Højdepunkter
|
|
|
|
31. marts 2004 14:26 |
|
|
|
|
Udkig over havnen i Hobart, Tasmaniens hovedstad. Foto: Anette Dich, © DR | | |
|
|
|
Anette Dich fra Radioavisen har besøgt Tasmanien. Her er hendes indtryk af Mary Donaldsons fødeø.
|
|
|
|
|
|
|
Tasmanien har 3.000 kilometer kyst og 476.000 indbyggere. Øen er på størrelse med Irland og Sri Lanka og er halvanden gang større end Danmark. |
|
|
|
|
|
Tasmanien hed oprindelig Van Diemens land. I 1803 kom briterne til øen og gjorde den til en britisk straffefangekoloni. De fleste tasmanere har en straffefange som forfader. |
|
|
|
|
|
Tasmaniens placering har gjort landet til udgangspunkt for ekspeditioner til Sydpolen. Det var her James Cook søgte til i 1777. Og det var i Hobart, at nordmanden Roald Ammundsen i marts 1912 kunne offentliggøre, at han som den første havde nået Sydpolen. |
|
|
|
|
|
Hobart er Australiens næstældste by. Byen har 198.000 indbyggere. |
|
|
|
|
|
Tasmanien har Australiens ældste pub, den ældste bro, det ældste teater, og den ældste kirke. |
|
|
|
|
|
Tasmanien har verdens reneste luft. |
|
|
|
|
|
Alle fødevarer produceret på Tasmanien er fri for GMO – og vækstfremmere og antibiotika er forbudt i kødproduktionen. |
|
|
|
|
|
Tasmanien har også før Mary Donaldson fostret en verdensberømthed: Skuespilleren Errol Flynn. |
|
| |
|
|
Tasmanien har det hele Tasmanien ligger omtrent så langt fra Danmark, man kan komme. Alligevel har det visse ligheder med Danmark, som vores kommende kronprinsesse kan finde trøst i.
Lige som Danmark er Tasmanien et lille og mange steder frodigt land. Med masser af kyst og hav omkring. Og med en befolkning der, for hvem det betyder noget, hvor de er fra - og som holder fast i kunst og kultur - med f.eks. eget universitet og eget symfoniorkester. I hovedbyen Hobart blomstrer café og restaurationslivet.
Men måske er det alligevel forskellene, der springer mest i øjnene.
Vejr som Sydfrankrig Store dele af øen er næsten mennesketom. Tasmanien er halvanden gang så stor som Danmark, men der bor under en halv million mennesker.
Og det er først og fremmest de store kontraster i naturen, der springer i øjene. Vilde klippekyster og bløde sandstrande. Frodige dale og barske bjerglandskaber. Tætte regnskove og øde bushland. Tasmanien har det hele. Klimaet er mildere end Danmarks. Nærmest som det sydlige Frankrig.
Vejret er meget omskifteligt. Går vinden i syd, blæser der selv på varme sommerdage kolde vinde fra Antarktis ned over øen.
40 pct. af Tasmanien er udlagt som fredede nationalparker. Og det er naturen, turisterne kommer for at se. Adskillige vandrestier krydser nationalparkerne.
Alligevel kan man gå i dagevis uden at møde andre. Hvert år er der vandrere, der forsvinder eller omkommer. Ofte fordi de bliver overrasket af det omskiftelige vejr.
Australiens spisekammer Men som nævnt er en stor del af Tasmanien også ren frodighed. Landet bliver kaldet Australiens spisekammer. Og her dyrkes en bred vifte af afgrøder: Æbler, vin, oliven, kartofler, løg, humle, frugt af alle slags. Store lavendelmarker breder sig på den nordlige del af øen.
Havnen i hovedstaden Hobart et stykke oppe af floden Derwent er en fiskerihavn. Her landes fisk og skaldyr fra det kolde og friske sydlige Stillehav. Her kan man ikke bare købe friske råvarer med hjem. Her langes masser af friskfanget fish and chips over disken.
Et rart folk Tasmanien er en delstat i Australien. Øen har derfor eget parlament og egen premierminister. Tasmanien har også en guvernør der er udpeget af Storbritannien, da Australien er medlem af Commonwealth.
Tasmanerne ligner resten af befolkningen i Australien. De er utroligt venlige og imødekommende over for fremmede. Der er en særlig ro og afslappethed, som man ikke finder på fastlandet. Tempoet er et andet. Man sætter pris på det gode liv og samvær med andre.
Mange storbymennesker, fra de store byer i selve Australien, har fået øjnene op for Tasmaniens herligheder. Det er både børnefamilier og folk, der vil nyde deres otium, der er flyttet til øen. Så priserne på jord og boliger er steget voldsomt de seneste par år, men ligger dog stadig langt under fastlandets. |
|
|
|
| |
|
|
Festkjolerne |
|
|
|
|
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup | |
|
Din Mening |
|
|
|
|
|
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet | | |