Dommens dag for Britta Nielsen: Få styr på retssagens vigtigste pointer

Selvom Britta Nielsen blev kørt væk i ambulance på retssagens første dag, nåede hun at tilstå en stor del af svindlen.

- Min klient erkender, at der er foretaget transaktioner fra Socialstyrelsen til egne konti, lød det fra forsvarer Nima Nabipour.

Britta Nielsen ville dog ikke erkende, at hun havde taget penge i en periode på 25 år, som hun ellers var anklaget for.

Under sin forklaring fortalte hun, at det hele var begyndt på et tidspunkt i 90'erne, hvor der var sygdom i familien, en dårlig privatøkonomi og store banklån.

- Jeg havde i lang tid forsøgt at få det til at hænge sammen. Jeg faldt for en fristelse i systemet, som skulle hjælpe lidt på vores økonomi. Jeg begynder at bruge penge på mig selv og på det, som mine børn har drømt om, men ikke har fået, lød det.

Hun fortalte også, at det hele udviklede sig til en afhængighed for hende, og at der ikke blev ført nogen væsentlig kontrol med de projektmidler, som hun administrerede.

- Det var en stående joke på arbejdet, at man nemt kunne indsætte sit eget kontonummer og så tage til Bahamas, forklarede Britta Nielsen.

Derfor blev hun ved.

Anklagerne har undervejs i sagen vist, hvordan svindelen rent praktisk har kunnet lade sig gøre for Britta Nielsen.

Altså hvordan hun uden at blive opdaget kunne bruge Socialstyrelsens it-systemer til at skaffe penge til sig selv fra satspuljens projekter, der egentlig var tiltænkt samfundets svageste.

Retten har set dokumenter, hvor det fremgår, at Britta Nielsen har ændret kontonummeret for et projekt, der skulle have penge til udbetaling til sit eget, og e-mails, som hun har forfalsket for ikke at blive opdaget.

En ekstremt grov forbrydelse ifølge sagens anklagere, som bør give over otte års fængsel - blandt andet fordi Britta Nielsen kynisk udnyttede sin betroede stilling.

Men hvis de svage savnede pengene, hvorfor lagde ingen så mærke til, at der måned for måned forsvandt penge, har forsvarer Nima Nabipour flere gange spurgt.

- Man kan forestille sig, at der står en kuffert fyldt med penge i Socialstyrelsen. Man tager den, og ingen opdager det. Dagen efter står der en kuffert igen. Stadig opdager ingen, at man tager den. Det er ikke kynisme, var Nima Nabipours pointe.

Han har sagt, at Britta Nielsen skal straffes med fængsel mellem fire og seks år, fordi kontrollen med overførslerne var dårlig.

- Min klient gik ind med sine egne initialer i systemet og overførte penge til sine egne konti. Mindre udspekuleret kan det ikke blive.

Sagen om Britta Nielsens svindel har ikke kun fyldt i medierne og retssal 60 i Københavns Byret, hvor alle tilhørerpladser til hvert eneste retsmøde har været besat.

Da svindlen kom til offentlighedens kendskab i oktober 2018, erkendte daværende socialminister Mai Mercado (K) straks, at Socialstyrelsens kontrolsystemer havde svigtet.

Hun satte gang i to eksterne undersøgelser for at kulegrave, hvordan svindlen kunne lade sig gøre.

Samtidig måtte Socialstyrelsen i en måned lukke sine it-systemer ned, mens man udredte sagen og lavede om på sikkerhedsprocedurer.

En dyr omgang, fortalte styrelsens vicedirektør under retssagen mod Britta Nielsen:

- Det er over ti millioner kroner, vi har brugt på det. Der er genereret store arbejdspukler på, at vi har skullet vende hver en sten, fortalte Rikke Thorning.

De eksterne undersøgelser i sig selv blev også en kostbar affære, der løb op i en millionregning til skatteborgerne.

Her kom det frem til, at det var umuligt at placere et tjenstligt ansvar for de mange kontrolsvigt.

Svindlen havde ifølge undersøgelserne kunnet lade sig gøre på grund af 13 'nedarvede kontrolsvagheder', og det fik en række andre ministerier og styrelser til at tjekke, om der også var sikkerhedsbrister hos dem, som medarbejderne kunne misbruge.

Det var der, viste det sig.

For eksempel hos Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvor flere medarbejdere nu er politianmeldt for bestikkelse og bedrageri.

Faktisk var det som om, at svindelsager fra det offentliges skabe bare væltede frem i kølvandet på Britta Nielsen sagen.

Læs mere om det her:

Mange husker nok billederne af Britta Nielsen med farvet sort hår på vej op ad trapperne fra en kældercelle med jerntremmer i en sydafrikansk ret i en forstad til Johannesburg.

Datoen sagde 8. november 2018, og Britta Nielsen var nogle dage forinden blevet anholdt af sydafrikansk politi.

Hun ville gerne hjem til Danmark hurtigt, har hun fortalt.

- Det er rigtigt ubehageligt til retsmøderne. Der er blitz over alt. Jeg får en følelse af, at jeg er et dyr, man bare skal kigge på, har hun sagt i retten.

Derfor skrev Britta Nielsen i en frivillig udleveringsaftale under på, at hun var indforstået med, at hun kunne blive anklaget for flere forbrydelser, når hun landede på dansk jord.

Men den aftale har Nima Nabipour under retssagen været stærkt utilfreds med. Han har tvivlet på, at Britta Nielsen forstod, hvad hun skrev under på.

Hun fik nemlig ikke stillet en dansk tolk til rådighed i Sydafrika og havde kun samtaler med en sydafrikansk forsvarsadvokat på engelsk.

- Det til trods for, at jeg anmodede dansk politi om at komme i kontakt med min klient, mens hun var anholdt i Sydafrika, men det kunne ikke lade sig gøre, har Nima Nabipour fortalt i retten.

Aftalen gjorde, at Britta Nielsen kom langt hurtigere til Danmark, end hvis en formel udleveringsaftale skulle igennem retssystemet.

Faktisk kom hun med aftalen til Danmark så hurtigt, at danske udleveringseksperter aldrig havde set noget lignende.

Til gengæld betød aftalen, at anklagemyndigheden kunne tiltale hende efter en paragraf, som 'sprænger strafferammen' for bedrageri. Paragraffen forhøjer nemlig strafferammen med op til det halve.

Derfor har Britta Nielsen gennem sagen risikeret op til 12 års fængsel.

Britta Nielsen har tre voksne børn, der alle sammen er tiltalt for at have modtaget store pengebeløb, der formodes at stamme fra svindlen.

Men hvad har de egentlig fået at vide om, hvor deres mors mange penge kom fra?

Selvom anklagerne i sagen et par gange har forsøgt at spørge ind til netop det, så har det ikke været centralt under retssagen.

Det skyldes, at Britta Nielsens forsvarer har været opmærksom på, at en forklaring om netop det vil kunne bruges i den retssag, der er på vej mod børnene.

Samtidig spiller det heller ikke nogen rolle for sagen mod Britta Nielsen.

Anklagerne har dog vist retten, at der over årene er hævet 25 millioner kontant, sendt millioner til Sydafrika, og at børnene har fået overført millionbeløb.

Samtidig har retten hørt, at Britta Nielsens søn, Jimmy Hayat, var sammen med hende, mens hun var på flugt i Sydafrika.

Faktisk fløj hun fra Danmark til byen Durban, hvor han boede. Derfra var de to sammen i flere uger, de kommunikerede via krypterede tjenester og forsøgte blandt andet at købe et hus på Sydafrikas sydkyst.

De to anklagere har i retten også vist billeder fra overvågningskameraerne fra Nordeas afdeling i Hvidovre. Her havde Britta Nielsen nemlig en bankboks, som de to døtre besøgte samme dag, som deres mor landede i Sydafrika.

De to døtre ses på billederne gå ned i kælderen til bankboksen, men det var for at hente smykker til et bryllup, forklarede Britta Nielsen i retten.

- Min datter har haft nogle smykker liggende i boksen. Hun fik en masse smykker, da hun blev gift, som hun ikke ville have liggende derhjemme, fordi hun havde haft indbrud.

Britta Nielsen afviste dermed, at døtrene var sendt derned for at hente penge.

Mens 65-årige Britta Nielsen nu kan se frem til et foreløbigt punktum i sin sag og en fængselsstraf for svindel, tager retssagen mod hendes tre voksne børn sin begyndelse i marts.

De nægter sig skyldige.