Der er planer, og så er der virkeligheden.
Og når det kommer til demensområdet, så er de to ting ret langt fra hinanden.
Kun 18 procent af de patienter, som får konstateret demens, bliver udredt inden for 12 uger. Der er ellers sat et sundhedsfagligt mål om, at hele 80 procent skal have diagnosen i hånden inden for den tidshorisont.
- Det er simpelthen ikke godt nok, konstaterer SF's ældre- og sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, som kalder demens "en voldsomt tragisk sygdom at få".
- Og det er også en lille katastrofe, fordi det er afgørende vigtigt for rigtig mange borgere med demens, at de bliver udredt, særligt hvis de har brug for behandling.
Et mål om god og hurtig udredniing blev sat i politikernes egen såkaldte demenshandlingsplan fra 2016, som blev bredt vedtaget i Folketinget.
Har I været gode nok til at følge op på, at aftalen er blevet overholdt?
- Vi kan ikke fjerne ventelister med et fingerknips. Men vi kan prioritere, at de patienter, der har det sværest, også er dem, der kommer til først. Og det vil jeg også gøre i de kommende forhandlinger, siger Kirsten Normann Andersen.
Medicin som 'nødløsning'
Det er ikke kun på udredningen, at virkeligheden halter langt efter planen. For da demenshandlingsplanen blev vedtaget i 2016, fik 20,2 procent af alle borgere med en demensdiagnose udskrevet antipsykotisk medicin.
Det tal skulle halveres, lød det fra politisk hold, fordi medicinen, der har en stærkt bedøvende effekt, kritiseres for at blive brugt som "en nødløsning" af et system, der ikke har ressourcer nok til at håndtere eksempelvis udadreagerende adfærd fra borgere med demens.
Men i 2023 fik 19,5 procent af borgere med demensdiagnose antipsykotisk medicin. Altså stort set det samme som i 2016.
Og det skal gøres langt bedre, erkender Mette Thiesen, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Hun understreger, at tallene langt fra er gode nok, og kalder demens "en frygtelig sygdom".
Er du som politiker flov over, at en plan, I lavede i 2016, slet ikke har virket?
- Jeg er ikke flov over det, men jeg vil sige, at vi kan se klart og tydeligt, at den her plan desværre ikke er blevet fulgt til dørs.
- I sidste instans er det jo selvfølgelig ministerens ansvar, men jeg synes, vi skal sætte os ned alle sammen og kigge på, hvordan vi gør det her bedre, siger Mette Thiesen.
Danmark er ikke demensvenlig
Et af de helt centrale mål i demenshandlingsplanen var, at Danmarks samtlige 98 kommuner skulle være "demensvenlige".
Og selvom det nogle steder ser godt ud på nogle områder: Som i Sønderjylland, hvor det kun tager tre uger at blive udredt for demens eller i Faxe Kommune, hvor der er styr på medicinering og tilbud af behandling, så kan hverken SF eller Dansk Folkeparti skrive under på, at Danmark er et godt sted for mennesker med demens.
Er det dit indtryk, at Danmark er et demensvenligt land?
- Det tror jeg egentlig ikke, vi er, for at være helt ærlig. Jeg tror rigtig gerne, at vi vil sige, at vi er det, siger Mette Thiesen.
Sundhedsminister Sophie Løhde er også utilfreds med, at demenshandslingsplanen langt fra indfrier de mål, der i 2016 blev sat omkring ventetider på udredning og forbrug af antipsykotisk medicin.
- Det er dybt utilfredsstillende for de mennesker, det her handler om, siger Sophie Løhde.
Hun peger på, at der er givet ekstra penge til området for at ventetiderne, og så varsler hun nøjere overvågning af lægers ordination af antipsykotisk medicin.
Ministeren vil ikke svare på, om der kommer en ny handlingsplan for demens, når den nuværende udløber ved årsskiftet. I stedet siger hun:
- Jeg kommer ikke til at slippe fokus på demensområdet. Det er noget, jeg er meget optaget af. Det er et område, der ligger mit hjerte meget nært, og jeg synes, at det er vigtigt, at vi fortsat sikrer, at vi investerer i området og har fokus på de steder, hvor vi fortsat har store problemer med for lange ventetider, siger Sophie Løhde.
Hvis du vil vide mere om, hvilke demenssymptomer du skal være opmærksom på, og hvordan diagnosen stilles – så lyt med i programmet Lægens bord i DR Lyd.