Danske fødselslæger vil hæve abortgrænsen

Læger med speciale i fødsler og graviditet er blevet spurgt, om abortgrænsen skal hæves. Men de vil ikke anbefale en konkret grænse.

De danske fødselslæger melder ud, hvad de mener om den nuværende grænse på 12 uger. Og de er langt fra enige, fortæller formand Lise-Lotte Torvind Andersen. Foto: Kim Dang Trong (Foto: © Kim Dang Trong)

Rettelse: I faktaboksen er det samlede antal ansøgninger til abortsamrådene rettet fra 853 til 863.

Efter 50 år med en abortgrænse på 12 uger er det på tide at ændre den.

Det siger Lise Lotte Torvin Andersen, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der er en sammenslutning af læger med speciale i fødsler og graviditet.

- Vi mener, at abortgrænsen skal hæves. Men vi kommer ikke med en konkret grænse, og vores medlemmer er også delte, og det afspejler nok den almindelige holdning i befolkningen, siger hun.

Udmeldingen kommer ugen før, at Etisk Råd kommer med en ny udtalelse om netop abortgrænsen på 12 uger, som Danmark har haft i 50 år.

Det var Etisk Råd, der sidste år selv valgte at gå ind i debatten ved på ny at tage stilling til abortgrænsen.

Rådet tog senest stilling til abortgrænsen i 2007, hvor anbefalingen lød at fastholde den nuværende grænse.

Og det er første gang, fødselslægerne samlet melder ud, hvor de står i forhold til en ændring af abortgrænsen.

- Den her udmelding skal man høre som om, at det er et svært spørgsmål. Bestyrelsen mener, at grænsen skal øges. Men vi har hver vores holdning, siger Lise Lotte Torvin Andersen.

Fysiske misdannelser hos fostret

Selvom et flertal af fødselslægerne vil hæve grænsen, viser en ny undersøgelse om abortgrænsen blandt de cirka 1000 medlemmer af DSOG - hvor 270 læger har svaret - tydeligt, at lægerne er delte.

I alt 66 pct. af lægerne mener ifølge undersøgelsen, at grænsen skal hæves, hvis det handler om abort der skyldes tegn på fysiske misdannelser hos fostret.

Men hvis aborten derimod skyldes såkaldt social indikation, hvor kvinden eller parrets livssituation er den primære grund, er det kun cirka 50 pct. af lægerne, der mener, at grænsen skal ændres.

- Det er et meget, meget svært spørgsmål hvor grænsen skal ligge, fordi mange ting spiller ind. Det er ikke kun dit virke som læge, der spiller ind - det er også din etik, dit livssyn og din moral, siger Lise-Lotte Torvind Andersen.

Ifølge en rundspørge i befolkningen, som Epinion lavede for DR tidligere i år, svarede 31 procent, at det er en god idé at hæve den nuværende abortgrænse, mens 48 procent ikke ville ændre grænsen.

Tre procent vil sænke grænsen, mens 18 procent ikke ønskede at svare eller var i tvivl.

  • Uge 12 - Fosteret vejer mellem 14 og 20 gram og er 6-7 centimeter langt. De fleste organsystemer er dannet, og hjerteslag kan måles. I arme, ben og omkring hovedet er der dannet det, man kalder bruskvæv - det er forstadiet til knoglevæv. Kilde: Sundhed.dk -Illustration: Nathalie Nystad
  • Uge 18 - Fosteret vejer omkring 230 gram og er omkring 18 centimeter langt. Nogle vil kunne mærke fosteret bevæge sig i maven på dette tidspunkt. Øjne og ører er nu rigtigt placeret. Kilde: Sundhed.dk - Illustration: Nathalie Nystad
  • Uge 22 - Fosteret vejer nu cirka 450 gram og er omkring 27 centimeter langt. Øjenbryn og hår bliver synligt, og hjernen vokser hurtigt. Fosteret kan føle berøring. Kilde: Sundhed.dk - Illustration: Nathalie Nystad
1 / 3

Der er tre primære årsager til, at de fleste fødselslæger mener, at grænsen skal hæves ifølge Lise Lotte Torvind Andersen.

For det første giver den nuværende grænse ikke mening, fordi første scanning - nakkefoldsscanningen - ligger i uge 12, og dermed får parret i langt de fleste tilfælde først svaret efter abortgrænsen.

Desuden får langt de fleste kvinder alligevel lov til en sen abort efter 12. uge, når de søger om tilladelse i Abortrådet.

- Og så skal kvinder selv have lov til at bestemme over deres krop, siger hun.

Gorm Greisen, børnelæge og tidligere formand for Etisk Råd er fortaler for at beholde den nuværende abortgrænse på 12 uge.

- Jeg mener ikke, der er sket noget, der gør, at vi skal ændre grænsen. Den fungerer fint som i dag.

Måske endda tværtimod er udviklingen gået en vej, der gør, at grænsen skal fastholdes, siger Gorm Greisen, der understreger, at han ser de ufødte børn som sine patienter og taler deres sag.

- Grænsen for, hvornår man kan holde et barn i live, bliver hele tiden sænket, og desuden behandler vi tidligere. På den måde handler det mere om et barn og mindre om et foster.