For første gang kommer der en lov, der sætter grænser for, hvordan forsikrings- og pensionsselskaber må overvåge kunder med detektiver.
Reglerne kommer efter, at DR for et år siden afslørede, at selskaber i stigende grad brugte detektiver, der i dagevis fulgte efter kunder, som de mistænkte snød sig til erstatning.
For eksempel holdt en detektiv i 19 dage øje med Tina Lillelund Andersen fra juni til november forrige år.
Detektiven filmede, mens den unge kvinde i 30´erne så på undertøj i Femilet, fulgte med på arbejdspladsen, og da hun mødte en mand og købte ind, og så gennem soveværelsesvinduet, da hun skiftede sengetøj.
- Det er vildt grænseoverskridende. De har bevidst stirret ind ad mine vinduer. Min trygge base er ødelagt, siger Tina Lillelund Andersen, der har gener efter en hjernerystelse og er på fleksjob.
Hun er glad for, at politikerne anerkender, at overvågning er et stort indgreb i syges liv.
- Selskaberne har tidligere haft frie rammer og kunne gøre, hvad der passer dem uden at være underlagt lovgivning, siger hun.
Minister: Syge er blevet uretfærdigt behandlet
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at for mange danskere 'bliver ladt i stikken, når selskaber tyr til overvågning'.
- Vi har set for mange historier, hvor danskere er blevet uretfærdigt behandlet, og hvor det virker urimeligt. Jeg håber, at de nye regler vil betyde, at flere danskere føler sig rimeligt behandlet, siger ministeren.
Med den nye lov bliver det klart, hvilket ansvar forsikrings- og pensionsselskaber har, hvis de bruger overvågning.
Selskaber skal bruge detektiver som et af de sidste værktøjer og først undersøge sagerne på anden vis.
Et medlem fra direktionen skal godkende overvågningen, og der vanker bøder, hvis selskaberne bryder reglerne.
Erhvervsminister Simon Kollerup(S) erkender, at der findes forsikringssvindel, som skal undersøges. Men danskerne skal også have rettigheder, så uskyldige ikke overvåges.
- Hvis forsikringsselskaber vil bruge det vidtgående redskab at lave overvågning, så skal det være et fåtal af tilfælde, siger Simon Kollerup, der tror, at færre kunder fremover vil blive overvåget.
Ærlige kunder betaler for svindel
Brancheorganisationen Forsikring & Pension mener, at loven vil betyde, at selskaber i højere grad vil foretage 'de rigtige overvågninger, hvor der virkeligt er mistanke om svindel'.
- I større omfang end tidligere kan man undgå, at uskyldige kunder kommer i klemme, siger Thomas Brenøe, der er vicedirektør for Forsikring & Pension.
Han mener, at selskaber vil få skærpet opmærksomheden på de etiske dilemmaer, der er ved overvågning.
Branchen er dog ikke begejstret for, at topledelsen fremover skal nikke ja eller nej til overvågningen, men at beslutningen lå bedre et andet sted.
Under alle omstændigheder vil det også fremover være nødvendigt i enkelte sager at bruge detektiver.
- Der bliver svindlet for flere 100 mio. kroner med forsikringer hvert år. Det er der kun de ærlige kunder til at betale. En del af den svindel kan kun bekæmpes, hvis man i særlige tilfælde observerer personer, siger Thomas Brenøe.
Detektiver bruges i milliondyre sager
Når pensionsselskaber har overvåget kunder, har det typisk været i sager om tabt erhvervsevne, hvor udbetalinger kan løbe op i mange hundredetusind eller ligefrem millioner af kroner.
Nogle gange har detektiver fundet frem til, at kunder ikke har ret til erstatning.
Andre gange har syge kunder ret til udbetalinger, selvom de er blevet overvåget.
En af dem er Rie Seliger Carlsen fra Valby, som lykkedes med at bevise i Ankenævnet for Forsikring, at hun var plaget af smerter og gener efter et piskesmæld i en trafikulykke.
Derfor skulle hun have 300.809 kroner om året i erstatning, som hendes pensionsselskab ellers have afslået at give hende efter at have overvåget hende i seks dage.
Overvågningen var meget psykisk belastende. Rie Seliger Carlsen håber, at syge fremover slipper for at blive fulgt efter af detektiver.
- Jeg er enormt glad for, at ministeren har kigget på det her og taget det seriøst. Det er som en lille sejr, siger Rie Seliger Carlsen.
Se et eksempel på hvad detektiven så, da han fulgte efter Rie Seliger Carlsen og se hendes kommentarer.
Tina får ingen erstatning
Omvendt har Tina Lillelund Andersen fået afslag på erstatning.
I november 2016 kom hun til skade på en pub, hvor en mand svingede hende rundt, mens de dansede. I høj fart fejlbedømte de bevægelsen og slog panderne direkte mod hinanden.
Tre speciallæger er ifølge sagsakter i Ankenævnet for Forsikring nået frem til, at hun fik hjernerystelse, og hun har siden blandt andet døjet med nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, hovedpine, nakkesmerter og træthed.
Til gengæld mener lægekonsulenten i hendes pensionsselskab, at overvågningen viser normal bevægelighed uden smerter.
Selskabet betalte for tabt erhvervsevne efter danseulykken i to et halvt år, før de stoppede udbetalingerne.
Ankenævnet for Forsikring nåede for nylig frem til, at der ikke var objektive fund, der viste generne. I afgørelsen står, at Tina Lillelund Andersen ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat tilstrækkeligt til, at det udløser erstatning.
For at kunne få erstatning for tabt erhvervsevne, skal erhvervsevnen være mindst halveret.
Tina Lillelund Andersen mener, at det som syg er svært at forsvare sig mod overvågning.
- Det er hele tiden mig, som skal bevise, at jeg er syg. De tilsidesætter de lægelige papirer, som er det eneste bevis, jeg har. Man kan ikke se kognitive begrænsninger. Problemet med hjernerystelse er, at man i princippet kan alting bare meget mindre end før. Dem, som kender mig, er ikke i tvivl om, at jeg ikke er, som før, siger hun.
Tina Lillelund Andersen arbejder i dag ti timer om ugen i fleksjob.
Hun er glad for, at der er kommet en ny lov, men mener stadig, at retssikkerheden halter.
- Man er stadig skyldig, indtil det modsatte er bevidst, siger hun og ville ønske, at man i højere grad tillagde lægeerklæringer værdi, når syge skulle have erstatning frem for at bruge overvågning.
Tina Lillelund Andersen savner også en garanti for, at selskaber fremlægger alt materialet, hvis de har overvåget kunder. Ellers er der risiko for, at selskaberne kan sidde 'og klippe og klistre og tegne det billede af kunderne', som de gerne vil ved at sortere de ting fra, der viser, at folk vitterlig er syge, mener hun.
Endeligt ville hun ønske, at selskaberne ikke selv kunne sætte overvågning i gang, men skulle have grønt lys af en uafhængig myndighed.
Allerhelst ville hun gerne have været hjernerystelsen foruden, og at hun var sluppet for overvågning.
- Jeg gider ikke at have det skodhoved og vil gerne kunne arbejde fuld tid. Jeg forstår ikke præmissen for, at jeg skulle snyde. Selv hvis jeg havde fået erstatning, ville jeg være langt dårligere stillet, end da jeg havde mit drømmejob. Det er en dårlig forretning at være syg, siger Tina Lillelund Andersen.