Stik imod intentionerne bliver der stadig givet for meget antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Og det har vist sig at øge dødeligheden hos dem.
For otte år siden blev et stor flertal i Folketinget enige om en demens-handlingsplan, hvor et af målene var at halvere forbruget af antipsykotisk medicin inden 2025.
Dengang fik knap 20 procent af personer med demens i Danmark medicinen. Og sidste år var antallet uændret, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Og det er bekymrende, mener leder for Nationalt Videnscenter for Demens Gunhild Waldemar. For medicinen har negative konsekvenser for patienterne.
- Personer med demens har mere skrøbelige hjerner end os andre, og de bliver påvirket langt hårdere af den her type medicin. De bliver sløve, de bliver fjerne, og de får øget risiko for blodpropper. Og så øges risikoen for at dø også markant hos dem, som får det, siger hun.
Målsætning faldet igennem med et brag
Gunhild Waldemar har selv været med til at udgive forskning om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at give antipsykotisk medicin til personer med demens. Og det gør hende "meget, meget ked af det", at forbruget ikke er faldet efter så mange års fokus.
På landsplan får hver sjette af alle med en demenssygdom udskrevet medicintypen, selvom de ikke har en psykiatrisk diagnose.
Tallet er stort set det samme, som det var tilbage i 2016, hvor en ny demenshandlingsplan så dagens lys. I spidsen for den stod sundhedsminister Sophie Løhde og den daværende VLAK-regering, og en af planens tre hovedmål var at halvere forbruget af netop antipsykotisk medicin til personer med demens.
Hos Alzheimerforeningen, som repræsenterer personer med demens og deres pårørende, ser de det som en skandale, at vi "overhovedet ikke har kunne rykke noget", og ifølge direktør, Mette Raun Fjordside, er manglen på udvikling dyster.
- De fleste af de her patienter burde slet ikke få antipsykotisk medicin, men får det, fordi der er for få ressourcer og kompetencer til at tage sig ordentligt af dem. Det er desværre et tegn på, at vi ikke altid gør det godt nok i sundheds- og plejesektoren, når vi ikke kan undgå at give farlig og svært sløvende medicin til så mange, siger hun.
Hos Kommunernes Landsforening er de enige i, at det er en svær og kompleks opgave.
Direktør Christian Harsløf er overrasket over det fortsat høje forbrug af antipsykotisk medicin. Og han peger især på et bedre samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger for at løse problemet.
- Vi ved, at når der er fokus på at nedbringe forbruget på de enkelte plejehjem, så virker det. De succeser skal vi hylde og udbrede, for vi skal kunne lykkes med at udskrive mindre. Og det kræver især et tættere samarbejde om at udtrappe de borgere, som bliver startet op på medicin, så de kun får det, mens det er absolut nødvendigt, siger han.
Denne artikel er blevet opdateret 26. august kl. 12.35 med mere retvisende tal over forbruget af antipsykotisk blandt mennesker med en demensdiagnose. Tidligere stod der i artiklen, at 16,4 procent af personerne med demens fik antipsykotisk medicin i 2016, mens tallet var 16,8 i 2023.
I disse tal var ikke medregnet personer, der både har demens og en psykiatrisk diagnose. De opdaterede tal dækker over alle mennesker, der har fået en demensdiagnose – inklusiv dem, der har en psykiatrisk diagnose. De tal viser, at 20,5 procent fik antipsykotisk medicin i 2016, mens tallet var 19,5 procent i 2023. Alle tal stammer fra Sundhedsdatastyrelsen.
Herunder kan du få historien om Lene Kiær Nielsen, der kæmpede for at få sin mand Lasse, der har demens, af antipsykotisk medicin.
Hvis du vil blive klog på, hvilke demenssymptomer du skal være opmærksom på, og hvordan diagnosen stilles – så lyt med i programmet Lægens bord i DR Lyd.