I virkeligheden burde forhandlingerne om politiets økonomi de næste fire år kunne overstås på et par timer, når Folketingets partier mødes her til morgen i Finansministeriet.
Alle partierne er nemlig enige om, at politiet skal have tilført flere penge. Alligevel er der lagt op til hårde forhandlinger.
Justitsminister Søren Pind (V) og finansministeren er tvunget til at tænke kreativt, for selv om også Venstre vil løfte politiet markant, må det ikke efterlade en kæmpe milliardregning på en stramt styret finanslov.
Det er en kendsgerning, at dansk politi er under pres efter terrorangrebene i februar og efterårets flygtningepres ved grænserne. Det ses på antallet af overarbejdstimer, det mærkes i kredsene, fordi deres betjente er udlånt, og det måles på højden af bunkerne på skrivebordet.
Alene fra februar til begyndelsen af marts blev der brugt 200.000 polititimer på bevogtningen af jødiske institutioner. Det holder ikke i længden, for de timer skulle politiet i stedet have brugt på at opklare indbrud eller på patrulje i nattelivet.
Med andre ord: der er brug for flere betjente, men betjente koster penge. Og selv om der er en reserve i finanslovsforhandlingerne på 1,7 milliard er det ikke meningen, at de penge skal bruges på politiet alene.
Kan politiopgaver løses af andre end politiet
Der skal prioriteres hårdt i politiaftalen, og forhandlingerne handler kort sagt om én ting; hvad skal politimanden anno 2016 lave?
Svaret er ikke sort/hvidt, for det er ikke nok bare at tælle betjente.
Det er sandt, når Politiforbundet siger, at der er omkring 500 færre betjente i dag end i 2010.
En betjent kan ikke bare sige nej tak til fem nattevagter a 12 timer, og alene i første halvår af 2015 havde politiet mere end 350.000 overarbejdstimer stående på kontoen.
På den anden side er det også sandt, at der til gengæld er blevet ansat it-eksperter og HK’ere, som i dag løser nogle af de opgaver, man før havde betjente i uniform til.
Mange steder i politiet tager HK’ere telefoner, enkelte steder fotograferer HK’ere fartsyndere, og it-eksperter er i stigende grad med til at optrevle cyberkriminalitet.
Politiet selv og regeringen ved, at det bliver nødvendigt at give opgaver i politiet videre for at frigive betjente til eksempelvis opklaring af indbrud eller terrorbevogtning.
Og mens Rigspolitiet lægger sidste hånd på sin analyse af, hvor betjente kan erstattes, har både HK Politi, Fængselsforbundet og senest Sikkerhedsbranchen gjort sig til; de er klar til at tage over.
Også penge til udstyr
Og hvor mange betjente skal der så til? Når nogle siger, at politiet de seneste år har fået mindre at lave, er det sandt – altså i den forstand, at kriminaliteten falder - der bliver begået markant færre indbrud og røverier og mindre vold.
Samtidig er økonomisk- og it-kriminalitet mere kompleks, og med terrorberedskabet og den øgede asyltilstrømning har dansk politi i år fået omfattende nye opgaver.
Når hundredvis af betjente flyttes fra deres kredse til terrorbevogtning eller til Rødby, kan man ikke samtidig nedbringe kriminaliteten i de udsatte boligområder og sende afviste asylansøgere hurtigt hjem, som ellers er en del af politiets egne mål.
Og så skal der også findes penge til nyt udstyr til betjentene og mere skydetræning. Der er med andre ord rigeligt at bruge penge på i politiet, når politikerne skal forme politibetjenten anno 2016.
Det er også en af grundene til, at politiforhandlingerne er flyttet væk fra Justitsministeriet og ind i Finansministeriet.
Trine Maria Ilsøe og Mette Mayli Albæk er henholdsvis retskorrespondent og retsanalytiker i DR Nyheder.