Ayesha går i niqab: 'Jeg vil hellere forlade landet end tage den af'

Folketinget har vedtaget et tildækningsforbud, der blandt andet forbyder burka og niqab i det offentlige rum.

Pakistanske Ayesha Haleem bærer den muslimske klædedragt niqab, og det har hun gjort i de snart seks år, hun har boet i Danmark.

Det har hun kunnet gøre i fred, uden at folk reagerede. Men de seneste to måneder er der sket noget.

Pludselig oplever hun, at hun tiltrækker meget mere opmærksomhed, når hun går på gaden med sine to børn på et og fem år.

- Når jeg går på gaden, er der nogle, som stopper deres biler og råber eller dytter af mig. De første gange var jeg sikker på, at de ville løbe efter mig.

- Jeg har også fået af vide af folk, at de ikke vil have, at jeg gik i niqab, og at jeg ikke behøver, at gå med den. Jeg fortæller altid, at det er mit liv, og at jeg kan gøre, hvad jeg vil, hvis det ikke skader andre, siger Ayesha Haleem, som DR Nyheder mødte i går forud for den afsluttende afstemning i Folketinget.

Det har hidtil ikke været imod den danske lovgivning at bære niqab eller burka i det offentlige rum, men det bliver det fremadrettet. I dag har Folketinget nemlig stemt ja til, at der skal indføres et tildækningsforbud, som træder i kraft 1. august i år.

Tildækningsforbuddet vil blandt andet betyde, at man får en bødestraf, hvis man bærer en niqab eller burka. En bødesats, der vil blive skærpet ved gentagelsestilfælde.

'Der er ingen, der tvinger mig'

Et af argumenterne for at indføre det såkaldte burkaforbud har blandt andet lydt, at det skal være et redskab til at bekæmpe en systematisk undertrykkelse af kvinder i nogle miljøer.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får et lovforslag, der fungerer i praksis, og som sætter ind over for burka og niqab, har Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, tidligere sagt.

Ayesha Haleem, der bor med sin mand og to børn i Kongens Lyngby, afviser dog pure, at hendes mand tvinger hende til at bære niqab.

- Mange tror, at mænd tvinger os til at gå i niqab eller burka. Det er helt forkert. Hvis jeg blev tvunget til det, ville jeg ikke have den på, når jeg ikke var sammen med min mand, siger hun.

Hendes mand, Haleem Shah, ryster også på hovedet over politikernes udtalelser om tvang.

- Alle mennesker i Danmark kender deres rettigheder, så det vil være umuligt at undertrykke sin kone i ret lang tid uden, at det blev opdaget.

- Analyserne viser, at omkring 250 kvinder går i burka eller niqab. Det er ikke ret mange, så hvorfor møder man dem ikke og spørger dem, om de bliver tvunget, siger han.

Se hvad forbuddet går ud på herunder:

Vil ikke afvise at forlade Danmark

Ayesha og hendes mand kom til Danmark for næsten seks år siden, da Haleem fik et job som business controller hos virksomheden Chr. Hansen.

Ayesha Haleem er lige nu hjemmegående, men planlægger at gøre et religionsstudie i den nære fremtid, som hun påbegyndte i Pakistan.

Familien havde hørt mange gode ting om Danmark og havde hørt, at ytrings- og religionsfrihed er helt fundamentale værdier.

Derfor ryster det dem begge, at politikerne formentlig nu vil til at bestemme, hvordan kvinder skal gå klædt.

- Det er meget foruroligende for os som familie. Man taler meget om integration, men et forbud ekskluderer folk fra samfundet, siger Haleem, der bakkes op af sin hustru:

- Jeg var i første omgang sikker på, at der ikke var nogen, der ville bestemme over en i Danmark. Danmark var for mig lig med frihed, og at kvinder kunne gøre lige, hvad de ville, hvis det ikke skader andre, siger Ayesha.

Ayesha, hvad vil du gøre, når du ikke må gå med niqab i det offentlige rum?

- Så vil jeg blive hjemme, med mindre jeg skal noget meget vigtigt. Jeg vil ikke smide min religion væk på grund af loven. Jeg respekterer den danske lov, men min religion kommer i første række, siger hun og pointerer, at det også kan ende ud med, at familien må forlade Danmark.

- Jeg vil hellere forlade landet end tage min niqab af.

Kan du forstå, at der er mange mennesker i Danmark, som er i mod niqab og burka?

- Folk burde lære at vænne sig til dem og respektere, at andre mennesker skal have lov til at gøre, hvad de vil, hvis det ikke skader andre, siger hun.