommen. Han understreger, at kommunerne allerede nu har mange gratis tilbud om rygestop og alkoholafvænning.
- Problemet har været, at vi ikke altid kommer i kontakt med de borgere, der er syge eller på vej til at blive det og som kunne profitere af vores tilbud. Så vi har brug for, at de praktiserende læger og det regionale sundhedsvæsen i langt højere grad hjælper til og vejleder borgerne hen til de tilbud, siger han.
Må ikke føles som et overgreb
Hos foreningen Danske Patienter er de også positive over for, at regionerne nu selv lægger op til et opgør med tendensen til at forsøge at "behandle sig ud af alting".
Formand Camilla Hersom mener, at eksempelvis et hospitalsbesøg er en oplagt anledning til også at tale forebyggelse med patienterne.
- Det kan godt være et 'wake up call', hvis man pludselig har et møde med sundhedsvæsenet, fordi man får det dårligt. Det kan nemlig godt være der, man for alvor er motiveret til at gøre noget ved sin livsstil, velvidende at det er svært.
Men det er afgørende, hvordan patienterne bliver spurgt ind til deres livsstil og henvist til for eksempel et rygestopkursus, understreger Camilla Hersom.
Det må ikke føles som en løftet pegefinger.
- Hvis borgeren opfatter det som intimiderende eller en form for overgreb, så kommer der ikke noget godt ud af det. Men der har jeg tillid til, at man kan udvikle metoder til, at det i stedet bliver opfattet som en udstrakt hånd til at ændre en livsstil, der ikke er hensigtsmæssig for ens helbred.
Ikke alle skal spørges
I udkastet til handlingsplanen anbefaler Danske Regioner generelt at øge fokus på børn og unge og på de grupper i befolkningen, som er i risiko for at udvikle eller forværre sygdomme.
Men det skal være op til lægerne selv at vurdere, om det giver mening at stille den enkelte patient spørgsmål til rygevaner og alkoholforbrug, understreger Ulla Astman.
- Hvis man som praktiserende læge for eksempel får en ung person med en lidt usund kulør ind, som har lungebetændelse for tredje gang, så var det nok meget relevant at snakke rygevaner, siger hun og uddyber:
- Men for den kernesunde unge fodboldspiller, der kommer for at få klaret en fodvorte eller fornyet en recept på p-piller, er det måske ikke lige rygningen, der ligger først for. Men man kan starte der, hvor man kan se, at der er nogle grupper, der risikerer at lande i en kronisk sygdomsfælde.
Men gør lægerne ikke allerede det?
- Nogle gør, men vi ser desværre, at det ikke er så helt så systematisk som man kunne tænke sig.
PLO: Frygter at miste patienters tillid
Hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, er formand Christian Freitag enig i, at man rundt omkring i lægepraksisserne kan tage mere ansvar for at forebygge.
Her har man nemlig i forvejen et godt kendskab til patienterne og ved i mange tilfælde lige præcis "hvor skoen trykker", når det for eksempel handler om rygning og alkohol.
Men Christian Freitag tvivler på, at den traditionelle læge-konsultation er den rigtige ramme for forebyggelses-snakken.
- Hos lægen skal der være et rum, hvor det er patienten, der sætter dagsordenen, og hvor han eller hun ikke bliver overfaldet af alle os sundheds-fagfolks dagsordener, mener han.
I stedet kan det for eksempel blive nødvendigt med flere sygeplejersker i lægehusene, som er klædt på til at tale livsstil med patienterne, mener Christian Freitag.
- Jeg synes absolut vi som praktiserende læger og vores klinikker skal påtage os opgaven. Vi skal bare respektere, at når borgerne kommer ned til os, så er det på deres præmisser. Ellers mister vi deres tillid, og så mister vi meget mere, end den gevinst vi kunne få ved forebyggelse.
Forebyggelses-penge skal bruges smartere
I udkastet til handlingsplanen lægger regionerne op til at lave bindende samarbejdsaftaler med kommunerne om at satse benhårdt på de forebyggelses-initiativer, som man ved, virker.
I første omgang handler det altså om, at bruge de penge, der allerede er afsat til forebyggelse, mere målrettet, mener Ulla Astman.
Vil det sige, at man i dag har en masse projekter kørende, hvor det ikke er dokumenteret, om de virker eller ej?
- Der er i hvert fald nogle af dem, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved effekterne, og også spørgsmålstegn ved, om det hjælper, at man kører mange små projekter i stedet for, at man kører målrettet på nogle emner som for eksempel rygning og alkohol, siger Ulla Astman.
Hos Kommunernes Landsforening kan Thomas Adelskov også godt se fidusen i at rydde op i de eksisterende indsatser for at satse mere målrettet på forebyggelse.
- Det kommer kommunerne til gode, fordi vi finansierer en stor del af sundhedsudgifterne, når borgerne bliver indlagt, og det vil vi spare, hvis borgerne har sundere liv og færre indlæggelser.