Når en soldat kommer hjem fra krig og bliver ramt af post-traumatisk stress-syndrom, så er han eller hun ikke den eneste, der lider.
Ægtefæller og kærester lider ofte af de samme symptomer, som soldaten, viser en ny undersøgelse.
Mette Juul er fra Fredericia og gift med Kenneth, som har været udsendt til Afghanistan to gange.
Egne idéer pakkes væk
Hun oplever de konsekvenser, som ægtefæller må leve med. Det handler blandt andet om, at han er meget fokuseret på hans egne idéer om, hvad der skal foregå og ske i hverdagen.
- Så må jeg i en periode på måske et halvt år pakke mine idéer og forventninger væk og gemme det til et tidspunkt, hvor han er klar til opfylde noget af det, fortæller Mette Juul.
Personligt giver det mange udfordringer for hende i hverdagen.
- Det er skidehårdt for at være ærlig. Det betyder, at jeg kan gå og være rigtig frustreret og irriteret over, hvordan tingene skal være og samtidig vide, at jeg er nødt til acceptere det, siger hun.
Derudover oplever hun, at hendes mand har svært ved at sove og falde til ro, fordi han mentalt ikke er kommet helt hjem. Derfor må hun nusse ham på ryggen, indtil han sover.
Undersøgelse: Slemt i familier med PTSD
Sundhedsstyrelsen vurderer, at mellem 5 og 10 procent af veteranerne bliver ramt af post-traumatisk stress-syndrom (PTSD), efter de har været i krig.
Lotte Dich Pedersen fra Afdelingen for Traume og Torturoverlevere i Vejle har interviewet en række kvinder, der lever sammen med mænd, der er blevet ramt på psyken.
Konklusionen er, at veteranernes skrøbelige tilstand er en stor belastning for kvinderne, der ofte overtager alle roller i hjemmet, fordi veteranerne ikke kan overskue deres del, fortæller Lotte Dich Pedersen:
- Så er der lige pludselig en stor belastning på kvinderne, som både skal tage sig af veteranen, de huslige pligter og eventuelt børn i familien, siger hun.
Udover de mange opgaver, som kvinderne overtager, føler mange også, at de både skal udfylde rollen som kæreste, mor og sygeplejerske, og det går ud over parforholdet:
- Sådan noget som intimiteten kan godt forsvinde, fordi der er så mange andre ting, som kvinden skal have fokus på, og veteranen ikke kan varetage den rolle, som han havde inden han fik PTSD, fortæller Lotte Dich Pedersen.
Ikke udelukkende et spørgsmål om tid
For mange veteraner med en psykisk lidelse er det bare svært at sætte ord på følelserne - selv over for den person, de måske er allertættest på.
- Mange af veteranerne lider af følelsesforfladigelse, som også er et symptom på PTSD. Det betyder, at de har det svært og ikke lyst til at tale om deres følelser eller oplevelser i krigen, fortæller Lotte Dich Pepersen.
Men i mange tilfælde er det faktisk det at tale, som er nødvendigt.
- Kvinderne har brug for at komme ud med deres frustrationer og tale med nogen, som forstår dem. Derfor er netværk og muligheden for at tale med ligesindede rigtig vigtigt for kvinderne, mener Lotte Dich Pedersen.
Netværk hjalp blandt andre Mette Juul
Nu er Mette Juul kontaktperson i et netværk, der hjælper pårørende både før, under og efter, ens nære familie har været udsendt. Netop netværket kan hjælpe, som Mette Juul selv oplevede:
- Netværket er så vigtigt. Det er dem, som kan opfange de faresignaler, som man ikke selv opdager. Der var faktisk en anden pårørende, der prikkede til mig, mens han var udsendt og spurgte, om jeg ikke skulle have noget hjælp, fordi hun kunne se, at jeg havde det skidt.
Mere end 40.000 danske soldater har været sendt i krig en eller flere gange siden 1991.