Minister varsler mere kontrol med lægers medicinudskrivning

Plejehjemslæge siger, at det er nemmere sagt end gjort at nedbringe brug af antipsykotisk medicin.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) lægger op til at føre mere kontrol med sygehuse og praktiserende læger, når det gælder udskrivning af antipsykotisk medicin. (Foto: © Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix - bearbejdet af Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Sygehuse og praktiserende læger kan godt forberede sig på, at der vil blive holdt ekstra øje med, hvordan de udskriver antipsykotisk medicin til personer med demens.

Sådan lyder meldingen nu fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun erkender, at man i dag er langt fra at være i mål med flere af de ambitioner på demensområdet, som et bredt politisk flertal blev enige om i 2016.

En af ambitionerne var at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til personer med demens. Men sådan er det langt fra gået.

I 2016 fik 20,2 procent af alle borgere med demens udskrevet antipsykotisk medicin, viser tal fra sundhedsdatastyrelsen. I 2023 var det 19,5 procent. Forbruget er altså stort set det samme i dag.

- Den målsætning, vi satte os om en halvering, var ambitiøs, men jeg synes omvendt ikke, den er for ambitiøs. Når udgangspunktet er, at mennesker med demens ikke skal behandles med antipsykotisk medicin, så ligger vi jo faktuelt alt, alt for højt i Danmark, siger Sophie Løhde.

Udviklingen viser ifølge sundhedsministeren, at alt for mange med demens fortsat får udskrevet antipsykotisk medicin, selv om det strider mod Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at lægerne som udgangspunkt skal undgå det.

Derfor vil ministeren fremover have en bedre overvågning og kontrol med den måde, som sygehuse og praktiserende læger udskriver antipsykotisk medicin på.

- Der er vi bare nødt til at få en langt tættere opfølgning end det, vi har haft tidligere. I dag er vi i en situation, hvor vi sådan set ikke kan komme ned og følge ordinationsmønstrene. Det er et værktøj, vi er ved at udvikle nu her, så vi også kan gå ind og overvåge det her, siger Sophie Løhde.

Når du gerne vil overvåge lægerne, er det så fordi, du ikke stoler på, at lægerne udskriver den antipsykotiske medicin, der egentlig er behov for?

- Tallene viser jo tydeligt, at der bliver udskrevet for meget antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Vores problem i dag er, at vi ikke kan følge udskrivningsmønstrene særlig tæt. Og derfor er vi også i gang med nu at udvikle et værktøj, så vi kan følge ordinationsmønstrene både på sygehusene og hos de praktiserende læger langt tættere, siger Sophie Løhde.

En af de store fortalere for at sænke forbruget af antipsykotisk medicin blandt personer med demens, er Nationalt Videnscenter for Demens. Her kan leder af centeret Gunhild Waldemar sætte ord på, hvorfor den antipsykotiske medicin er skidt for de fleste mennesker med demens:

- Personer med demens har mere skrøbelige hjerner end os andre, og de bliver påvirket langt hårdere af den her type medicin. De bliver sløve, de bliver fjerne, og de får øget risiko for blodpropper. Og så øges risikoen for at dø også markant hos dem, som får det.

'Vi har alle ryggen mod muren'

Det er blandt andre de praktiserende læger, der udskriver den antipsykotiske medicin, når mennesker med demens for eksempel havner i en utryg og tilspidset situation på et plejehjem.

Thomas Gorlén er praktiserende læge og plejehjemslæge, og så er han også talsperson for Dansk Selskab for Almen Medicin, når det kommer til forbruget af antipsykotisk medicin.

Han er enig i, at den antipsykotiske medicin bør udskrives langt sjældnere til personer med demens. Men i hverdagen er det ofte nemmere sagt end gjort, fortæller han:

- Når personalet ringer til os, har de allerede ryggen mod muren. Og når vi så kommer ud, har vi også lidt ryggen mod muren, fordi situationen allerede er eskaleret.

Thomas Gorlén mener, at de praktiserende lægers oplevelse er ofte, at personalet på især plejehjem skal løbe for stærkt, og at de ofte er få få især i aften - og nattetimerne. Og det gør det svært at håndtere svære situationer uden medicinen.

- Vores opgave som læger er så at foreslå andre løsninger så ofte som muligt, og hvis vi er nødt til at udskrive antipsykotisk medicin, skal det være små doser og i kortest mulig tid, siger han.

Lær af succeserne

Der er fra kommune til kommune stor forskel på, hvor stor en andel af borgere med demens, der modtager antipsykotisk medicin.

Sundhedsminister Sophie Løhde peger på, at flere plejehjem har haft succes med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin. Det er erfaringer, der skal tages ved lære af bredt set, mener hun.

- Vi kan jo ikke været bekendt, at der bare er mennesker, der bliver fuldstændig pacificeret af medicin, og måske endda fuldstændig forsvinder i forhold til, hvordan man plejer at være.

- Derfor er det så vigtigt, at vi vedbliver med at have et stort fokus på det her område, siger Sophie Løhde.

Hvis du vil vide mere om, hvilke demenssymptomer du skal være opmærksom på, og hvordan diagnosen stilles – så lyt med i programmet Lægens bord i DR Lyd.