I årevis har det været skiftende regeringers målsætning at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til personer med demens.
I den gældende demenshandlingsplan fra 2016 er det en af tre hovedmålsætninger, der skulle nå inden planens udløb i 2025.
Men på trods af det politiske fokus får knap 20 procent af alle mennesker med demens udskrevet antipsykotisk medicin. En andel som ikke har rykket sig en tomme, siden handlingsplanens start.
Målsætningen om at bruge mindre antipsykotisk medicin til personer med demens skal ses i lyset af, at antipsykotisk medicin ifølge eksperter kan have flere alvorlige bivirkninger for mennesker med en demenssygdom.
Derfor møder det også kritik fra Nationalt Videnscenter for Demens og fra Alzheimerforeningen, at der endnu ikke er sket fremskridt.
Ser man på landets kommuner, er der store forskelle på, hvor højt forbruget af antipsykotisk medicin er. I nogle kommuner får mindre end 10 procent af de demenssyge udskrevet den omdiskuterede medicin, mens tallet i andre kommuner er over 30 procent. På kortet herunder kan du se, hvordan det står til i din hjemkommune.
Denne artikel er blevet opdateret 26. august kl. 12.35 med mere retvisende tal over forbruget af antipsykotisk blandt mennesker med en demensdiagnose. Tidligere stod der i artiklen, at 16,4 procent af personerne med demens fik antipsykotisk medicin i 2016, mens tallet var 16,8 i 2023.
I disse tal var ikke medregnet personer, der både har demens og en psykiatrisk diagnose. De opdaterede tal dækker over alle mennesker, der har fået en demensdiagnose – inklusiv dem, der har en psykiatrisk diagnose. De tal viser, at 20,5 procent fik antipsykotisk medicin i 2016, mens tallet var 19,5 procent i 2023. Alle tal stammer fra Sundhedsdatastyrelsen.