Brexit kan koste tusindvis af danskere deres dagpenge

Dansk Folkeparti kalder forligspartner Troels Lund Poulsen (V) i møde efter uvished om 10.000 hjemvendte statsborgere.

Tusindvis af danskeres dagpenge risikerer at forsvinde i Londons berømte tåge, hvis skilsmissen mellem EU og Storbritannien bliver hård. Derfor kalder Dansk Folkeparti nu forligspartner og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til møde. (Foto: © Toby Melville, Scanpix)

Tusindvis af danskeres dagpenge ved arbejdsløshed, sygdom eller barsel risikerer at forsvinde i Londons berømte tåger, hvis det bliver en ‘hård brexit’.

Storbritannien forhandler netop nu skilsmissen med EU. Ender forhandlingerne med et hårdt brud, får landet status som et såkaldt tredjeland. Det er netop dagpengemodtagere fra tredjelande, som regeringen vil smække kassen i for.

Dermed havner tusindvis af danske lønmodtagere, der engang har boet eller arbejdet i Storbritannien, i samme kategori og risikerer at blive sparket ud af dagpengesystemet.

Derfor har Dansk Folkeparti nu indkaldt forligspartner og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til et personligt møde.

- Jeg vil ikke sige, at forslaget skal af bordet. Men der er en række problemer, der ikke er belyst eller gennemtænkt godt nok. Derfor har jeg nu bedt om et møde med beskæftigelsesministeren, hvor blandt andet Brexit er på dagsordenen, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Vil ramme 20.000 a-kassemedlemmer

Dansk Folkeparti står sammen med regeringspartierne bag lovforslaget, der fra årsskiftet indfører et såkaldt opholdskrav for retten til dagpenge. For at kunne modtage arbejdsløsheds-, syge- eller barselsdagpenge, skal man i syv ud af de seneste otte år have opholdt sig i Danmark eller et andet EU eller EØS-land.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger rammer lovforslaget flere end 20.000 a-kassemedlemmer. Mange af dem har boet eller arbejdet mere end et år i lande som Kina, Australien eller USA. Nu ser det ud til, at gruppen af ramte kan blive endnu større.

Loven gælder med tilbagevirkende kraft i en periode på otte år. Ifølge Danmarks Statistik er flere end 14.000 danske statsborgere flyttet fra Storbritannien til Danmark i den periode.

Mange af dem risikerer at miste dagpengeretten på grund af opholdskravet.

- Det er det samme billede af en uduelig lov, der forstærkes hele tiden. Alle ved, at der er en stor trafik mellem Danmark og Storbritannien. Alle de mennesker risikerer nu at få betydeligt sværere ved at vende hjem. Ingen forstår meningen med det her, siger Verner Sand Kirk, direktør for brancheforeningen Danske A-kasser.

Skuespillere og musikere i fare

Hos a-kassen FTFa er Storbritannien et stort mål for karriereophold for medlemmerne.

- Vi har flere grupper af medlemmer, der bliver særligt ramt. Særligt tandplejere, finansfolk og en stor gruppe af kunstnere som musikere, skuespillere, scenografer og instruktører, siger Lars Toft Simonsen, juridisk chef i FTFa.

- Mange af dem risikerer at falde ud af dagpengesystemet, for vi ser en heftig trafik mellem Danmark og operahuse, teatre, orkestre og filmproduktioner i Storbritannien, lyder det fra FTFa, der har 143.000 medlemmer.

S vil gøre forslag spiseligt

Socialdemokratiet støtter fortsat ideen om et opholdskrav, men opfordrer regeringen og Dansk Folkeparti til, at det skal være muligt at opholde sig længere i udlandet end 12 måneder, før hammeren falder.

- Der er mennesker, der også vil miste dagpenge ved vores forslag, det er rigtigt. Jeg kunne da godt tænke mig at gøre perioden endnu længere. Men vi gør et forsøg på at trække regeringen og Dansk Folkeparti i den rigtige retning. Ved vores forslag vil der stadig være mennesker, der rammes. Men lander perioden på fem år, er det mere spiseligt, siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Regering satser på rolig skilsmisse

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det fortsat er regeringens mål, at der opnås enighed om EU og Storbritannien om udtrædelsen. Sker det ikke, har regeringen forberedt det modsatte scenarie.

- Regeringen har fokus på at sikre, at man fra dansk side finder nogle gode løsninger i tilfælde af, at Storbritannien forlader EU uden nogen aftale. Det behøves der ikke tages stilling til i lovforslaget om dagpenge, men vil blive taget hånd om på tværs af alle lovgivningsområder, hvis det bliver aktuelt, skriver Beskæftigelsesministeriet.

Minister: Tæt tilknytning er vigtig

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser i en skriftlig kommentar, at det stadig er vigtigt for regeringen, at dagpengemodtagere har en ‘tæt tilknytning til det danske samfund’.

- Det skal også ses i lyset af, at dagpenge jo ikke er en helt almindelig privat forsikringsordning. Det er en forsikring mod arbejdsløshed, hvor omkring halvdelen af udgifterne er betalt af skatteborgerne, når man ser på finansieringen over en længere periode. Derfor er det også rimeligt, at man har bidraget til samfundet, før man kan få dagpenge, skriver beskæftigelsesministeren.

Opdatering lørdag klokken 14.43:

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at i tilfælde af en ‘hård brexit’ vil Storbritannien ikke få status af tredjeland med tilbagevirkende kraft.

Den status vil først gælde fra det tidspunkt, hvor landet forlader EU. Og i det tilfælde, oplyser ministeriet, vil det fortsat være en mulighed at lave en anden aftale, der kan omfatte de tusindvis af personer, der hvert år tager ophold i Storbritannien.