68 uger.
Så lang tid risikerer personer med tegn på demenssygdom i værste fald at skulle vente på at komme i gang med en udredning for demens.
Ventetiderne varierer meget på tværs af landet, men på flere hospitaler og klinikker skal man altså vente i mere end et år på at komme til.
En ny rapport fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem) viser, at kun 18 procent af personer med demens sidste år nåede at blive udredt inden for de 13 uger, som ellers er den sundhedsfaglige anbefaling.
Det er den laveste andel, siden Dandem begyndte at måle i 2016. Og sammenligner man med 2022 og 2021 var tallene henholdsvis 22 procent og 42 procent.
På kortet her kan se, hvor lang ventetiden på udredning er lige nu på de 24 steder i landet, der udreder for demens.
Samtidig viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at det kun er 6 ud af 24 hospitaler eller klinikker, der kan tilbyde den første undersøgelse for demens inden for 30 dage. Det sker, selvom patienterne har ret til at starte et udredningsforløb op inden for 30 dage.
De lange ventetider bekymrer Gunhild Waldemar, som er leder på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
- Det er slet ikke godt nok, og det er potentielt farligt for de her mennesker at stå så lang tid på en venteliste. Mange vil blive mere syge, mens de venter, og det er samtidigt svært at få den rigtige hjælp og støtte, før man har en diagnose, siger hun.
’Gode idéer, elendig eksekvering’
En bedre og hurtigere udredning har ellers været et centralt fokuspunkt i den nationale handlingsplan for demens, som siden 2016 har ageret rettesnor for indsatsen på demensområdet.
Handlingsplanen, der udløber ved årsskiftet, blev vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget under VLAK-regeringen.
Og selvom Gunhild Waldemar synes, at planen er god, kalder hun det også problematisk, at flere af planens målsætninger slet ikke er blevet indfriet. Deriblandt målet om at få nedbragt ventetiden på udredning og behandling.
- Vi har haft fokus på de rigtige ting, men der er nogle vigtige områder, hvor vi slet ikke er nået i mål. Udredningstiden er desværre steget monstrøst mange steder over de seneste ti år, og når vi taler ventetider på over et år, er det et stort problem for patientsikkerheden, siger hun.
Hos Alzheimerforeningen, der arbejder for bedre vilkår til mennesker med demens, er de grundlæggende enige i, at der med demenshandlingsplanen har været fokus på de rigtige ting. Men eksekveringen har være ’helt elendig’, mener foreningens direktør, Mette Raun Fjordside, som især er utilfreds med den lange ventetid på udredning.
- For de mennesker og pårørende, som venter, er det simpelthen en kilde til evig frustration. De føler, at de ikke bliver respekteret og taget alvorligt med de symptomer, de kommer med. Jeg synes, det er en meget, meget stor skandale, at vi fortsat lader folk vente så længe, siger hun.
Hun fortæller, at mange familier bliver ’sat helt i stå’, mens de venter på at komme nærmere en konkret diagnose. Og at der ofte er store udfordringer forbundet med ventetiden.
- Det sætter mennesker i en utrolig uholdbar, usikker situation, at de ikke kan få afklaring på de symptomer og problemer, de har. Mange bliver ekstremt isolerede socialt, fordi omverdenen ikke kan forstå, hvorfor den syge pludselig opfører sig anderledes eller endda ubehageligt. Og det kan også skabe konflikter internt i familien, siger hun.
40.000 flere med demens om 10 år
I Danmark står vi på kanten til en markant ændring i den måde, befolkningen er sat sammen på.
Den helt centrale forskel bliver, at der i løbet af de næste 10 år vil blive næsten 200.000 ældre danskere over 80 år, og det kommer også til at betyde væsentlig flere mennesker med en demenssygdom, fortæller Gunhild Waldemar.
- Der vil blive knap 40.000 flere med demenssygdom, når vi kigger bare 10 år frem i tiden. Det betyder, at de flaskehalse, vi allerede ser med udredningen i dag, risikerer at blive meget værre. Vi bliver nødt til at investere målrettet i at øge den kapacitet, hvis vi skal kunne håndtere så mange flere tilfælde, siger hun.
Og både Nationalt Videnscenter for Demens og Alzheimerforeningen håber derfor på, at tingene ikke går i stå, når demenshandlingsplanen snart udløber.
- Lad os stille endnu mere skarpt på de udfordringer, vi ikke fik løst med den første plan, og så sørge for at supplere med forebyggelse og sikre en større politisk vilje til at nå i mål. Så klapper jeg i hænderne, siger Mette Raun Fjordside.
Danske Regioner: Mere udredning ved egen læge
Det er Danske Regioner, som har ansvaret for at udrede personer, der viser tegn på demens.
Og ifølge formanden for deres sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), har regionerne gjort 'mange ting' for at sikre kortere ventetider. Blandt andet at afsætte flere penge til området og samle de enheder, som udreder patienter, så de bliver større og mere effektive.
Men hun erkender også, at det ikke har været nok.
- Det er et rigtig stort problem, at ventetiden mange steder er så lang, og vi har helt sikkert mere arbejde at gøre. Vi har set en stigning i antallet af henvisninger, mens vi har haft svært ved at skaffe nok personale, så det har ikke været uden udfordringer, siger hun.
Karin Friis Bach understreger, at ventetiderne skal markant længere ned, før det er tilfredsstillende og fair for de borgere, som venter på svar.
Ideelt set vil hun have ventetiden ned under 90 dage på alle landets klinikker, og hun sætter især sin lid til et tættere samarbejde med de praktiserende læger.
- Sammen med Sundhedsstyrelsen kigger vi lige nu på en model, hvor man kan få nogle patienter udredt ved deres egen læge. Det er ikke alle, der har brug for 'den store pakke', og hvis de mindre komplekse tilfælde kan udredes hurtigt af den praktiserende læge, skal vi selvfølgelig udnytte det, siger hun.
Hvis du vil vide mere om, hvilke demenssymptomer du skal være opmærksom på, og hvordan diagnosen stilles – så lyt med i et spritnyt program af Lægens bord i DR Lyd.