For Betty hænger klimaforandringer og kvinders rettigheder uløseligt sammen

- Det sted, vi tog på skovtur, da jeg var lille, er oversvømmet. Det er væk.

Ordene kommer fra 25-årige Betty Barkha fra Fiji.

Hendes unge alder til trods er hun en erfaren rettighedsforkæmper, der gennem flere år har haft fokus på ligestilling, og i de senere år også fokus på klimaforandringerne. I disse dage er hun gæst og taler til den store Women Deliver-konference, der finder sted i Bella Center i København.

Og hun taler ikke bare om de klimaforandringerne. Hun har oplevet på egen krop, hvad de betyder - for de er i gang. Klimaforandringer er ikke fremtiden – det er nu, lyder det.

- Ikke bare mit hjemland, Fiji, men alle Stillehavsøerne risikerer helt at forsvinde om 50 år, hvis vi ikke gør noget nu, siger Betty Barkha og kommer med et konkret eksempel på, hvor slemt det står til.

Vennens grønne have er nu havet

- En af mine venner på Marshalløerne skrev til mig og andre af vores andre venner og bad os alle sammen sende en sæk sand. Så han kunne redde sit hus. Hvis han sidder i sin stue og kaster en sten ud gennem vinduet, ender den i havet og ikke hans have, siger Betty Barkha.

På Fiji er man begyndt at flytte hele landsbyer fra kystområderne til højere områder. Og oveni er man i forvejen hårdt ramt af naturkatastrofer, der rammer hvert eneste år, men med klimaforandringerne kommer der endnu flere.

Betty Barkha er af den overbevisning, at kvinders rettigheder og klimaforandringerne hænger uløseligt sammen.

Det kræver lidt forklaring: På Fiji er det kvinderne, der tager sig af hjemmet, laver maden, sørger for børnene, men det er også kvinderne, der rydder op igen og igen, når de årlige orkaner hærger øerne og ødelægger alt på deres vej.

- Vi er vant til at genopbygge, som hun påpeger.

Vigtigt at investere i kvinder

Men nu gør man mere end det.

For Betty Barkha og hendes kollegaer i APELD (Asia Pacific Forum on Women, Law and Devolpment, red.) og det er her det med oplysning af kvinder og forsøget på at gøre dem stærke kommer ind i billedet:

- Helt konkret investerer vi i kvinderne. Det er dem, der styrer det hele, når klimaforandringerne gennem naturkatastrofer rammer. Så vi har oprettet flere små grupper - som mødregrupper - hvor kvinderne mødes og udveksler ideer og planer for, hvad der skal gøres, når det er tid til at evakuere. Når vi uddanner kvinderne på den her måde og lærer dem om, hvad de kan gøre, og hvem de kan kontakte for at få hjælp, så lytter mændene til dem. Og dermed får vi alle med, siger Betty Barkha.

Har du håb for fremtiden?

- Hmmm. Ja! Ja, det har jeg, men det kræver, at vi begynder at gøre noget ved det nu, siger Betty Barkha og peger på, at det ikke kun vil kræve penge at redde de små stillehavsnationer, men også handling.

- Jeg ville ønske, at folk ville forstå, hvad det her handler om – og så gøre noget. Hvis de store virksomheder kunne skrue ned for deres Co2 eller verdens regeringer og virksomheder alle kunne tilslutte sig Paris-aftalen, så kunne det være, vi kunne redde Fiji. Så kunne det være, vi kunne redde mit hjem. Det risikerer helt at forsvinde om 50 år, hvis vi ikke gør noget nu, siger hun og siger for sjov, men alligevel med en vis portion alvor:

- Jeg ønsker mig en stor ubåd til mine venner og min familie og alle på Fiji, der kan komme og redde os, når vi ikke længere eksisterer, og landet er oversvømmet.

På vej videre til andre mange punkter på Women Deliver-konferencen får hun et ”held og lykke” med på vejen.

- Tak, det får vi brug for, lyder det.