Netop nu søger Forsvarets Efterretningstjeneste folk til sit hackerakademi, der via hacking skal sørge for at forsvare Danmark mod cyberangreb. Det skriver Jyllands-Posten.
Et fint initiativ, som dog ikke ændrer på, at både Danmark og andre lande har været for sløve til at reagere på cybertrusler. Sådan lyder vurderingen fra Dorthe Nyemann, der er studielektor på Institut for Strategi, som er en del af Forsvarsakademiet.
- Det er en international erfaring, at alle er bagud. Den teknologiske udvikling og idérigdom er så stor, at vi hele tiden vil komme halsende bagefter. Man har ikke haft fantasi til at forestille sig, hvordan det kunne bruges, siger hun til DR Nyheder.
Tidligere anså man cybertrusler for at omhandle angreb på infrastruktur, banksystemer, kraft- og varmeværker og så videre, fortæller Dorthe Nyemann.
- Cybertrusler var indtil for ganske nylig noget med angsten for store angreb på for eksempel elektriske systemer, som kunne gøre, at togene pludselig kørte ind i hinanden. Ting, som ville betyde død eller alvorlig fysisk ødelæggelse eller meget alvorlige økonomiske konsekvenser.
Den "gamle form" for cybertrussel er stadig aktuel, men der er kommet flere elementer til cybertrusselsbillede, hvor truslerne er mere diffuse og i højere grad orienterer sig mod demokratiske institutioner, partier, meningsdannere, medier og privatpersoner.
- Det kan være, at hackerne har bloggere eller andre ansat, som lægger bestemte synspunkter frem i forskellige medier og prøver at nedlægge sider, som kommer med bestemte synspunkter. Det er massivt og vedvarende, og det kommer fra alle mulige steder, siger hun.
Dorthe Nyemann nævner som eksempel hackningen af Demokraterne under den amerikanske valgkamp, hvor man så en påvirkning af demokratiske processer. Russerne blev i den forbindelse anklaget af de amerikanske efterretningstjenester for at hacke sig ind i Det Demokratiske Parti og stjæle fortrolige oplysninger, som de efterfølgende videregav til flere medier.
Men det er langt fra kun Rusland, som vi skal være opmærksomme på i forhold til cybertrusler.
- Vi har både cybertrusler mod industrien, mod privatpersoner og de trusler, der vedgår national sikkerhed, hvor andre stater kan være involverede, siger Dorthe Nyemann.
Fordi fjendebilledet er så diffust, er det ifølge Dorthe Nyemann også svært at planlægge en god strategi imod cybertruslen. For forskellige aktører som eksempelvis terrororganisationer, privataktører eller stater kan i nogle sammenhænge foretage de samme ting med forskellige motiver. Dorthe Nyemann peger på et eksempel:
- Vi har industrispionage, hvor man vil finde ud af, hvad andre udvikler. Men den samme indtrængning i en virksomhed kunne også handle om en sur medarbejder, der havde forladt stedet, eller nogle, der var interesserede i elementer, som kunne bruges i en terrorsammenhæng.