Den danske ambassade i Libanon og det danske udenrigsministerium var involveret i kontroversielle adoptioner i 1980'erne, hvor libanesiske børn kom til Danmark.
Det vurderer flere eksperter efter at have læst korrespondancer mellem et dansk adoptionsbureau og flere højtstående medarbejdere på ambassaden.
DR kunne i går afsløre, at adoptionsbureauet AC Børnehjælp i nogle tilfælde har gjort brug af bestikkelse for at få adoptioner fra Libanon igennem - blandt andet gennem donationer. I andre tilfælde blev børnene ifølge eksperter direkte handlet.
Og nu viser det sig så, at ambassaden og dermed den danske stat var involveret. En afsløring, der er kommet frem i den nye DR-podcastserie 'Falske minder'.
Ambassaden i Libanons hovedstad Beirut hjalp blandt andet AC Børnehjælp med at få donationer ind i landet toldfrit, viser dokumenter.
En højtstående ambassadeansat skrev desuden til bureauet og fortalte, hvordan religiøse domstole kunne betales til at forfalske dokumenter for at få gennemført adoptioner.
Oplysningerne er opsigtsvækkende, mener Klaus Josefsen, som er advokat, ekstern lektor med speciale i forvaltningsret på Aarhus Universitet og har fulgt adoptionsområdet tæt.
Han vurderer, at den danske stat har "været meget aktivt involveret" i de omdiskuterede adoptioner.
- Det er første gang, vi ser det, siger Klaus Josefsen.
Nyt kapital til dansk adoptionshistorie
De seneste år er det væltet frem i medierne med historier om kritisable adoptioner fra udlandet til Danmark.
DR har blandt andet afsløret, hvordan adopterede fra Sydkorea og Indien er kommet til Danmark med falske papirer og falske historier - i nogle tilfælde med de danske adoptionsbureauers vidende.
Men de nye oplysninger om danske myndigheders rolle i adoptioner fra Libanon tilføjer et helt nyt kapitel til dansk adoptionshistorie, vurderer Marya Akhtar.
Hun er juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder og har også set dokumenterne om adoptionerne fra Libanon.
- Hidtil er vi stødt på mange sager, hvor man kunne tale om et manglende tilsyn fra staten.
- I de her sager handler det jo ikke kun om at holde øje med andre. Meget taler for, at staten aktivt har deltaget, siger hun.
Bidrag til kirkebøssen
Marya Akhtar hæfter sig særligt ved en brevveksling mellem den daværende danske vicekonsul i Libanon, Jens Holch, og AC Børnehjælp i 1980.
Adoptionsbureauet var stødt på en udfordring. Den protestantiske domstol i Beirut ville ikke gennemføre adoptioner af børn, der ikke var protestanter. Det skrev direktøren af det danske adoptionsbureau, Folmer Lund Nielsen, til den daværende vicekonsul.
Som svar skrev Jens Holch til adoptionsbureauet, at nogle religiøse instanser ville gå med til at ændre børns religion, og at formelle krav kunne omgås ved betaling.
- Til deres egen fortrolige orientering kan jeg nævne, at spørgsmålet om "den rette tro" i det herværende samfund ofte lader sig "arrangere". (...) Et passende bidrag til kirkebøssen siges ligeledes at kunne mildne strenge, formelle krav," skrev vicekonsulen.
At ændre et barns tro på den måde kan være et brud på menneskerettighederne, vurderer Marya Akhtar.
- Man skal have adgang til at finde ud af, hvor man kommer fra, i det omfang det er muligt. I hvert fald bør det ikke være staten, der med sin indblanding gør, at det ikke er muligt at finde frem til, hvad ens baggrund er, siger hun.
Den fremgangsmåde, Jens Holch beskriver i brevet, er ifølge Klaus Josefsen bestikkelse. Det er det, fordi man ville forsøge at ændre en domstols vurdering ved betaling, forklarer han.
- Det er ganske alvorligt, når en dansk embedsmand direkte opfordrer til bestikkelse og til at omgå nationale regler i Libanon ved rent ud sagt at bestikke.
Forholdene er forældede i dag, men ville have været strafbare, vurderer Klaus Josefsen i videoen her:
AC Børnehjælp benyttede sig af metoden i Jens Holchs brev de kommende år, viser DR's gennemgang af korrespondancer fra den tid. Samtidig fortsatte AC Børnehjælps tætte kontakt med ambassaden.
I et svar til DR skriver Jens Holch i dag, at hans brev til AC Børnehjælp skal ses som en oplysning til adoptionsbureauet om, at praksissen med, at en donation kunne få ændret et barns religion, var "betænkelig og kritisk". Han påpeger samtidig, at han ikke ved, hvordan AC Børnehjælp forholdt sig til oplysningerne.
En respirator 'som betaling' for børn
Brevet fra Jens Holch er ikke det eneste, der knytter den danske udenrigstjeneste til de kontroversielle adoptioner fra Libanon. Udenrigstjenesten var igen involveret, da AC Børnehjælp i 1984 ville skaffe en respirator til et hospital i den libanesiske by Byblos "som betaling" for børn til adoption.
Det fremgår af korrespondancer mellem AC Børnehjælps direktør, Folmer Lund Nielsen, og adoptionsbureauets formidlingskontakt i Libanon, Grete Buhr.
Grete Buhr var mellemled i 49 adoptioner fra Danmark til Libanon i 1980'erne og gift med den daværende vicekonsul på den danske ambassade i Beirut, Allan Sørensen - Jens Holchs efterfølger.
Det var en medarbejder i Udenrigsministeriet, der ifølge korrespondancerne mellem Grete Buhr og Folmer Lund Nielsen indhentede et tilbud på en børnerespirator til hospitalet.
Respiratoren kunne endda anskaffes momsfrit, fordi det gik gennem Udenrigsministeriet, bemærkede Grete Buhr. Medarbejderen i ministeriet var også involveret, da respiratoren senere skulle leveres.
Respiratoren skulle bruges i det, eksperter har vurderet, var handel med børn. Det konkluderer eksperterne på baggrund af ordvekslinger mellem Folmer Lund Nielsen og Grete Buhr.
- Vi kan donere den til (hospitalet red.) som betaling for de to (babyer, red.), vi har fået, og den, vi får om kort tid, skrev Grete Buhr til Folmer Lund Nielsen.
Klaus Josefsen vurderer, at Grete Buhr misbruger de særlige privilegier, hendes mand havde som ansat på ambassaden.
- Man forsøger at bruge de diplomatiske særregler til at få varer uden om kontrol og told. Det er ikke det, der er meningen med særreglerne. Det er misbrug, siger han.
Det fremgår ikke i korrespondancerne, om nogen på ambassaden i Beirut eller i Udenrigsministeriet var bekendt med, at respiratoren skulle bruges "som betaling" for børn.
Brugte ambassade til at undgå told
Grete Buhr brugte ikke kun én gang sin mands position i sit arbejde med at skaffe børn til adoption til Danmark.
Det gjorde hun også, da hun i begyndelsen af 80'erne ville have mælkepulver ind i Libanon toldfrit til et børnehjem, som hun samarbejdede med. På det tidspunkt var hendes mand indsat som fungerende ambassadør på ambassaden i Syriens hovedstad, Damaskus
Grete Buhr skrev i et brev til Folmer Lund Nielsen i 1982, at mælkepulver var "nøglen til adoption af børn til Danmark".
- Toldproblemet løser hun ved at lade hendes mand tage ladningen hjem som ambassadens private. Det kan hun gøre nu, da hendes mand er chef på ambassaden i Damaskus, lød det i et referat af en telefonsamtale mellem Grete Buhr og Folmer Lund Nielsen.
Vicekonsulen selv, Allan Sørensen, skrev også senere direkte til AC Børnehjælp om, hvordan donationer af mælkepulver til børnehjemmet praktisk kunne lade sig gøre.
Og det får kritik af ekstern lektor, Klaus Josefsen.
- Det er en dansk embedsmand på et ganske højt plan, der medvirker til det her. Det er alvorligt.
'Andre købere er interesseret'
Samtidig kobler en korrespondance også Allan Sørensen ind i AC Børnehjælps skriverier om betaling for børn.
AC Børnehjælps underdirektør skrev i et brev til Grete Buhr i 1983, at hun tager afstand fra Grete Buhrs bemærkning om, at "andre købere er interesseret" i et barn. En bemærkning, som Grete Buhr tidligere har skrevet i en telex.
- Som autoriseret organisation kan vi ikke medvirke til noget, der minder om køb af børn og slet ikke lade sådanne fra din side, sikkert humoristiske bemærkninger komme ud blandt offentligheden.
Hertil svarede Grete Buhr, at:
- Jeg er naturligvis den første til at beklage bemærkningen om købere i forbindelse med formidling, men det var desværre min kære husbond, der på mine vegne og i mit navn sendte omtalte telex, idet jeg ikke var hjemme.
'Kalder på granskning'
Det samlede billede rejser mange spørgsmål, der bør undersøges nærmere, mener Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder.
- Det er slående, hvor aktiv en involvering der har været.
- Det kalder på en meget grundig granskning af, hvilken sammenhæng de her dokumenter indgår i, og hvad der ellers er foregået, siger hun.
Samme vurdering har Stine Jørgensen, der er professor i socialret ved Københavns Universitet og har forsket i international adoption. Hun vurderer, at adoptionsbureauet og de danske myndigheder har været for "sammenvævet".
- De har haft et formål med at få så mange børn som muligt, så let som muligt til Danmark gennem adoptionssystemet. Så derfor mener jeg også, at det er nødvendigt at kigge på, hvordan den danske stat har håndteret de internationale adoptionssystemer helt generelt, siger hun.
'Vores mor handlede ud af omsorg'
Grete Buhr døde for 18 år siden, og DR har derfor forelagt kritikken af hende for hendes børn. De kalder det "voldsomme anklager".
- Anklager, hun vel at mærke ikke selv har mulighed for at forsvare eller forklare, skriver børnene og understreger, at deres mor formidlede adoptioner med gode intentioner.
- Det, vi ved, er, at vores mor handlede ud af omsorg for de børn, der blev født i en voldsom krigstid i et håb om at kunne give disse børn en bedre fremtid i Danmark, uden krig, ødelæggelse og død.
Udenrigsministeriet skriver i en mail til DR, at man "tager alle anklager om korruption og bestikkelse yderst alvorligt og anerkender alvoren - ikke mindst om anklager, der forbindes til adoptionsområdet".
- Udenrigsministeriet kan ikke udtale sig om enkeltsager, der i dette tilfælde ligger næsten 40 år tilbage i tiden, lyder det videre.
Kritikken er også forsøgt forelagt efterkommerne til direktør i AC børnehjælp, Folmer Lund Nielsen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Bag jernlågen til et gravsted ligger en hemmelighed begravet, der vil ændre en masse menneskers historie. Du kan høre mere om gravstedet, Grete Buhr, AC Børnehjælp og få de adopteredes personlige historier i DR-podcastserien ‘Falske minder’.