Når Fadi Abdil-Halim er på vej hjem, holder han ekstra øje med, om der kommer en bil eller en knallert med fuld fart på.
- Man skal have øjne og ører åbne, siger den 39-årige familiefar, der bor i Mjølnerparken på Nørrebro i København sammen med sin kone og deres to døtre.
Han er bange for at blive ramt af skud. Og for, hvad der kommer til at ske nu.
- Jeg har hørt, at nogen vil overtage det her område, siger han.
- Der er nogle ansigter, som jeg aldrig har set før. De kommer ikke fra Mjølnerparken, fortsætter han.
I løbet af sommeren har bandekonflikten raset i København. Der er blevet skudt 29 gange, flere uskyldige er blevet ramt, og særligt hårdt er det gået ud over netop det sociale boligbyggeri, Mjølnerparken, hvor Fadi Abdil-Halim bor.
Og det er ikke tilfældigt.
For det er ifølge kilder i og omkring bandemiljøet rigtigt, det Fadi Abdil-Halim har hørt: At nogen gerne vil overtage det område.
- Mjølnerparken er sådan set blevet udnævnt til slagmark, siger Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører i boligselskabet Lejerbo, som står for udlejning af almene boliger i en stor del af København - blandt andet Mjølnerparken.
- "Hey, hold jer ude af vores kvarter"
Kort sagt så handler flere af sommerens skyderier nemlig ifølge ham og andre kilder om, at den meget omtalte bandegruppering Loyal to Familia siden foråret er blevet større og har udvidet sit område gradvist. Da turen så kom til Mjølnerparken, var der en gruppe, der blandt andet inkluderede tidligere medlemmer af den nu nedlagte bande Brothas, som gik til modstand.
- Mjølnerparken er så åbenbart det første sted, hvor LTF møder rigtig modstand, siger Steffen Boel Jørgensen, som ellers understreger, at Mjølnerparken blev betragtet som bandefrit område indtil foråret i år.
Og det har resulteret i så mange skyderier, at det har udviklet sig til en decideret bandekonflikt, forklarer han.
- Så er der en fraktion, som starter med at skyde mod den anden fraktion, og så kører det jo bare trip trap, vendetta-agtigt.
Samme vurdering har sociolog og forfatter Aydin Soei, der gennem flere år har beskæftiget sig med bandekonflikten.
- Konflikten bunder i, at LTF har rekrutteret meget aggressivt og forsøgt at udbrede deres territorium, og der så er en gruppering af andre unge som så er gået sammen og sagt ”hey hold jer uden for vores kvarter”, siger han.
Små voldsparate brødre og flere våben
Banden Loyal to Familia så dagens lys tilbage i 2012. Den startede på Blågårds Plads i København, men har senere bredt sig rundt i hovedstaden, i Nordsjælland, Køge og også til Aarhus og Fredericia.
Og det kan mærkes i flere områder med almene boliger.
- Fra mange af vores afdelinger over hele København og også ude i landet har vi fået meldinger om, at der sker noget, som vi aldrig før har set i sådan et omfang og styrke, fortæller Steffen Boel Jørgensen.
- Vi har pludselig nogen, der er meget velorganiserede og er meget voldsparate, fortsætter han.
Det har også resulteret i, at flere uskyldige er blevet ramt - udelukkende fordi de har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
- Det afgørende er i virkeligheden ikke, om du rammer nogen, der er decideret bandemedlem, det afgørende er bare at vise ”vi er ikke bange for jeres område”, og det er også derfor at vi ser en masse uskyldige blive ramt, siger Aydin Soei.
Hans indtryk er også, at der er flere skydevåben i omløb nu, end der har været tidligere, mens lillebrorgenerationen til de bandemedlemmer, der var aktive i konflikten i 2013, nu er blevet ældre.
- De var 8-10 år gamle, da den gamle bandekonflikt brød ud. De er vokset op med, at det er normal tilstand med skyderier og vold, og de er meget mere voldsparate, end noget vi tidligere har set, siger han.
- Min datters veninder tør ikke at komme til hendes fødselsdag
Også Fadi Abdil-Halim, der har boet i Mjølnerparken i 15 år og også tidligere har oplevet, når bandekonflikterne er blusset op, fortæller, at det denne gang er anderledes.
- Det er mere voldeligt nu. Der har ikke været så meget skyderi, som der er nu, siger han.
Og det afgørende for ham er netop, at banderne nu også rammer uskyldige:
- Man er bange for, at man bliver ramt. Selv om man ikke har noget med bander at gøre.
Hans døtre er også utrygge, og deres veninder uden for Mjølnerparken vil ikke besøge dem, fortæller han.
- Jeg skal holde fødselsdag for min datter, men hendes veninder tør ikke at komme, så nu bliver vi nødt til at holde den hos min datters moster, fortæller Fadi Abdil-Halim.
Ifølge Steffen Boel Jørgensen er der flere beboere som Fadi Abdil-Halim og hans familie, der føler sig utrygge.
- Mange i Mjølnerparken har følt sig belejret, og mange tør ikke bevæge sig udenfor. Det er ikke sjovt, for det er en utryg situation, siger Steffen Boel Jørgensen.
- Ghettogangster-identiteten skal væk
Han mener, at løsningen på konflikten ligger flere steder - vigtigst er det synlige politi, siger han.
- Men folk skal også lade være med at købe en rygeklump fredag aften, for så er man faktisk medskyldig, siger han.
For Aydin Soie ligger løsningen i, at man skal vise de drenge, han kalder lillebrorgenerationen, at banderne ikke skal beskytte deres kvarter. For det er dem, der er meget nemme at rekruttere til banderne, forklarer han.
- Vi skal vise dem, at der ikke er nogen grund til at romantisere den her ghettogangster-identitet, men at de øverste i hierarkiet bruger de mindre som kanonføde og til at lave det beskidte arbejde. Det er en opgave, der falder tilbage på forældre, skolelærere og pædagoger, siger han.
Overvejer at flytte
Hos familien Abdil-Halim i Mjølnerparken tror Fadi Abdil-Halim, at løsningen ligger i at gå til forældrene.
- Få fat i forældrene, giv dem en økonomisk straf. Måske har de magt over deres børn, siger han.
Tror du, at det stopper foreløbigt?
- Jeg håber. Jeg håber. Men jeg tror ikke, at det bliver her og nu.
Hvis det ikke bliver snart, så har han overvejet, om familien skal flytte.
- Selv om jeg er glad for at bo her. Mjølnerparken er det bedste sted i København. Det er tæt på alt. Det har en geografisk god beliggenhed, og jeg er meget glad for det, men på grund af det her har jeg tænkt på at flytte.
Det er især hans to døtre på 11 og 15 år, som han tænker på, når tankerne kredser om at flytte fra skyderierne.
- Jeg har skuffet dem. Man tænker jo meget på sine børn. Det er mig, der skal give dem tryghed, så derfor er det ikke nemt for mig.