Højdepunkter










 

Folkegave
13. marts 2004 11:07
Folkegaven 2004 til Kronprins Frederik og Mary Donaldson er danskernes tillykke til det kommende kronprinsepar.

Alle kan bidrage med store eller små beløb.

Folkegaven kommer til at bestå af et håndmalet Flora Danica-stel fra Royal Copenhagen, der bærer kronprinseparrets monogram. Desuden en ny bryllupssang, komponeret og indspillet af sangeren Erann DD.

Gaven er valgt ud fra kronprinseparrets fælles interesser, nemlig design og musik.

I Sønderjylland er man gået i gang med at samle ind til en anden folkegave til kronprinseparret. Gaven er en kopi af Frøslevskrinet, der blev fundet i sønderjysk jord i 1872 under tørvegravning i Frøslev Mose.

Også da prins Joachim og prinsesse Alexandras blev gift i 1995 blev der samlet ind til en gave. Her blev dele af restaureringen af Schackenborg Slot gennemført via midler indsamlet blandt danske borgere, virksomheder, organisationer og fonde.



Folkegavens præsidium består af:

Skuespiller Maibritt Saerens, kendt som "Søs" fra Krøniken (formand)
Kjeld Hillingsø, generalløjtnant
Ernst Trillingsgaard, direktør, Aalborg Kongres og Kulturcenter
Lars Grarup, chef i DR 1
Anne Lise Kjaer, Trend Forecastes, Kjaer Global Ltd.

En projektgruppe bag Folkegaven består af fem personer, med Jørn Grønkjær som formand.

Tidligere folkegaver:
1995: Schackenborg Slot bliver restaureret i forbindelse med prins Joachim og prinsesse Alexandras bryllup.
1967: Forbedringer på Marselisborg Slot i anledning af dronning Margrethe og prins Henriks bryllup.
1935: Kong Frederik og dronning Ingrid får jagthytten i Trend i anledning af deres bryllup.
1898: Christian 10. og dronning Alexandrine får Marselisborg Slot i anledning af deres bryllup.

Folkegavens hjemmeside
De står bag

Porcelænsmaler Johann Christoph Bayer skabte det første stel i årene 1790-1802 for Royal Copenhagen, der blev grundlagt i 1775. Stellet var oprindeligt en gave fra kong Christian 7. til Katarina den Store af Rusland.

Katarina den Store døde inden stellet var færdigt. Således forblev porcelænet i det danske kongehus.

Af de 1802 originale stykker Flora Danica, som blev leveret i 1803, findes der stadig 1530 stykker tilbage. En del bliver stadig benyttet ved særlige lejligheder. Resten er udstillet på Rosenborg Slot.

I 1863 blev endnu et stel bestilt. Det var en gave fra det danske folk til prinsesse Alexandra, datter af kong Christian 9. Hun blev gift med prinsen af Wales, den senere kong Edward 7. Stellet bliver nu opbevaret i Windsor Slot som del af dronning Elizabeth 2.'s samling.

Der var ingen produktion af Flora Danica fra 1803 - 1863. Herefter begyndte man atter at producere det fornemme stel.

Stellet er kun forbeholdt de kongelige og de meget velhavende. En enkelt tallerken koster omkring 7000 kroner. Et helt stel til et større middagsselskab løber op i flere millioner kroner.
Flora Danica

Porcelænsforretningen Royal Copenhagen/Den Kongelige Porcelainsfabrik åbnede i 1775.

Fabrikken er respekteret for perfektioneringen af design og kunsthåndværk.

Tre blå bølger, der symboliserer Øresund, Lille Bælt og Store Bælt, er fabrikkens varemærke. Varemærket er kendt verden over.

I dag er Royal Copenhagen del af Royal Scandinavia Group, der også omfatter Georg Jensen, Orrefors, Kosta Boda og Holmegaard.

Royal Copenhagens hjemmeside
Royal Copenh.

Første band hed Zapp Zapp. Største hit var "You better believe".

Dannede Drori Hansen Furniture med vennen Casper Hansen og udgav debutplade i 1995.

Udgav soloalbum i 2000 "Still believing".

1992: Zapp Zapp: What does fish is?
1993: Zapp Zapp: You better believe
1995: Drori-Hansen Furniture: For your friends
1996: Drori-Hansen Furniture: Family
2000: Erann DD: Still Believing
2003: Erann DD: That's the way for me

Erann DD's hjemmeside
Erann DD
Folkegaven

 

Læs også 
Print artikel Send som mail
Seneste nyt
Mary og Frederiks gaver udstilles (13:29)
På bryllupsrejse uden pressen (16:42)
Kronprinsepar hjem til travl uge (18:42)
Brudens far: Jeg ved ikke hvor de er (21:44)
Mary bar Ingrids slør (15:52)
Tæt kapløb om seerne på bryllupsdagen (15:04)


Højdepunkterne
 
Se eller gense alle højdepunkterne fra det kongelige bryllup

Panorama
 
Oplev 360° kongelig vielse i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongelig brudevals i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongeligt bryllupstelt i vores samling af panorama-billeder

Mød Mary
 
Kom på besøg hos Mary på Tasmanien i DRs dokumentar om hende 

Festkjolerne
 
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup

Din Mening
Finder pressen Frederik og Mary på deres bryllupsrejse?
Ja
Nej
Ved ikke

Om afstemninger

 

Quiz

 
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet