En række tidligere patienter er nu begyndt at få erstatning for de skader, de har fået efter at have været i behandling hos en psykiater med en hjerneskade.
Hvor mange penge, de får udbetalt, afhænger af, om patienterne var i arbejde, da de blev fejlbehandlet af psykiateren.
Sådan er reglerne nemlig skruet sammen i erstatningsansvarsloven. Men loven er ikke fulgt med tiden, lyder det nu fra to eksperter i erstatningsret.
- Der er ikke nogen tvivl om, at erstatningsansvarsloven først og fremmest tager sigte på de mennesker, der mister indtægt ved arbejde, siger advokat Søren Kroer, der tidligere har været ansat hos Patientforsikringen (i dag Patienterstatningen).
Erstatning for psykiske skader er nyt
Da erstatningsansvarsloven sidst blev ændret i 2002, kendte man ikke til sager om fejlbehandlinger blandt psykiatriske patienter.
Det vurderer Karsten Høj, der er advokat og formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret.
- De her eksempler med psykiatrisk behandling er jo først noget, som vi har set de senere år, siger han.
Samme opfattelse har Søren Kroer.
- Det er ikke ret langt tid siden, at man slet ikke anerkendte psykiske skader i de her systemer, siger han.
Man vidste derfor heller ikke, at psykiatriske patienter ofte står uden for arbejdsmarkedet.
Af den grund kan de ikke få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som er langt den største post, når man udbetaler erstatninger for en patientskade.
Tid til nyt eftersyn
Derfor mener de to erstatningseksperter, at det er tid til, at loven får et serviceeftersyn.
- Der skal findes en bedre balance mellem det, man oplever, og som man har et rimeligt krav om at få en anerkendelse for. Og så den kompensation man får, siger Karsten Høj.
Søren Kroer mener, at problemet i dag er, at ens erstatning i dag ikke blive særlig høj, hvis man ikke kan blive kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste.
Men er det ikke rimeligt nok. Når man ikke har været på arbejdsmarkedet, er ens økonomiske tab jo ikke særligt stort?
- De her mennesker gennemgår jo noget, der er mindst ligeså forfærdeligt som de andre, siger Søren Kroer og giver et eksempel:
- Lad os tage en person, som er på arbejdsmarkedet, der ender ud med en erstatning på en million kroner - kontra en person, som har været sygemeldt hele tiden, og som får en erstatning på 25.000 kroner. For nogenlunde det samme forløb.
- Der kan jeg godt forstå, at retfærdighedsfølelsen bliver pirret hos de her mennesker. Det kan ikke være rigtigt, at der skal være så stor forskel, siger han.
Lempe krav til beviser
Ifølge Søren Kroer og Karsten Høj er det vanskelige i erstatningssager om psykiske skader, at det er svært at bevise, at patienterne er blevet skadet af behandlingen – sammenlignet med fysiske skader.
- Derfor kunne man gå ind og kigge på, om man skal lempe de krav, der er til beviserne. Det her handler om rimelighed og ikke noget som helst andet, siger Karsten Høj.
Landsforeningerne Bedre Psykiatri og Sind bakker op om, at lovgivningen skal laves om, så der ikke er så stor forskel på, hvad patienter med og uden et arbejde får.
- Smerten og ubehaget ved en fejlbehandling er jo fuldstændig den samme, om du går på arbejde eller ikke går på arbejde, siger Thorstein Theilgaard.
Ønske om millionerstatning
I sagen om den hjerneskadede psykiater har 11 tidligere patienter indtil nu fået erstatning.
Beløbene strækker sig mellem 15.000 kroner og 59.372 kroner. Og ingen har endnu fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Du kan læse hele DR Nyheders dækning af sagen om den hjerneskadede psykiater på temasiden her.
Regler for erstatning
- •
En erstatnings størrelse afhænger af, hvor stor skaden er, og hvilke konsekvenser den har haft for patienten. Erstatningerne bliver typisk uddelt inden for disse fire kategorier:
- •
Man kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis patientskaden har medført et midlertidigt indkomsttab. Det kræver altså, at man har været i arbejde.
- •
Hvis patientskaden har medført en varig nedsættelse af arbejdsevnen og dermed et fremtidigt indkomsttab, kan der også ydes erstatning. Også her kræver det, at man har været i arbejde.
- •
Man kan få godtgørelse for svie og smerte for hver sygedag, patientskaden har medført. Godtgørelsen fastsættes efter en fast takst. Gælder alle.
- •
Man kan få godtgørelse for varigt mén for de varige gener, patientskaden har medført. Gælder alle.
- •
Kilde: Patientforsikringen