- Jeg troede ikke, det var noget, der ville påvirke mig i den udstrækning, som det har gjort – at det har så mange psykiske konsekvenser, som det har haft.
Sådan fortæller Lasse Hansen i første afsnit af dokumentaren 'Ødelagt af krig', som blev sendt i går på DR2.
Lasse Hansen var en af de mange frivillige, der kæmpede som soldat i Afghanistan. Han var 21 år, da han i 2009 drog af sted.
Nu viser en måling lavet af Epinion til DR, at 80 procent af danskerne mener, at der skal være en aldersgrænse for, hvor gammel man skal være for at blive udsendt i krig.
Formålet med at sætte en aldersgrænse skulle være at reducere risikoen for psykiske efterveer af traumatiske krigsområder efter hjemkomsten.
Kæmpe rekrutteringsproblemer
Langt de fleste ønsker, at minimumsalderen er 20 år. Mens en tredjedel af dem, der vil have indført aldersgrænse, synes, at den skal være 25 år.
Men aldersgrænser vil få konsekvenser for rekrutteringen, mener Jon Rahbek Clemmensen, adjunkt og ph.d. på Center for Warstudies på Syddansk Universitet.
- Hvis man lægger den på omkring 20, vil det ikke have en særlig stor effekt. Kun omkring 10 procent af de udsendte soldater er under 20 år. Mange af dem ville blot vente et år og så blive udsendt der.
Det vil derfor få større effekt, hvis man lægger aldersgrænsen på 25 år.
- Så vil det være over 55 procent af de udsendte soldater, som ikke vil kunne blive sendt af sted. Selvfølgelig vil nogle af dem vente til de bliver over 25 og så blive udsendt, men der vil alligevel være et kæmpestort rekrutteringsproblem i forsvaret.
Kan give flere med psykiske men
Aldersgrænsen for udsendte til verdens brændpunkter vil også betyde, at det vil være en anden type soldat, der melder sig.
- Der vil nok i højere grad blive tale om folk, der har gjort det at blive udsendt til en levevej. Og man vil nok se flere af dem, man kalder for missionsjunkier. Altså folk, der bliver udsendt et par gange, og som ikke kan falde til ro, når de kommer hjem i det danske samfund, og derfor ønsker de at blive udsendt igen og igen og igen, siger Jon Rahbek Clemmesen.
Og det kan paradoksalt nok give endnu flere med psykiske men, mener han.
- De får aldrig bearbejdet deres oplevelser og får derfor nogle forskellige psykiske problemer. Hvis Forsvaret ender i sådan en rekrutteringssituation, hvor de pludselig ikke har adgang til de folk, de ellers ville kunne få, kan man godt være bange for, at de også vil sænke kravene til screeningsmekanismer, der ellers kan fange, om folk er på vej ud i psykiske problemer.
Bør tænke i andre løsninger
Der er ikke lavet noget systematisk studie af aldersgrænser, og derfor mener Jon Rahbek Clemmesen, at Forsvaret skal overveje andre løsninger.
- Måske er svaret ikke så meget i at sætte aldersgrænser, men om at tænke i endnu bedre oplysning og endnu bedre bearbejdning af folk, når de kommer hjem.