1.960 afviste asylansøgere var i midten af marts i år efterlyst i Danmark.
Det viser et svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der er blevet sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i begyndelsen af april i år.
Det betyder, at næsten 2.000 personer, der har fået afslag på asyl og som skal rejse tilbage til deres hjemland, lever illegalt i Danmark, uden at myndighederne ved, hvor de er henne.
Og det er alt for mange, mener Dansk Folkeparti, der kræver handling og et "servicetjek". Det sker umiddelbart efter, at det har vist sig, at det angiveligt var en afvist asylansøger, der stod bag fredagens terrorangreb i det centrale Stockholm.
I Sverige raser den politiske debat i dag. Godt 12.000 tidligere asylansøgere, der har modtaget en afvisning, lever ulovligt i landet, og flere partier kræver nu handling. Herhjemme er tallet langt mindre, men giver stadig anledning til bekymring.
- Jeg synes, at det er et meget højt tal, For det tyder på, at man har næsten 2.000 personer, som man ikke ved, hvor er henne. Og der mener vi, at Inger Støjberg må sætte sving i de aktiviteter, der skal til for at finde de pågældende og sørge for, at politiet får fulgt dem hjem, hvis ikke de tager hjem af egen drift, siger Peter Skaarup (DF):
- Det giver en utryghed i den danske befolkning, at vi har personer her, som ikke har lovligt ophold i Danmark, siger han.
S: Risikoen er blevet større
Socialdemokratiets Trine Bramsen kalder justitsministeren og udlændingeministeren i samråd efter det svenske terrorangreb, der efterlod fire dræbte.
- Det understreger, at der er en risiko, som er langt større, end vi vurderede, den var for nogle år siden. Derfor skal der være styr på, hvor de her mennesker er, siger Trine Bramsen.
- Vi vil have fuldstændig sikkerhed for, at processerne herhjemme er i orden. Og at der er en skærpet opmærksomhed på dem, hvor der måtte være indberetning om radikalisering, siger hun til Ritzau.
Den mistænkte gerningsmand bag angrebet i Sverige er en 39-arig mand fra Usbekistan, der havde fået afvist sin begæring om asyl, og som var efterlyst. På Facebook havde han udtrykt sin sympati for terrorgruppen Islamisk Stat.
Ekspert: Sikkerhedsproblem
Ifølge det svenske nyhedsbureau TT lever godt 12.000 afviste asylansøgere illegalt i Sverige. Et tal, der vil vokse til 15.000, når de mange asylsager fra flygtningeboomet i 2015 færdigbehandles, vurderer terrorekspert Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Sverige:
- Det er klart, at det også udgør et sikkerhedsmæssigt problem for Sverige, når man har så mange, som lever illegalt i landet. Det er så det, de svenske politiskere nu skal diskutere, siger han.
Med Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis krav om henholdsvis samråd og servicetjek, bliver det også et spørgsmål for justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændingeminister Inger Støjberg (V).
Rigspolitiet har ikke ønsket at stille op til et interview med DR Nyheder om, hvad politiet helt konkret gør for at finde de afviste asylansøgere, der er blevet efterlyst.
Men i svaret fra Udlændinge- og Integrationsministeriet står der, at en afvist asylansøger bliver kategoriseret som efterlyst, hvis politiet enten ikke kan træffe personen på indkvarteringsstedet, eller hvis indkvarteringsstedet meddeler, at personen er forsvundet.
- Efterlysningen aflyses, hvis den pågældende udlænding træffes på ny, står der i svaret.
En efterlysning kan også blive aflyst, hvis en udlændingen "ikke (er) antruffet inden for 18 måneder".
- Sagen henlægges, idet udlændingen herefter anses for udrejst i overensstemmelse med sin pligt hertil. Efterlysningen vil dog i få tilfælde blive opretholdt efter de 18 måneder - f.eks. i forhold til personer, der har tålt ophold i Danmark.
Udover de omkring 2.000 efterlyste afviste asylansøgere var der ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet yderligere 4.391 udlændinge, der var efterlyst i Danmark. Det drejer sig blandt andet om folk, der opholder sig ulovligt i Danmark, samt udlænding, der har fået præasyl i Danmark.