Én ud af otte danskere viser tegn på ensomhed.
Det var en af konklusionerne i rapporten "Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021".
Ifølge Sundhedsstyrelsens estimat har ensomhed samfundsøkonomiske omkostninger på mere end syv milliarder kroner om året.
Og der er et stort behov for at bekæmpe ensomhed, fortæller Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
- Der er brug for en ensomhedsstrategi, fordi der er over 600.000 danskere, som er ensomme, og mange af dem er svært ensomme.
- Det har nogle voldsomme konsekvenser for de ensomme. Både i form af reduceret livslængde, og i form af alle mulige andre problemer, siger Anders Ladekarl.
I gennemsnit lever svært ensomme mennesker 10 år kortere end mennesker, som har sociale fællesskaber, pointerer generalsekretæren.
I efteråret 2021 besluttede et politisk flertal i Folketinget, at Danmark skal have en national strategi mod ensomhed med en dertilhørende handlingsplan.
Den handlingsplan har Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed nu udarbejdet, og den består af 75 initiativer, som frem mod 2040 har som mål at halvere forekomsten af ensomhed blandt danskere over 16 år.
Kigger mod Storbritannien
Det er ikke et øjeblik for sent, at der kommer en, mener Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen, som kalder udviklingen alarmerende. For antallet af ensomme har udviklet sig kraftigt siden 2017, hvor det var 8,3 procent af befolkningen mod 12,4 procent i 2021.
- Den kommer på det rigtige tidspunkt, fordi ensomhed breder sig nærmest som en pandemi i øjeblikket.
- Når man tænker på den knugende fornemmelse, man har i brystet, når man er ensom, at man ikke har nogen at betro sig til, at man føler sig som luft i rummet sammen med andre, og at man ikke er inddraget i et fællesskab, det kan vi ikke acceptere i Danmark længere, siger Bjarne Hastrup.
Når Anders Ladekarl skal fortælle om den danske plan mod ensomhed, vender han hurtigt blikket mod de erfaringer, man har gjort sig med lignende tiltag i Storbritannien, hvor man i 2018 vedtog en national strategi mod ensomhed.
Effekterne af briternes strategi mod ensomhed kan nemlig allerede måles, påpeger Anders Ladekarl.
- Det viser sig, at op mod en tredjedel af alle henvendelser til læger og sundhedsplejersker i sundhedssystemet handler om ensomhed og ikke medicinske problemer. Det har man reduceret dramatisk og dermed lettet presset på sundhedssystemet samtidig med, at man har givet mennesker i ensomhed et bedre liv, siger Røde Kors-generalsekretæren.
Vi skal snakke om det
Selvom Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed har udarbejdet 75 initiativer, så er det ikke dem alle, der skal lanceres med det samme.
De vigtigste er, at vi får en national samtale, som kan aftabuisere ensomhed, og så skal diverse fællesskaber og netværk mod ensomhed afprøves, udvikles og videreføres.
- Det allervigtigste er, at vi får en national samtale om ensomhed, at det ikke er et individuelt problem at være ensom, men at det er noget, vi i fællesskab skal tage hånd om. Vi skal have afstigmatiseret det at være ensom, så det ikke er et problem at række ud eller blive bedt om at deltage i nogle fællesskaber.
Desuden er det vigtigt, at alle, der er ensomme, ved, hvor de kan henvende sig, hvis de gerne vil indgå i en form for fællesskab.
- For det tredje gælder det om, at vi får indrettet vores samfund på længere sigt til flere fællesskaber. Der skal tages hensyn til dem, der sidder ude i landområderne, der ikke kan komme ind til fællesskaberne, fordi der ikke er nogen transport.
- Når vi bygger i fremtiden, skal vi kigge på, om der er tilstrækkeligt mange arealer, hvor vi kan være fælles, og om byggerierne leder til fællesskaber, siger Anders Ladekarl.
Et af de projekter, som Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed kan vende blikket mod, er et pilotprojekt i tre kommuner, som skal opspore ensomme unge og bygge bro til "varige fællesskaber", som du kan læse mere om her: