Forsvarsminister Trine Bramsen (S) burde have forhindret, at det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne gik ud med deres voldsomme kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
For når oplysninger om efterretningstjenesternes arbejde slipper ud, kan det skade Danmarks muligheder for at indgå i samarbejde med udenlandske efterretningstjenester.
Sådan har det flere gange lydt fra Claus Hjort Frederiksen (V), der selv bestred posten som forsvarsminister fra 2016 til 2019, og som for nylig er blevet sigtet for at have røbet statshemmeligheder.
- Man skulle have sagt til tilsynet: Stop, stop, stop!, sagde Claus Hjort Frederiksen i september 2020 i et interview med Jyllands-Posten.
DR kan nu fortælle, hvordan Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister selv forsøgte at tale tilsynet – der ikke er underlagt tjenestebefalinger fra Forsvarsministeriet – fra at gennemføre en særlig undersøgelse, der mundede ud i den hårde kritik af FE.
Det skete på et hidtil hemmeligholdt møde i FE’s hovedsæde på Kastellet i København.
- •
Claus Hjort Frederiksen var forsvarsminister fra november 2016 til juni 2019.
- •
Tidligere i januar oplyste Claus Hjort Frederiksen, der er 74 år, at han ikke genopstiller til Folketinget, da hans kone er alvorligt syg.
- •
Efterfølgende bekræftede han, at han var sigtet for brud på straffelovens § 109 om at røbe eller videregive statshemmeligheder.
Undersøgelsen fortsatte
Formålet med mødet var ifølge kilder at få tilsynet til at droppe den særlige undersøgelse, som omhandlede FE’s samarbejde med NSA om aflytning af kommunikation, der strømmer gennem internetkabler ind og ud af Danmark.
Men mødet i de historiske, røde bygninger på Kastellet fik ifølge DR’s oplysninger ikke den ønskede effekt.
Tilsynet fortsatte efterfølgende arbejdet med at granske det tophemmelige samarbejde.
Og som kulmination offentliggjorde tilsynet i august 2020 en fire sider lang pressemeddelelse med hård kritik af FE.
En kritik, som sidste måned blev afvist af en særlig kommission.
Tog Statsministeriets departementschef med
Claus Hjort Frederiksens møde med tilsynet på Kastellet fandt sted den 28. februar 2019.
Det eneste punkt på dagsordenen var tilsynets undersøgelse af samarbejdet med NSA.
- Mødet var usædvanligt, fordi det handlede om en konkret, uafsluttet undersøgelse, siger en kilde.
På den ene side af bordet sad medlemmerne af tilsynet, der omfattede flere danske topjurister og eksperter i forvaltning, blandt andet KL’s chefjurist Pernille Christensen, professor emeritus Jørgen Grønnegaard samt tilsynets formand, landsdommer Michael Kistrup.
På den anden side sad Claus Hjort Frederiksen, FE-chef Lars Findsen, den daværende departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, samt den daværende departementschef i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen.
Christian Kettel Thomsen var daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens højre hånd og den på tidspunktet mest magtfulde embedsmand i Danmark.
Det var ham, man tog med, når man gerne ville spille med musklerne over for nogen, forklarer en kilde om, hvorfor Christian Kettel Thomsen var med til mødet med tilsynet.
- Signalet til tilsynet var, at det var en regerings synspunkter, der blev fremlagt ved mødet, og at hele det politiske niveau stod bag FE. Det var på en måde det ultimative pressionsmiddel over for tilsynet, siger en kilde.
Christian Kettel Thomsen ønsker ikke at kommentere udlægningen af hans tilstedeværelse.
En ekstraordinær sag
På tidspunktet for mødet havde Claus Hjort Frederiksen været forsvarsminister i godt to år, og han havde ifølge DR’s oplysninger aldrig tidligere været til et møde med det uafhængige tilsyn.
Forretningsgangen er normalt sådan, at tilsynet løbende taler med chefen for FE, hvorefter tilsynet aflægger rapport skriftligt til forsvarsministeren. Det sker typisk i form af årlige redegørelser.
Men en ekstraordinær udvikling havde fået tingene til at ændre sig – og ført til det usædvanlige møde på Kastellet.
Et lille år forinden – i foråret 2018 – var en whistleblower gået til tilsynet med hemmeligt materiale fra FE. Materialet påviste ifølge whistlebloweren mulige ulovligheder i FE’s samarbejde med NSA.
Det havde fået tilsynet til at indlede den særlige undersøgelse af samarbejdet, viser et baggrundsnotat, som DR har fået delvis aktindsigt i.
Det fremgår af baggrundsnotatet, at tilsynet i november 2018 havde "stillet en række opfølgende og uddybende spørgsmål til FE" vedrørende det tophemmelige samarbejde om aflytning af internetkabler.
Det fremgår også af baggrundsnotatet, at tilsynet stillede spørgsmål til, om FE’s indhentning og behandling af oplysninger skete på lovlig vis.
Forsvarsministeriet indkaldte til møde
Undervejs i den særlige undersøgelse var tilsynet ifølge DR’s oplysninger flere gange i dialog med FE’s ledelse om sagen.
Det har ikke været muligt for DR at få svar på, hvem der traf beslutningen om at indkalde tilsynet til et møde om den særlige undersøgelse, men den officielle mødeinvitation blev sendt fra Forsvarsministeriet.
DR har fået aktindsigt i dele af korrespondance om mødet udvekslet mellem Forsvarsministeriet og Statsministeriet i januar 2019.
Af korrespondancen fremgår, ”at chefen for FE har talt med formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne og varslet om, at TET (tilsynet, red.) vil blive indkaldt til et møde med deltagelse af blandt andet ministeren” – altså forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Det fremgår også af korrespondancen, at departementscheferne i Statsministeriet, Justitsministeriet samt chefen for FE var inviteret med til mødet.
Daværende departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen – som i dag er departementschef for statsminister Mette Frederiksen (S) – deltog ifølge DR’s oplysninger ikke i mødet på Kastellet, selvom hun står nævnt i korrespondancen.
Det var ifølge DR’s oplysninger Claus Hjort Frederiksen, der førte ordet ved mødet, hvor han understregede vigtigheden af samarbejdet med NSA over for tilsynet. Ifølge kilder med henblik på at bremse tilsynets undersøgelse.
Men tilsynet fortsatte undersøgelsen – også efter regeringsmagten var skiftet.
Sådan lød dele af tilsynets kritik:
- •
Tilsynet kritiserede FE for at tilbageholde "centrale og afgørende oplysninger" for tilsynet og for at give tilsynet urigtige oplysninger om tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.
- •
Der var ifølge tilsynet "risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere".
Ledelsen blev hjemsendt
I august 2020 afleverede tilsynet resultatet af deres undersøgelse til Trine Bramsen, som havde overtaget posten som forsvarsminister efter Claus Hjort Frederiksen.
Tilsynet udsendte samtidig pressemeddelelsen med den hårde kritik af FE.
Flere ledende medarbejdere i FE og tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel blev hjemsendt som følge af tilsynets kritik.
Claus Hjort Frederiksen og andre har efterfølgende kritiseret Trine Bramsen for beslutningen om at hjemsende FE’s ledelse og for ikke at bremse tilsynets pressemeddelelse.
- Hun skulle sammen med statsministeren have talt med formanden for tilsynet og sagt, at ’den der pressemeddelelse, den sender I ikke ud, for den får sagen til at eksplodere omkring nogle af de hemmelige arbejdsmetoder’, sagde Claus Hjort Frederiksen i december i et interview på TV 2.
Ekspert understreger tilsyns uafhængighed
Regeringen må dog slet ikke blande sig i tilsynets arbejde, siger forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder, der har forsket i demokratisk kontrol med efterretningstjenester.
- Det følger af tilsynets uafhængighed – som understreges flere gange i loven og dens bemærkninger – at regeringen og dens ministre ikke må forsøge at påvirke tilsynets kontrolarbejde, når de arbejder inden for det mandat, de har fået i lovgivningen, siger hun.
Pernille Boye Koch finder det problematisk, hvis Claus Hjort Frederiksen har forsøgt at bremse tilsynets undersøgelse af FE’s samarbejde med NSA.
- Der er netop ikke instruktionsbeføjelse fra ministeren over for tilsynet. Det er derfor uacceptabelt, hvis den daværende forsvarsminister har forsøgt at få tilsynet til at stoppe en særlig undersøgelse, som de har ret til at foretage i medfør af lovgivningen, siger hun.
Professor: Regeringen lod tilsynskritik veje tungest
Morten Heiberg, professor i historie og tidligere ansat PET-kommissionen, vil ikke forholde sig til mødet mellem Claus Hjort Frederiksen og tilsynet.
Men han påpeger, at stort set alle regeringer historisk set har stillet sig på efterretningstjenesternes side – hvad enten vi taler regeringer ledet af Socialdemokratiet eller Venstre:
- Statsræsonen, altså hensynet til statens sikkerhed, har altid vejet tungest, siger han.
Morten Heiberg mener, at den nuværende regering har brudt med dette princip.
- I den nuværende sag vælger Mette Frederiksens regering for første gang at lade tilsynets kritik veje tungest, selv om al historisk erfaring viser, at tjenesterne ikke handler uhjemlet eller som en stat i staten, siger Morten Heiberg.
- At dette stadig er tilfældet, bekræftes af FE-kommissionsundersøgelsen, der 13. december offentliggør sin klare konklusion fra sin beretning: FE har handlet korrekt i de sager, som er omdrejningspunktet i tvisten med tilsynet, siger han.
Bramsen afviser mulighed for at bremse tilsyn
Forsvarsminister Trine Bramsen har ikke ønsket at stille op til et interview med DR, men har sendt et skriftligt svar.
- Jeg har noteret, at personer – uden at kende nærmere til, hvad der er gjort forud for tilsynets udsendelse af deres pressemeddelelse – føler anledning til at kritisere regeringens håndtering af sagen. Tilsynet er uafhængigt, og hverken denne eller andre regeringer kan pålægge tilsynet ikke at kommunikere offentligt, skriver hun.
Claus Hjort Frederiksen oplyste i januar, at han er blevet sigtet for at røbe statshemmeligheder. Det er uvist, hvilke hemmeligheder han er sigtet for at have ladet slippe ud.
Men sigtelsen er kommet, efter han i flere interview har fortalt om samarbejdet mellem FE og NSA.
Claus Hjort Frederiksen har ingen kommentarer til udlægningen af mødet eller sin sigtelse.
Advokat: Vi går ikke i detaljer med sigtelsens ordlyd
Advokat René Offersen bekræfter, at han den 11. januar blev beskikket som forsvarer for den tidligere forsvarsminister. Det skete ved Københavns Byret.
Ifølge DR’s oplysninger blev Claus Hjort Frederiksen dog allerede sigtet inden årsskiftet.
René Offersen fortæller, at politiet og PET ikke har pålagt Claus Hjort Frederiksen tavshed om sigtelsen, men at det er blevet besluttet ikke at fortælle om sagens detaljer.
- Vi går ikke i detaljer med sigtelsens ordlyd, fordi vi ikke ønsker en diskussion af, om det i sig selv kan være strafbart efter straffelovens paragraf 109, siger René Offersen og tilføjer:
- Men det er klart, at jeg som forsvarer kender sigtelsen i detaljer.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ingen kommentarer til sagen.