Danske unge føler sig ensomme.
Faktisk viser tal fra 2021, at 22,3 procent af de 16-24-årige følte sig svært ensomme. Tallet, der er det seneste tal, er dog fra et år med coronanedlukning, hvor ensomheden i den grad steg.
Nu vil et nyt initiativ dog forsøge at dæmme op for den svære ensomhed blandt unge.
Et pilotprojekt i kommunerne Ballerup, Vejle og Esbjerg skal nemlig opspore unge mellem 16 og 20, der føler sig svært ensomme og sidenhen bygge bro til, hvad man i projektet kalder "varige fællesskaber".
Tre trin skal hjælpe
Første skridt på vejen er et digitalt spørgeskema, hvor de unge skal svare på spørgsmål som for eksempel "hvor ofte man føler, at man savner nogen at være sammen med".
Ved hjælp af opsporingsmodellen vil man altså få fat i de unge, der karakteriseres som "svært ensomme", som man så derefter vil tilbyde forskellige forløb.
Det kunne for eksempel være psykologisk behandling, der kan afhjælpe ensomheden.
Her er planen også, at en vejleder skal tilknyttes og hjælpe den unge.
Det sidste "trin" i initiativet er, at man sørger for, at de unge, der har følt sig svært ensomme, får adgang fællesskaber, der permanent kan få dem ud af ensomheden. Det kunne for eksempel være en idrætsforening eller andet.
Organisation: De unge kan have brug for et skub
Og det kan forhåbentlig sørge for, at ensomme unge hurtigere kan få hjælp, lyder det fra en af de organisationer, der står bag initiativet.
- De unge, der henvender sig til os, har tit været lang tid om at turde sige til andre, at de rent faktisk var ensomme. Andre har måske slet ikke været opmærksomme på, at det var ensomhed, der gjorde, at de havde det dårligt, siger Rillo Rud, direktør hos Ventilen, en social organisation, der vil forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.
- Og det her projekt kan forhåbentlig hjælpe dem med hurtigere at få sat ord på, at det er ensomhed, der gør, at de har det skidt, siger hun.
Sofie var ensom: Det kunne have hjulpet mig meget
Den følelse kunne 18-årige Sofie Godiksen fra Ballerup sagtens genkende, da hun oplevede ensomhed i folkeskolen.
Hun ville dengang have været glad for et tilbud, som det Ballerup Kommune nu skal til at udrulle.
- Det kunne have hjulpet mig meget, at der havde været nogen, der kunne hjælpe. Jeg tror da, at man kunne have forkortet den periode, hvor jeg var ensom med nogle år, siger hun til DR Nyheder.
Hun oplevede nemlig, at det var svært at dele ensomheden med nogen.
- Det er jo begrænset, hvor meget ens forældre egentlig kan gøre ved ting, der foregår henne i skolen, hvor jeg følte, at jeg sad fast. Det hele var lidt gråt, fortæller Sofie Godiksen.
Hun peger dog også på, at der er et væld af andre områder, der godt kunne trænge til et lignende initiativ.
- Jeg synes, at ensomhed er et af de nemme emner at tage fat på, når det gælder unges mentale sundhed. Blandt mine venner fylder depression, stress og angst meget mere, lyder det fra Sofie Godiksen.
Ekspert: Det løser ikke de underliggende problemer
Jens Seeberg er medicinsk antropolog på Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med ensomhed hos blandt andet unge under coronanedlukningerne. Han hilser initiativet velkommen, men peger alligevel på en række udfordringer for projektet.
- Det løser ikke de underliggende problemer, der skaber ensomheden blandt unge. For eksempel det store pres, de oplever flere steder i uddannelsessystemet, siger han.
Samtidig fortæller Jens Seeberg, at de allermest sårbare og ensomme unge måske slet ikke kan fanges via et spørgeskema.
- Man kan ikke forvente, at spørgeskemaundersøgelser fanger tilstrækkeligt bredt blandt sårbare grupper.
- Vi ved, at forskellige typer af sårbarheder er med til at udelukke mennesker fra nogle af den her type af undersøgelser, siger Jens Seeberg.
Han understreger dog samtidig, at der er al mulig grund til at komme svær ensomhed blandt unge til livs.
- Det kan jo føre til, at man som ung mistrives i uddannelsessystemet og dropper ud, og så bliver det selvforstærkende, fordi man jo så bliver endnu mere ensom. På længere sigt kan det for eksempel føre til depression.
Skal også være nemt at gå til
Manden bag spørgeskemaet er ensomhedsekspert Mathias Lasgaard, der er seniorforsker ved forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM. Han satser på, at spørgeskemaet kan hjælpe de tre "pilotkommuner" med at finde unge, der har brug for en hjælpende hånd.
- De analyser, vi har lavet, tyder på, at de spørgsmål som indgår, kan belyse svær ensomhed. Men samtidig er det vigtigt, at det her redskab er nemt for de unge at bruge, siger han.
Han forklarer samtidig, at man løbende vil udvikle på spørgeskemaet og resten af initiativet, som man håber at udbrede til hele landet, hvis det bliver en succes.
- Min forhåbning er, at vi over tid får udviklet en god model, der kan bidrage til at opspore de unge, der har brug for en håndsrækning, siger han.
Projektet evalueres første gang i 2024.
Mary Fonden har foruden udviklingen af projektet også sammen med Lauritzen Fonden og Det Obelske Familiefond lagt 11 millioner i finansiering til projektet. Resten betales af kommunerne.