Det er yderst positivt, at så mange unge har valgt at søge ind på en ingeniør-uddannelse.
Og selv om mange af de unge har valgt at søge mod netop disse uddannelser på grund af fremtidige jobmuligheder, så er der ikke nogen tvivl om, at de også har valgt faget, fordi det er udfordrende og spændende.
Det mener Mette Fjord Sørensen, der chef for videregående uddannelser og forskning i Dansk Industri.
- Det er der, at vi har mangel på kompetencer, så det er super positivt, at de unge søger den vej, siger hun.
I går blev der lukket for muligheden for at søge en uddannelse via kvote 1. Uddannelsesministeriets tal viser, at 3.807 har søgt ind på diplomingeniør som førsteprioritet og 3.476 har søgt ind som civilingeniør.
Det er i alt 216 flere end i fjor, og er mere end 2.000 flere end i 2011.
Massiv mangel på ingeniører
Ifølge ingeniørforeningen IDA kommer vi i fremtiden til at se en massiv mangel på ingeniører i Danmark. I en prognose fra januar lød det, at der kommer til, at mangle 6.500 civil- og diplomingeniører i 2025.
Manglen på ingeniører har ligeledes betydet, at man har set meget pæne lønstigninger på det private arbejdsmarked.
Sidste år var der lønstigninger på 3,2 procent, hvilket er første gang, at ingeniører har fået større lønstigninger end privatansatte jurister og økonomer.
Hos Dansk Industri mener de dog ikke, at den øgede søgning er et udtryk for, at de unge udelukkende har valgt et fagområde med høj løn og gode jobmuligheder.
- De kan se, at det at være ingeniør kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi står med i samfundet. Det er alt fra klima og rent drikkevand til it-udfordringer og digitalisering, siger Mette Fjord Sørensen.
Hvad tænker du om den præmis, der lyder på, at de unge har valgt med hjernen frem for hjertet?
- De har allerede i forbindelse med deres gymnasiale uddannelse fået nogle af kompetencerne, fordi de har haft de fag, som det kræver, hvis man skal søge ind på uddannelsen. Så jeg køber ikke præmissen om, at de kun har valgt med hjernen - hjertet er også med, siger hun.
10 procent færre vil være humanister
Mens ingeniør-uddannelserne kan se frem til flere studerende, så er det til gengæld gået tilbage i søgningen hos de humanistiske uddannelser, som 10 procent færre har som deres førsteprioritet.
Hos Dansk Industri anerkender man, at der er behov for at uddanne humanister. Optaget har dog hidtil været for stort.
- Der er mange af de humanistiske uddannelser, som er blevet dimensioneret, fordi der var for mange, som valgte at tage dem i forhold til, hvad der var af efterspørgsel. Vi har i høj grad stadig behov for humanistiske kompetencer, men der skal være en balance, siger Mette Fjord Sørensen.
28. juli får de unge besked, om de er optaget på deres drømmestudium. Herefter kan man se præcis, hvor mange der er blevet optaget på de forskellige uddannelser.