Kostbare skatte bliver ved at dukke frem fra den sorte muld på en mark mellem de to små landsbyer Fæsted og Harreby, der ligger 10 kilometer uden for Ribe.
I sommer fandt tre amatørarkæologer den hidtil største guldskat, der nogensinde er fundet. 840 gram guld i form af seks guldarmringe og en enkelte i sølv. Og i oktober stødte de så på et lille guldvedhæng, der forestiller en thorshammer.
Men fundene på lige netop det stykke jord startede sådan set for over 100 år siden, da bondemanden Thøste Thøstesen i 1911 fandt en kæde, som man i dag mener, at thorshammeren kan have hængt i.
Museet på Sønderskov har tidligere holdt det hemmeligt, hvor skatten præcis er fundet af frygt for, at lyssky typer skulle begynde at grave efter guldet.
Men i dag har museets arkæologer indledt en større undersøgelse af området. Naturligvis sammen med de tre amatørarkæologer Marie Aagard Larsen, Poul Nørgaard Pedersen og Kristen Nedergaard, der startede det hele og for øvrigt går under navnet Team Rainbow Power.
Hvad er skatten gravet ned i?
I første omgang håber de at finde mere af skatten og ikke mindst finde ud af mere om skatten. For eksempel hvad den er gravet ned i.
- Ligger den i et hus? Eller i en affaldsgrube?, siger museumsinspektør Lars Grundvad over en telefon ude fra marken, inden han lidt klukkende tilføjer, at det måske ville virke lidt underligt, hvis nogen skulle have smidt så stor en skat ud.
Dagens udgravninger har allerede kastet en smule af sig. Teamet har nemlig fundet lidt mere guld og et stykke sølv.
- Blandt andet noget, som vi mener, er en del af thorshammeren, men det er pløjet i stykker, så jeg kan ikke bekræfte det endeligt endnu, siger Lars Grundvad.
Uhørt mængde guld
Når man ikke ved en bønne om arkæologi, kan man måske nogle gange fristes til at tænke, hvorfor det egentlig bliver ved at være så interessant at grave ting og sager fra fortiden op af jorden. Men i det her tilfælde fornemmer man, at det er et temmelig dumt spørgsmål, da Lars Grundvad entusiastisk begynder at fortælle.
- Alene mængden af fund er fuldstændig uhørt. At finde i omegn af et kilo guld gør det sindssygt interessant. Og kvaliteten af smykkearbejdet er vanvittig høj, siger han.
Lars Grundvad taler hurtigt, for det lille hold har meget at nå, inden dagen er omme. Lige nu fjerner de med en gravemaskine et lag jord, som de så undersøger med metaldetektorer, inden de fjerner det næste. Alt sammen for at finde ud af, hvorfor vores forfædre omkring år 950 valgte at grave så meget guld ned lige netop her.
- Vores teori er, at det var alliancegaver fra Gorm den Gamle til sine nærmeste stormænd, siger Lars Grundvad.
Kejseren vs. Gorm den Gamle
Selv om det stadig er så nyt, at arkæologerne kun kan gisne, mener de, at de store mængder guld kan være en del af en større kamp om magt og ikke mindst religion.
De dyrebare gaver til stormændene - herunder thorshammeren - skulle således sørge for, at de forblev tro mod Danmark og den hedenske konge Gorm den Gamle. For på den anden side stod den tysk-romerske kejser, som man mener gerne ville fortælle, at det var ham, der kristnede danskerne.
- Og det kunne jo være, at kejseren havde mere at give, så det kan være en af grundene til, at det er så store gaver, siger Lars Grundvad.
Lige meget om teorien viser sig at holde hele vejen igennem, er det helt sikkert, at udgravningen af området, der svarer til en parcelhusgrund, vil kunne hjælpe arkæologerne et stykke på vej til en større viden om vores fortid.
- Vi snakker rigets dannelse. Hvordan grænser blev etableret, hvordan vores samfund fungerede og sådan noget, siger Lars Grundvad.