”MRSA-kurven er knækket”. Sådan skrev landbrugsavisen i juni 2016, fordi antallet af nysmittede danskere med MRSA CC398 for første gang nogensinde faldt fra 2014 til 2015.
Nu viser nye tal fra Statens Serum Institut, at antallet igen er svagt stigende. I 2015 blev den antibiotikaresistente stafylokokbakterie MRSA CC398 fundet hos 1.173 danskere. Foreløbige tal fra Statens Serum Institut viser, at bakterien i 2016 blev fundet hos 1.256 nysmittede danskere – altså hos 83 flere.
Tallet for registrerede tilfælde i 2016 vil stige yderligere, lyder det fra Statens Serum Institut.
-Vi er ikke færdige med at gøre tallet op, og der vil helt sikkert komme flere. Vi kan godt nå op på samme antal som i rekordåret 2014, hvor bakterien blev fundet hos 1.280 danskere. Dermed vil der være tale om en stagnering i forhold til 2014, siger Anders Rhod Larsen.
Nogle af tilfældene stammer ifølge Statens Serum Institut fra en særlig udenlandsk variant af bakterien, der ikke kan relateres til danske svine- eller minkfarme. Derfor er den reelle stigning af nysmittede danskere med den husdyrrelaterede MRSA CC398 i 2016 på 40 tilfælde.
Flere ældre smittes
De foreløbige tal viser, at husdyrbakterien i 2016 blev fundet hos 100 nysmittede danskere over 65 år. I 2015 var tallet 67.
Ældre har normalt ikke forbindelse til svineindustrien, og derfor holder myndighederne et særligt øje med disse tal.
-Vi har et særligt fokus på, om den her bakterie i stigende grad spreder sig til normalbefolkningen. Vi ved, at rigtig mange, der arbejder med svin på den ene eller den anden måde, bliver smittet med bakterien. Og selv om ældre danskere også kan have relationer til svinebranchen, så er det noget, vi holder øje med, siger fagchef Anders Rhod Larsen fra Statens Serum Institut.
Professor: Det går ikke den rigtige vej
Lederen af Region Hovedstadens MRSA-VidenCenter, professor i mikrobiologi på Hvidovre Hospital, Henrik Westh, ser med bekymring på de nye tal.
-Det går jo ikke den rigtige vej, når antallet af nysmittede igen stiger. Indtil nu har Statens Serum Institut gennem årene registreret næsten 5.000 unikke personer som bærere af svinebakterien. Dertil kommer gengangere, fordi man kun registrerer nysmittede, siger Henrik Westh.
Han peger også på antallet af nysmittede ældre som et tegn på, at svinebakterien spredes til normalbefolkningen.
-Det er præcis det, vi kæmper for at undgå, lyder det fra professoren.
Infektionstal viser spredning til befolkningen
For langt de fleste er det ikke et stort problem at være bærer af den antibiotikaresistente husdyrbakterie. Langt værre er det, hvis bakterien forårsager en infektion, der skal behandles med antibiotika. For problemet med MRSA-bakterien er netop, at den er resistent – eller modstandsdygtig – overfor antibiotika. Indtil nu er seks danskere, der havde en infektion med bakterien, døde.
Antallet af danskere uden kontakt til svineerhvervet, der får en infektion forårsaget af svinebakterien MRSA CC398, har været støt stigende siden 2009.
De seneste tal viser, at i 2015 fik 77 danskere uden kontakt til svineerhvervet en infektion forårsaget af MRSA CC398. Det er fem flere end i 2014, og det bekymrer myndighederne.
- Det er endnu forholdsvis små tal, men den store udbredelse af bakterien i svinefarmene bliver først rigtigt problematisk, hvis bakterien for alvor spreder sig til normalbefolkningen. Så vi holder ekstra godt øje med, hvor mange danskere uden kontakt til svineerhvervet der får en infektion med bakterien, siger Anders Rhod Larsen fra Statens Serum Institut.
Ligesom antallet af smittede i 2016 ikke er gjort endeligt op, så kender Statens Serum Institut heller endnu ikke antallet af danskere uden kontakt til svineerhvervet, der i 2016 fik en infektion med husdyrbakterien.
Stort mørketal
Myndighederne registrerer kun nysmittede, og derfor ved ingen, hvor mange danskere der bærer rundt på husdyrbakterien.
- Hvis vi konstaterer, at bakterien opdages hos en person, som bakterien tidligere er fundet hos, så tæller den person ikke med i statistikken. Så vi ved ikke, hvor stor den reelle sygdomsbyrde er, men det er den gængse måde at overvåge sygdomme på, forklarer Anders Rhod Larsen.
Han oplyser, at bakterien i 2016 blev fundet hos mindst 259 danskere, hos hvem bakterien også var fundet tidligere. Disse 259 personer tæller som nævnt ikke med i statistikken.