Nej tak til nationale retningslinjer og krav. Vi har styr på uddannelsen af vores beredskabsfolk. Og kommunerne er alt for forskellige til nationale krav.
Den klare melding kommer fra flere borgmestre efter, at DR har kunnet fortælle, at nogle beredskaber ikke træner, øver og uddanner deres folk til at håndtere oversvømmelser.
Ifølge Danske Beredskaber, der er sammenslutningen af alle landets kommunale beredskaber, er det et problem. For nogle af de ting, der gik galt under stormfloden, kunne måske have været forhindret, hvis de havde øvet og trænet mere i at håndtere vandmasser.
- Det er selvfølgelig svært at sige, at det er, derfor de her ting skete. Men havde man haft bedre træning og øvelser – også på tværs af beredskaberne – så havde man været bedre forberedt. Og der var jo flere ting, der ikke lykkes, siger Jarl Vagn Hansen, formanden for Danske Beredskaber.
Men det er altså kommunerne, der har ansvaret for beredskaberne. Og her mener nogle af dem ikke, at der er behov for mere uddannelse til mandskabet. Derfor afviser de også nationale krav og retningslinjer til uddannelsesniveau.
Én af dem er Mads Skau, der er Venstre-borgmester i Haderslev Kommune. For selvom også Haderslevs watertube brød sammen, mener han ikke, at det havde været anderledes med mere træning og øvelse.
- Vores folk gjorde et fantastisk stykke arbejde, og det ville ikke være bedre med statslig regulering. Vi skal udnytte de potentialer, vi har i forvejen, og så er vi rigtig godt kørende. Selv under en 100-års hændelse, siger han.
Sammen med Tønder og Aabenraa kommuner har han ansvaret for Brand og Redning Sønderjylland. Her har de årlige øvelser, hvor de bruger pumpeudstyr. Udover det forbereder de sig ikke særligt i stormfloder og oversvømmelser.
Og det er heller ikke nødvendigt, mener borgmesteren. Blandt andet fordi beredskabets indsatser sker i samarbejde med kommunen.
Nej til nationale krav, ja tak til national rådgivning
Også på Lolland lyder samme melding.
Her gør beredskabet heller intet særligt for at være klar til oversvømmelser. Og det er der heller ikke et behov for, mener den socialdemokratiske borgmester i kommunen, Holger Schou Rasmussen.
For selvom Lolland er omgivet af 300 kilometer kyst, så er en stor del af det privat. Og huse, havne, både og alt andet, der er privatejet, skal vi danskere selv sikre. Men beredskaberne har ansvaret for kritisk infrastruktur, menneskeliv – og hvad kommunen ellers har besluttet sig for, de skal sikre.
På Lolland er det de kommunale havne. Og det klarer beredskabet fint sammen med digerne, ifølge borgmesteren.
- Det er ikke til at sige på forhånd, hvor skaden vil ske. Derfor prioriterer vi ikke særlig uddannelse i det. Og uanset om vi havde brugt x-antal millioner om året på det, så havde det ikke forandret det, der skete under stormfloden, siger han.
Forskellige kommuner og behov
På Falster peger den socialdemokratiske borgmester i Guldborgsund, Simon Hansen, på, at det er vigtigt at have kommunernes forskelligheder for øje.
- Der er rigtig meget forskel på kommunerne, og hvor meget kyst vi har, så det er nogle meget forskellige opgaver, vi står overfor, siger han.
Derfor er det ikke alle steder nødvendigt med nogen særlig uddannelse i at håndtere oversvømmelser, mener han.
Men han er dog ikke helt afvisende over for nationale krav. Det skal også bare komme med penge fra staten, ifølge borgmesteren.
Haderslev og Lollands borgmestre vil dog heller ikke sige nej tak, hvis der kommer flere penge.
I et skriftligt svar til DR oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at:
- Regeringen og partierne bag forsvarsforliget har aftalt, at der i 2024 skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab.