Det er sådan set noget, der sker hver dag på redaktioner rundt omkring i Danmark.
En kilde ringer til en journalist og fortæller en hemmelighed – noget, som kilden ikke må sige til nogen, og slet ikke en journalist. Men det sker, selv om kilden risikerer at blive fyret. Og selv om det kan være et brud på reglerne at tale med journalister, og nogle gange måske endda ulovligt, er det sjældent, at en journalist bliver dømt ved en domstol for at bruge oplysningerne.
Men det kan ske i dag, når Retten i Glostrup fælder dom i det, der er blevet kaldt Se og Hør-sagen.
Under retssagen har vi hørt om sladderbladets arbejdsmetoder, som gerne og ofte gik over den streg, mange medier trækker et eller andet sted.
Vi har hørt om kilder ved hoffet, der kunne fortælle om stemningen i kongefamilien. Og kilder i Kastrup Lufthavn, der har fortalt Se og Hør, hvor de kendte er fløjet hen. Og så om tys-tys-kilden. Ham, der gør Se og Hør-sagen særlig.
662 sms'er med fortrolige oplysninger
For han arbejdede på Nets, der styrer vores kreditkort, noget af det mest private. Når vi bruger det lille stykke plastik, har vi krav på fortrolighed. Det er alene en sag mellem os og vores bank, uanset om vi køber mælk i Netto, eller tjekker ind på et privathospital for at få rettet et par rynker ud.
I Se og Hør-sagen mener anklagemyndigheden, at den såkaldte tys-tys-kilde har sendt minimum 662 sms’er med kreditkortoplysninger til Se og Hør om i hvert fald 135 kendte danskere.
En af de mange sms’er lyder sådan her: ”Prinsegemalen på casino i Macau, Hong Kong. 1.316 kroner”. Derfor er tys-tys-kilden tiltalt for uberettiget at have fremskaffet oplysningerne, mens de øvrige er tiltalt for at medvirke til tys-tys-kildens forbrydelse ved at have modtaget og udnyttet oplysningerne.
Derudover er journalisterne og deres redaktører tiltalt for bestikkelse, fordi tys-tys-kilden hver måned i mere end tre år modtog 10.000 kroner i sorte penge for sit bijob for Se og Hør – i alt 430.000 gøres det op til i anklageskriftet.
Alle seks tiltalte nægter sig skyldige
De seks tiltalte i sagen kan groft sagt deles op i tre grupper: Den første er tys-tys-kilden, det er ham, som er tiltalt for at snuse rundt i Nets' systemer og sende sms’er med kreditkortoplysningerne til Se og Hør.
Så er der to journalister, som modtog de mange sms’er og havde kontakten med tys-tys-kilden. Den ene er Kasper Kopping, den anden Ken B. Rasmussen. Sidstnævnte er ham, der fik hele sagen til at rulle, da han i 2014 udgav bogen ’Livet, det forbandede’.
Og så er der den sidste gruppe tiltalte, de tre tidligere chefredaktører; Per Ingdal, Kim Henningsen og Henrik Qvortrup.
Fælles for de seks tiltalte er, at de alle nægter sig skyldige.
Deres advokater har brugt forskellig taktik i deres anstrengelser på at få deres klienter frikendt. De fleste har forsøgt at negligere det alvorlige i selve overvågningen af de kendte og kongelige.
Forsvarerne har sagt, at det ikke er det etiske element i overvågningen, der er på anklagebænken - det er alene benhård jura, dommerne skal vurdere. Og kigger man på juraen, så skal de alle sammen frifindes.
Advokat Anders Németh, der er forsvarer for Henrik Qvortrup, sagde eksempelvis i sin procedure, at han sådan set mente, at anklagemyndigheden havde bevist, at overvågningen var uberettiget. Han gjorde sig heller ikke umage med at rose Se og Hør for deres metoder, snarere tværtimod. Det kan se skidt ud, lød argumentet, men det er bare noget andet, end at handlingerne er ulovlige, sagde Anders Németh.
Og dermed er vi nået til sagens eventuelle juridiske benspænd. Det kan være nok så forkert at have overvåget de kendte på en måde, så det nærmest svarer til at sætte en GPS fast på ryggen af dem. Men om det er ulovligt, det er en anden sag.
Hacking eller brud på arbejdsreglement?
Sagen er nemlig, at de seks personer er tiltalt efter en bestemmelse i straffeloven som kaldes for hackerparagraffen, mere specifikt § 263.
For at blive dømt efter den bestemmelse kræver det, at man ’skaffer sig adgang’ til oplysningerne. Og kan man sige, at tys-tys-kilden har gjort det, når nu han arbejdede i IBM/Nets, hvor han havde adgang til kreditkortoplysningerne via sit arbejde?
Ifølge anklagemyndigheden har tys-tys-kilden ganske vist 31 gange nulstillet andre kollegers password for at få adgang til de kendtes oplysninger via kollegers brugerprofiler. Men hvor skulle Henrik Qvortrup og de andre tiltalte fra Se og Hør vide det fra?
De tiltalte forsvarer sig nogenlunde enslydende med, at de godt vidste, at tys-tys-kilden gjorde noget, han ikke måtte for sin arbejdsgiver. Mediefolkene vidste bare ikke, at det var ulovligt. Han havde jo bare adgang til oplysningerne via sit job, siger de, og dermed er det ikke hacking. Og når det ikke er hacking, kan de ikke dømmes.
Anklageren mener derimod, at de tiltalte udmærket vidste, at det var ulovligt. Han har sagt igen og igen, at ingen kan være i tvivl om det ulovlige i at modtage oplysninger om noget så privat, som at et menneske har brugt sit Mastercard på en bestemt restaurant på et bestemt tidspunkt.
Der står slaget. Bliver de seks tiltalte dømt, risikerer de alle fængselsstraffe. Tys-tys-kilden kræves idømt den hårdeste straf, men strafpåstanden mod de tre tidligere chefredaktører er op mod to års ubetinget fængsel.
Og så er vi meget langt fra det, der sker, når en kilde normalt afleverer oplysninger til en journalist. Dommen afsiges kl 12.00.