Forside
Indland
Udland
24 timer
Penge
Kriminalitet
Politik
Kultur
EU
Vejret
Baggrund
Billedserier
Lydbilledserier
Lyd/Video
TV
Radio
Sport
Regionalt
International
Nyhedsbrev
Mobil
Kontakt
Søg

A.P. Møller - Mærsk Til tema forsiden
 
200 milliarder værd
1. februar 2005 12:51 Penge
Dampskibsselskabet Svendborg startede med en egenkapital på 150.000 kroner. I dag har A.P. Møller - Mærsk en værdi på flere hundrede milliarder kroner.

Den eksplosive vækst, virksomheden har gennemgået i sin 101-årige historie, har civiløkonom Søren Ellemose sat tal på.

Sidste år udgav han bogen "Århundredets stjerne" om A.P. Møller - Mærsk, og i den har han regnet ud, hvor meget de tre topchefer, som indtil videre har stået i spidsen for foretagenet, har bidraget.

Ved A.P. Møllers død var markedsværdien 500 millioner
Fra virksomhedens start i 1904 til Arnold Peter Møllers død i 1965 øgede A.P. Møllers grundlægger virksomhedens markedsværdi fra 150.000 kroner til 500 millioner kroner.

Herefter overtog sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller posten som topchef. I perioden 1965 til 1993, hvor han var ved roret, øgede han markedsværdien af A.P. Møller fra 500 millioner kroner til 55 milliarder kroner.

En milliard mere - om måneden
I 1993 overlod Møller-familien topposten til en udefrakommende, da Jess Søderberg overtog den daglige ledelse efter Mærsk Mc-Kinney Møller. Men det stoppede ikke den eksplosive vækst.

På de 12 år han har siddet øverst i A.P. Møller - Mærsk har han øget værdien af virksomheden med en milliard kroner om måneden. Det giver A.P. Møller - Mærsk en markedsværdi på 216 milliarder kroner i dag (d. 9. februar 2005).

Selskabet er noteret på Københavns Fondsbørs - og her udgør det en fjerdedel af værdien af samtlige selskaber på fondsbørsen.


 
Almenfonden er hovedaktionær
Fra lille dampskibsselskab til Danmarks største virksomhed
Skriver under med 'A.P. Møller'
200 milliarder værd
D/S Svendborg og D/S 1912 bliver lagt sammen i A.P. Møller - Mærsk (Pengemagasinet, d. 12. juni 2003).
Hør hvordan A.P. Møller - Mærsk gør sin indflydelse gældende. Professor Ole Lange fra Handelshøjskolen i København forklarer på rederiets 100-års-dag i P1 Morgens Pengesektion, den 16. april 2004.
A.P. Møller - Mærsk
 Til toppen    Du er her: Forside / Baggrund / Articles