Det er 350 dage siden, at Britta Nielsen kom op ad trapperne fra en kældercelle med jerntremmer under det sydafrikanske retslokale i en forstad til Johannesburg.
Danske medier fik lov til at filme hende helt tæt på, blot 40 centimeter fra hendes ansigt.
Britta Nielsen sagde ikke et ord, men kiggede lige frem for sig, mens hun lidt forsigtigt tyggede på et stykke tyggegummi.
Hendes udseende i retten blev ivrigt kommenteret i dagene efter. Både den falske sorte hårfarve og hendes betydelige vægttab i forhold til de billeder, som medierne havde vist af hende.
Minister: Man skal ikke have ondt af Britta
Britta Nielsens ansigtsudtryk i det sydafrikanske retslokale er senest blevet analyseret for fire dage siden af den daværende øverste politisk ansvarlige for Socialstyrelsen, socialminister Mai Mercado (K).
Her bragte TV 2 et længere interview med den nu tidligere socialminister om, hvordan hun havde oplevet svindelsagen bag kulisserne.
Her sagde Mai Mercado blandt andet følgende om Britta Nielsens optræden i den sydafrikanske retssal i november sidste år:
- Det er min helt klare overbevisning, at hendes optræden i retssalen med det her lidt forsagte, forsigtige udtryk var for, at man skulle sidde derhjemme og få ondt af hende. Men når man svindler så mange penge, så kan man ikke have ondt af hende.
Britta Nielsens forsvarer, advokat Nima Nabipour, mener, at den kommentar fra en politiker er langt over stregen. For hans klient er sådan set ikke dømt endnu.
Forsvarsadvokaten har i hvert fald ret i, at uanset hvad den daværende minister og danskerne i øvrigt mener om Britta Nielsen, så gælder princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist også for hende.
Svindelsagen er speciel på flere punkter
Når sagen går i gang i retssal 60 i Københavns Byret torsdag klokken 09.30, skal den juridiske dommer og de to domsmænd lade som om, de hører om sagen for første gang.
Og når sagen ender med en afgørelse i slutningen af november, er det ene og alene de tre dommere, der afgør, om Britta Nielsen er skyldig eller ej.
Dommerne skal i princippet være professionelle nok til ikke at lade sig påvirke af den massive presseomtale, der har været.
Når det er sagt, så er svindelsagen mod Britta Nielsen special på en række punkter.
Ifølge anklageskriftet er Britta Nielsen tiltalt for at have udbetalt 117 millioner kroner til sig selv.
Heraf er de 115 millioner kroner ifølge anklageskriftet overført direkte til Britta Nielsens konti i forskellige beløbsstørrelser, der er tale om i alt 298 transaktioner. Uden at hverken kolleger eller kontrolinstanser har opdaget det.
Vi ved ikke, om Britta Nielsen vil erklære sig skyldig eller uskyldig, når sagen begynder i Københavns Byret torsdag morgen.
Vi har alene hendes forsvarers ord for, at den 64-årige kvinde ønsker at komme med sin forklaring foran dommerne.
Seks temaer vil fylde
Særligt seks temaer kommer til at fylde de ni retsdage, der er afsat til sagen.
De er herunder formuleret som spørgsmål, der bliver afgørende, når sagen går i gang.
Sagens beviser - hvad er anklagemyndighedens største skyts mod Britta Nielsen?
Lad os bare være ærlige. I de fleste straffesager kan skyldsspørgsmålet være svært at svare på, når retten i sidste ende trækker sig tilbage og beslutter, om beviserne samlet set holder til at dømme den tiltalte.
I sagen mod Britta Nielsen bliver det noget anderledes. Det er i hvert fald svært at forestille sig, at Britta Nielsen kan bortforklare de 298 bankoverførsler fra Socialstyrelsen og direkte videre til sine egne private konti i perioden fra 1998 til 2018.
Afhængigt af om Britta Nielsen tilstår eller nægter sig skyldig, skal hver enkelt af de 298 overførsler dokumenteres i retten.
Straffens længde: Har Britta Nielsen overhovedet noget at kæmpe for?
Ja. Hvis retten mener, Britta Nielsen er skyldig, bliver et springende punkt straffens længde. Normalt kan det koste op til otte års fængsel, når man bedrager for store pengebeløb.
I denne sag mener anklagemyndigheden, at Britta Nielsens forbrydelse er så grov og systematisk, at en særlig bestemmelse i straffeloven skal i brug. Er retten enig, kan straffes øges op til 50 procent. Britta Nielsen risikerer altså helt op til 12 års fængsel.
Men hvis anklageren skal overbevise retten om, at den særlige strafbestemmelse skal tages i brug, kræver det, at de får kortlagt Britta Nielsens metode og får bevist, at hun har handlet særligt kynisk.
Socialstyrelsen: Kan straffesagen afsløre nye kontrolsvigt i Socialstyrelsen?
Siden sagen kom frem, har det helt store spørgsmål været, hvordan der kunne forsvinde et så svimlende millionbeløb fra Socialstyrelsen over en tidsperiode på 25 år, uden at det blev opdaget.
Hverken i Socialstyrelsen eller i Socialministeriet er der nogen, der er blevet stillet til ansvar for det kontrol- og ledelsessvigt, der utvivlsomt har været. I stedet er fejlene blevet kaldt for 'nedarvede kontrolsvagheder'.
Selv om Socialstyrelsen ikke er på anklagebænken – men i princippet er offer sammen med de socialt udsatte - kan sagen sagtens ende med at blive en pinlig affære for styrelsen.
Den tidligere betroede medarbejder Britta Nielsen kan afdække huller og dårligt lederskab i Socialstyrelsen og ministeriet, som interne rapporter ikke har afdækket, og som man efterfølgende er nødt til at reagere på.
Strafrabat: Kan Britta Nielsen få strafrabat på grund af den manglende kontrol med tilskudsmidler i Socialstyrelsen?
Spørgsmålet er om forsvarsadvokaten kan bruge den manglende kontrol i Socialstyrelsen til at få en strafrabat til sin klient, hvis retten mener, hun er skyldig.
Det er ikke nok at argumentere for, at det var nemt for Britta Nielsen at overføre penge til sig selv. På samme måde som man heller ikke må tage sin vens penge, bare fordi de ligger frit fremme i en vindueskarm.
Alligevel kan den manglende kontrol – og særligt chefernes ageren – blive relevant, når en eventuel straf skal udmåles. Særligt hvis Britta Nielsen får tegnet et billede af, at der blev sløset med pengene i Socialstyrelsen.
Britta Nielsens børn: Hvor meget vil de fylde i straffesagen?
Britta Nielsens børn vil ikke fylde meget. Og så alligevel en del.
Britta Nielsens tre børn er sigtet for hæleri af særlig grov beskaffenhed, det er hendes svigersøn også. Det er alene sønnen Jimmy Hayat, der er varetægtsfængslet.
Ingen af børnene er sigtet for at have hjulpet Britta Nielsen med at tage pengene fra Socialstyrelsen, de er lidt firkantet sagt sigtet for at have brugt de stjålne penge.
Men det vil være en anden sag. Anklagemyndigheden har endnu ikke besluttet om børnene skal tiltales, men en eventuel straffesag er forhåndsberammet til marts måned 2020.
Her vil Britta Nielsens forklaring i forhold til børnene kunne få betydning for en eventuel straffesag mod dem.
Det er nemlig ikke strafbart, at børnene har brugt af Britta Nielsens stjålne penge, heller ikke selv om der er tale om mange millioner kroner.
Det er kun forbudt, hvis de har vidst, at pengene stammede fra kriminalitet. Vi kender ikke anklagemyndighedens beviser mod børnene.
Derudover er der nedlagt påstand om, at børnenes biler, penge på deres bankkonti, en andelslejlighed med videre, der er købt for Britta Nielsens penge, skal konfiskeres. Derfor vil i hvert fald deres advokater være til stede under retssagen.
Forbrug: Hvor meget skal vi høre om heste og luksushuse i Sydafrika?
Det, der har fyldt allermest i medierne, er, hvad Britta Nielsen har brugt penge på. Medierne – inklusive DR – har grundigt beskrevet sommerhuskøb i Sverige, luksusejendomme i Sydafrika, ædelstene og datterens hesteeventyr.
Men man bliver skuffet, hvis man tror, det også bliver oprullet i detaljer under straffesagen. Her skal retten primært vurdere, om det er bevist, at Britta Nielsen har overført tilskudsmidler til sig selv. Og hvad hendes motiv har været.
Og når Britta Nielsens brug af penge så alligevel kan få en lille plads i straffesagen, bliver det alene for at bevise, at Britta Nielsen har stjålet pengene for "at skaffe sig eller andre uberettiget vinding".
Det kan en anklager godt vælge at bruge tid på for at belaste den anklagede, men for selve sagen spiller det ikke en rolle, hvad pengene er brugt på.
Der er afsat i alt ni retsdage til straffesagen.
Der ventes dom i slutningen af november.