Et halvmørkt rum. En lysende skærm. Lyden af taster, der bliver berørt med rekordfart.
Ét klik – og portalen til en anden verden, gemt bag en avatars ydre, er passeret.
Det er ikke kun et sted, hvor sociale koder og fysiske begrænsninger er ophævet, det er også en vej til venskaber og kærlighedsrelationer.
En ny dokumentar på streamingtjenesten Netflix viser, hvor meningsfuldt det kan være at sidde foran computerskærmen i timevis. I dette tilfælde for unge Mats Steen, der led af en sjælden muskelsygdom og måtte sidde i kørestol hele sin ungdom.
For forældrene var det en stor sorg, at han som bundet til kørestolen hverken skulle opleve venskaber eller romantisk kærlighed. Men efter sønnens død i 2014 finder de ud af, at de tog grueligt fejl.
Venner over hele Europa gav sig nemlig til kende i indbakken – og det er relationer, der alle er skabt gennem computerspillet World of Warcraft.
En anden fuld indbakke
Det viser sig nu, at norske Mats Steen hverken var eller er alene.
Efter dokumentaren er udkommet har mange andre, med hver deres udfordringer, givet sig til kende i spiluniverset. Det fortæller Peter Skipper Hartvig Szwed, der spiller på samme hold, som nordmanden var en del af.
- Nogle af dem, der har kontaktet mig, har måske haft brug for at udtrykke deres følelser efter at have set dokumentaren. Andre har delt mere personlige historier om deres fysiske eller psykiske handicap.
Andre har også givet sig til kende i Facebook-gruppen 'Starlight Guild', der hører til deres hold i spiluniverset. Her er Peter Skipper Hartwig Szwed én af administratorerne.
- Jeg føler, ud fra det jeg er blevet kontaktet om, at dokumentaren har gjort det nemmere at række ud. Måske er det nemmere at blive forstået, når der kan være stærke paralleller til ens egen situation.
- Det kan være autisme, det kan være man er bundet til en kørestol og simpelthen bare ikke kan komme ud ad døren, siger han.
En samtalestarter
Hos Muskelsvindfonden har medlemschef Signe Lund også set dokumentaren 'Ibelins enestående liv' om unge Mats Steen.
Hun ser den som en god samtalestarter, så forældre kan forstå universet.
- Det er jo en virkelighed, man agerer i, selvom den er digital. Med virkelige relationer og virkelige venner, siger hun.
Hun håber, at den kan give en forståelse for, hvad det digitale fællesskab kan, og hvad det kan tilbyde af rigdom og frihed, for dem der måske ikke har den frihed i dagligdagen.
Men hun håber også, at den kan være med til at vise, hvad de fysiske fællesskaber kan tilbyde. Noget som Mats Steen selv undgik til sine medspillers store ærgrelse.
- Jeg kunne håbe på, at den kunne motivere nogen til at turde og gå ud og møde verden, selvom de sidder og har et handicap.
Signe Lund ser gerne, at dokumentaren også rammer alle dem, der ikke har handicap tæt inde på livet. Hun håber, at den kan hjælpe folk med at se, at en person i kørestol kan rumme lige så meget empati, tanker og livsvisdom, som alle andre - og at de gerne vil være med i fællesskabet.
En del af et fællesskab
Det er ikke kun Muskelsvindfonden, der har forhåbninger til den nye dokumentar.
Det har man også hos Autismeforeningen, hvor man oplever, at personer i alle aldre har glæde af gaming.
Karina Bundgaard, der er formand, forklarer, at det bunder i flere ting.
Blandt andet fordi man i spillene indgår i et socialt fællesskab, uden at man er fysisk sammen og derfor ikke skal forholde sig til uskrevne sociale spilleregler, som kan være svære at regne ud, når man har autisme. Og derudover kan man deltage i det sociale fællesskab i det omfang, som man magter.
Derfor kan gaming også være med til at hjælpe med ensomhed.
- Gaming, og i det hele taget dét at være online og være i fællesskaber, hvor man har en fælles interesse, giver mange autistiske mennesker en enorm mulighed for at finde fællesskaber, hvor de har nogle relationer, der kan blive enormt dybe, siger Karina Bundgaard.
Derudover opstår der en tryghed, når man lærer hinanden at kende over tid.
Faktisk kan det endda give nogle lyst og overskud til at se hinanden i det virkelige liv. Det kender formanden mange eksempler på.
- Så at tro, at når man har venner online, så afskærer man sig fra noget, det er fuldstændig misforstået, siger hun.
Et bidrag i skærmdebatten
Derfor vil hun også gerne opfordre til, at man som pårørende interesserer sig lidt mere for, hvad den virtuelle verden åbner for.
Hun håber, at Netflix-dokumentaren kan være med til at vække en nysgerrighed.
- Den viser, hvad et onlineunivers også kan give. Jeg synes, den er så smukt fortalt, i forhold til hvor følelsesmæssige forhold den her unge mand faktisk havde via sin gaming.
Og kan den så også været et bidrag i debatten om skærmbrug, som hun selv ser som meget unuanceret, så er hun glad.
- Jeg håber, at vi, for eksempel via den her dokumentar, kan få øjnene op for, hvad det er, det bringer autistiske unge mennesker, siger Karina Bundgaard.