Selvom den tidligere PET-chef Jakob Scharf netop er blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have talt over sig i bogen "Syv år for PET", står han stadig på mål for alt, hvad han har sagt.
Det slår han fast i en skriftlig udtalelse.
- Jeg kan fortsat stå helt inde for mine udtalelser, som aldrig har haft til formål at skade PET. Tværtimod, lyder det fra Jakob Scharf.
Københavns Byret har i dag fundet Jakob Scharf skyldig i at have videregivet fortrolige oplysninger 24 steder i bogen "Syv år for PET", der udkom i efteråret 2016.
Bogen handler om Jakob Scharfs tid som efterretningschef fra 2007 til 2013 og er skrevet af journalist Morten Skjoldager.
Overvejer anke
Jakob Scharf var ikke selv til stede under domsafsigelsen i dag i Københavns Byret, men han slår i kommentaren fast, at han endnu ikke ved, om han anker dommen.
Han er af den opfattelse, at der mangler beviser i sagen.
- I intet tilfælde er der fremlagt konkrete beviser for, at jeg skulle have overtrådt min tavshedspligt, siger han.
I dommen står der, at både Jakob Scharf og forfatter Morten Skjoldager har haft økonomisk vinding på videregivelsen af det, der nu betegnes som fortrolige oplysninger.
Og med dagens dom slår Københavns Byret fast, at der skal konfiskeres 400.000 kroner fra Jakob Scharf. Penge han har tjent på bogsalget.
Jakob Scharf påpeger, at han har medvirket til bogen, fordi den er et vigtigt bidrag til samfundets forståelse af udviklingen i terrortruslen og bekæmpelsen af terrorisme.
Samtidig understreger den nu 52-årige tidligere PET-chef, at han har fulgt samme linje i forhold til tavshedspligten under interviewene til bogen, som han gjorde, da han for over ti år siden satte sig i chefstolen hos efterretningstjenesten.
- Jeg har altid taget tavshedspligten meget alvorligt, både mens jeg var chef for PET og efterfølgende, siger han og tilføjer:
- Men jeg har også altid ment, at tavshedspligten ikke udelukkede en vis åbenhed om PET, og at en sådan åbenhed ikke bare er hensigtsmæssig i forhold til efterretningstjenestens arbejde, men også nødvendig i et demokratisk samfund.