Der er egentlig ikke plads til Villy: Sygehuse har overbelægning år efter år

- Blev du dårlig?

Modtagesygeplejerske Susan Gammelgaard tilser Villy Thorup på 85, som er indlagt her på den medicinske afdeling på Regionshospitalet Silkeborg.

Men så ringer vagttelefonen.

En anden patient er blevet dårlig og har brug for hjælp, så Susan Gammelgaard er nødt til at gå igen.

- Vi skal være to steder på samme tid, siger hun, mens øjnene flimrer hurtigt hen over skærmen med Villy Thorups journal.

Denne dag i maj, hvor DR er på besøg, er der 25 patienter på afdelingen, der ellers kun har plads til 15.

- Villy, jeg kommer tilbage om lidt, beroliger Susan Gammlegaard, inden hun iler videre.

Et tilbagevendende problem

Det er langt fra kun her i Silkeborg, hvor der er flere patienter, end normeringen tilsiger.

I flere år har hospitalsafdelinger haft for mange patienter til for få senge.

Det er særligt i årets tre første måneder, der er problemer, og det kulminerede i marts i år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som DR har analyseret.

Her havde 44 sygehusafdelinger gennemsnitligt flere patienter end senge - det svarer til hver femte på landsplan fraregnet Region Syd, som Sundhedsdatastyrelsen ikke har modtaget data fra.

Selvom marts var den værste måned i flere år, så afslører statistikkerne, at overbelægning i årets første måneder er et årligt tilbagevendende problem.

- Vi er pressede

I hospitalssengen i Silkeborg har Villy Thorup ikke mærket, at der egentlig ikke er plads til ham.

Men hans sygeplejerske, Susan Gammelgaard, fortæller, at når det brænder på, må man låne senge på andre afdelinger. Og hospitalsledelsen oplyser til DR, at overbelægning også fører til aflysninger af planlagte behandlinger og operationer for at få ekstra sengepladser.

Og færre hænder til flere patienter betyder, at dele af den grundlæggende sygepleje bliver valgt fra.

- Det kan være bad, personlig hygiejne, opfølgning på kost og ernæring, om der er gang i maven og sådan nogle ting. Vi er jo nødt til hele tiden at prioritere det vigtigste først. Der må ikke opstå fejl, så vi er meget pressede, siger hun.

Overbelægning har dødelige konsekvenser

Og det er et alvorligt problem, når der er overbelægning, vurderer Flemming Madsen, speciallæge og medforfatter til et dansk studie om sammenhængen mellem øget dødelighed og overbelægning.

- Det betyder, at patienter måske ikke var døde, hvis de ikke var kommet ind, der hvor der var overbelægning, siger Flemming Madsen.

Minister placerer ansvaret hos regionerne

Regeringen oprettede i 2016 den såkaldte akutpakke på 415 millioner kroner til at løse problemer med overbelægning, og nu er det regionernes ansvar at få styr på situationen, siger sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V).

- Jeg synes ikke, at vi oplever, at der bliver taget hånd nok om problemet alle steder. og vi kan desværre se, at der er nogle steder rundt i landet, og nogle af dem går igen år efter år, hvor en influenzaepidemi kan vælte deres planlægning, og det betyder også, at man som regionsråd er nødt til ledelsesmæssigt at prioritere og få løst de problemer, der er, siger Ellen Trane Nørby.

Karin Friis Bach (Rad V), er nyvalgt formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner anerkender, at der er problemer.

- Der har været gjort noget i flere år. Men sygehusene er udsat for et konstant pres med flere og flere patienter, flere kronikere og et økonomisk pres, der har betydet besparelser.

Har du eller dine pårørende oplevet problemer med manglende sengepladser eller for travlt personale på landets hospitaler, så vil DR's velfærdsredaktion meget gerne høre fra dig. Skriv en mail til sulm@dr.dk

Bag om tallene for overbelægning