Da Muhammad Yunus og hans mikrolån-bank, Grameen Bank, for præcis 10 år siden fik Nobels Fredspris, var det ikke Muhammad Yunus selv, der gik på scenen i Oslo og modtog prisen.
Det var en helt almindelig kvinde fra Bangladesh, der havde fået et nyt liv på grund af det prisvindende initiativ. Som tusinder af andre kvinder havde hun fået et såkaldt mikrolån – måske bare på 30 dollars til at starte sit eget liv – uafhængig af en mand, som det ellers har været kutyme i det, der engang var verdens fattigste land.
Siden Fredsprisen er det buldret derudaf, kunne Muhammad Yunus selv fortælle, da han deltog i konferencen Women Deliver, der afholdes i Bella Center, København, i disse dage.
Vidste ikke, hvad han satte i gang
Hele ideen med at låne småbeløb til folk uden penge begyndte dog længe før, Fredsprisen overhovedet kom ind i billedet - faktisk begyndte det for 40 år siden.
- Dengang havde jeg ingen idé om, at det ville ændre hele landet. Ja, ændre hele verden, siger Muhammad Yunus.
Til at begynde med kunne alle få et mikrolån uanset køn – det var først senere, at ideen kom om, at det kun skulle være for kvinder.
- Vi startede med et mål, om at 50 procent skulle være kvinder, for jeg var meget kritiske over for, om det i det hele taget var noget for kvinder. Kun en procent af kvinderne i Bangladesh – om de var fattige elle rige – havde en bankkonto.
Det var ikke særligt nemt at starte det hele op. Kvinderne mente slet ikke, at de havde brug for pengene – for dem kunne de jo få af deres mænd.
- Husk på, at det ikke var kvindernes stemme, vi hørte, men historiens stemme. Historien havde altid afvist hende og ladet hende leve et liv i frygt. Så hun kunne ikke bare sige ”okay, stik mig pengene”. Sådan var livet ikke. Hun levede som om, hun slet ikke eksisterede. Så jeg måtte tilbage til de kvinder igen og igen for at pille lagene af frygt af hende, siger Muhammad Yunus.
Skabte sneboldeffekt
Det lykkedes dog. En dag var der en kvinde, der sagde ”okay, jeg er så desperat, at jeg ligeså godt kan tage pengene”. Hun fik succes, og det åbnede døren for de andre i landsbyen.
- Det skabte en sneboldeffekt, men det tog os seks år, siger Yunus.
Og da Yunus og hans folk så, at pengene ynglede bedre, når de blev lånt til kvinder, valgte man at sadle om og lave mikrobanken kun for kvinder.
- Vi har aldrig fortrudt det. Vi synes, at det er den vigtigste beslutning, vi nogensinde har taget.
Og siden er det gået derudad. Banken har over 8,5 millioner kunder alene i Bangladesh, hvor banken opererer i samtlige landsbyer. 97 procent er kvinder.
- Det er den mest succesfulde bank, du kan forestille dig. Vi er nået ud til millioner og millioner over hele verden, primært kvinder, siger Muhammad Yunus, der oplyser, at banken nu er selvkørende, så man ikke længere behøver søge fonde og så videre om penge til at låne ud.
Nu sparer kvinderne op
- Lånerne har ikke bare ændret deres egne liv. De har ændret hele landet, siger Yunus om sit hjemland Bangladesh.
Han understreger, at blandt andet på grund af mikrolånene er antallet af fattige i Bangladesh halveret, og han forventer, at fattigdom helt er udryddet i 2030.
Sidste år, som i de seneste mange år, lånte banken over 200 millioner dollar ud – det svarer til cirka 1,3 milliarder kroner – i mikrolån. Og man begyndte med en ny strategi, nemlig at begynde at lade kunderne, kvinderne, spare op.
- Vi siger til kvinderne, at de bare kan sparre 10 øre op om ugen – hver uge, så kan de måske vænne sig til at spare op. Nu har kvinderne sparet langt mere op, end de har lånt – så de har lånt 2 milliarder dollars, og nu har de så sparret 2,25 milliarder dollars op, siger Muhammad Yunus.