Koreanske børnelege, millioner af kroner i en stor pengegris og en masse blod.
Den sydkoreanske Netflix-serie 'Squid Game' har taget verden med storm og er nu den mest sete serie nogensinde på streaming-tjenesten.
På trods af at serien i korte træk handler om at lege, så er den langt fra for børn, hvilket aldersgrænsen på 16 år også indikerer. Deltagerne i legen bliver, uden at sige for meget, i hvert fald slået ihjel til højre og venstre.
Den populære serie har dog alligevel fundet vej til skolegården og de mindste klasser. Blandt andet på Frederiksbjerg Skole i Aarhus.
Den seneste tid er der nemlig dukket små sedler op på skolen, som minder om nogle visitkort fra serien, fortæller skoleleder Jette Bjørn.
- Når man ringer op, så får man en besked om, hvor man skal møde op, og så kan man risikere at blive slået ihjel.
Sedlerne betød, at nogle af børnene fra 3.-4. klasse kom hen til klasselæreren og var bange. Og selvom de altså i princippet ikke burde kende til serien, så vidste de udmærket, hvad sedlerne hentydede til, siger Jette Bjørn.
- I hvert fald så vidste de, at det går ud på, at man kan blive slået ihjel, og det som så sker for lidt små børn er, at grænsen mellem fiktion og virkelighed er svær at gennemskue.
Uhyggeligt og spændende
11-årige Viggo Søndergaard Vester har set 'Squid Game', selvom aldersgrænsen altså er på 16 år. Det samme har mange fra hans klasse, siger han.
Også selvom serien godt kan være blodig og voldsom.
- De fleste ting, der er uhyggelige, er også meget spændende.
Hans mor Line Søndergaard Vinther ved godt, at aldersgrænsen er på 16 år, men ifølge hende er der forskel på børn.
- Jeg har set første afsnit sammen med ham for at se, hvad det var for noget. Jeg vurderede ud fra det, at det kunne han godt holde til at se, fortæller hun.
Derfor har skolelederen også en klar opfordring til forældrene.
- Hvis man lader sine børn se noget, de ikke er gamle nok til, så synes jeg som minimum, man burde være der sammen med dem.
Tag snakken med barnet
Hvis ens barn enten har set serien eller set indhold om den på sociale medier som Youtube, Instagram eller TikTok, så handler det for forældre om ikke at virke bekymret eller ligefrem panisk.
Det kan nemlig bare gøre, at barnet tænker, at det rent faktisk er farligt, siger Andreas Lieberoth, der er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.
- Find ud af hvad de egentligt har lagt i det, og så prøv at få dem til at forstå, at det her, det er bare voksenfjernsyn.
Det handler i sidste ende om at gøre det klart for barnet, at der er tale om fiktion, forklarer han.
- Så giver det en lille knude i maven, men så er den hurtigt glemt igen, siger Andreas Lieberoth.