Ann-Charlott Fischer Boynton har mistet tilliden til den regering, hun selv har stemt på.
Hvis hun bliver fyret inden for de næste fire år, må hun sammen med sin mand ‘gå fra hus og hjem’.
På grund af lovforslaget om et opholdskrav for dagpenge, der skal forhindre visse udlændinge i at få danske arbejdsløshedsydelser.
Men loven vil samtidig koste tusindvis af danskere, der har boet og arbejdet i udlandet, sikkerhedsnettet i form af arbejdsløshedsdagpenge.
- Jeg har mistet tilliden, men regeringen mister til gengæld min støtte, siger Ann-Charlott Fischer Boynton på 55, der i 2015 vendte hjem efter ni års arbejde i Indonesien.
- Der er intet af den erfaring, jeg har tiltusket mig i udlandet, der ikke kommer Danmark til gode nu. Det er en utrolig indskrænket måde at tænke på, at man ikke kan rejse til udlandet og få erfaring, medmindre man vil miste den sikkerhed, man har betalt til via sin a-kasse, konstaterer Ann-Charlott Fischer Boynton, uddannet jurist og ansat som marketingchef i en nystartet, dansk softwarevirksomhed.
Derfor har hun sendt personlige breve til både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) samt Folketingets Beskæftigelsesudvalg, for at få ændret lovforslaget. Foreløbig forgæves.
Mister sikkerhedsnet
Regeringens opholdskrav betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark, et andet EU- eller EØS-land i syv ud af de seneste otte år, for at kunne få dagpenge fra sin a-kasse i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom eller barsel. Dermed falder Ann-Charlott Fischer Boynton og hendes mand, der er amerikansk statsborger, uden for systemet. Begge er medlemmer af en dansk a-kasse.
Samtidig viser tal fra Jobindsats.dk, Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekrutterings database, at antallet af borgere fra tredjelande, der modtager dagpenge, siden 2010 er faldet med over en tredjedel.
- Jeg er ærlig talt chokeret over, at man vil ofre rettigheder for danske statsborgere for at få ram på noget, der i virkeligheden er en stærkt faldende gruppe, konstaterer hun.
Bliver delt i A og B-hold
I brevet til Beskæftigelsesudvalget beskriver hun, hvordan lovforslaget føltes som at få ‘trukket tæppet væk’ under sig.
- Det her svarer til, at man inddeler danske lønmodtagere i A- og B-borgere. At man ikke må rejse til udlandet og dygtiggøre sig, selv om man betaler for at have en jobmæssig sikkerhed, der er en stor del af det danske arbejdsmarked, uddyber hun.
Hårdt gensyn med Danmark
Lovforslaget kommer efter et hårdt gensyn med Danmark i 2015, hvor Ann-Charlott Fischer Boyntons mand, der vel at mærke er forhenværende vice president i Rockwool-koncernen og kom til Danmark for 40 år siden, blev ‘behandlet som en somalier, der lige var stået af toget’.
- Jeg måtte tage ham med ind under familiesammenføringsreglerne, betale 50.000 kroner i depositum hos kommunen og han måtte gennemføre danskundervisning, beskriver hun i brevet til Beskæftigelsesudvalget.
Vil spare 198,5 millioner kroner
Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil lovforslaget betyde en besparelse på 198,5 millioner kroner fra 2023, der skal medvirke til at finansiere allerede vedtagne skattelettelser.
Ann-Charlott Fischer Boynton nægter dog at tro, at pengene er problemets kerne.
- Jeg tror i højere grad det handler om, at man ikke ønsker at være partiet, der ikke går ind for yderligere stramninger. At man kan være så dumstædig og ikke lytte til sund fornuft, synes jeg simpelthen ikke er i orden, konstaterer hun.