Højdepunkter
|
|
|
|
11. april 2004 09:35 |
|
|
I would be interested to know which jewels queen Margrethe will be wearing at the wedding, which is the oldest one and where it stems from. Further, did queen Ingrid wear her mother’s tiara for her wedding and did her three daughters receive tiaras when they married? (Karen Roth, Switzerland)
Bjarne Steen Jensen: Dronning Margrethe kan vælge at bære kronjuveler fra Rosenborg, juveler fra Det kongelige danske Løsørefideikommis eller private juveler i forbindelse med det forestående bryllup. Det er mest sandsynligt, at hun anvender de kostbareste smykker på selve bryllupsdagen.
Men også ved gallamiddagen på Christiansborg og ved festforestillingen i Det kongelige Teater er påklædningen fuld galla med store ordener og diadem. Hvilke smykker, dronningen vælger at bære, afhænger af, hvilke farver hendes kjoler har.
Ved bryllupsceremonien og den efterfølgende fest på Fredensborg formoder jeg, at dronningen vil bære brillanthalskæden fra kronjuvelerne og sammen med halskæden den store brillanttiara, som tilhører dronningen personligt. Måske vil dronningen også bære den vidunderlige brillantbuket fra Rosenborg.
Det ældste smykke, dronningen bærer, er en halskæde af store perler, som hører til de danske kronjuveler. Den blev testamenteret til kronen af dronning Sophie Magdalene, som var gift med kong Christian VI. I sit testamente skrev dronnning Sophie Magdalene, at perlerne havde tilhørt hendes gemals farmor, dronning Charlotte Amalie, gemalinde til kong Christian V. Hun var født prinsesse af Hessen, og hun bragte perlerne med sig til Danmark fra Hessen-familien.
Dronning Ingrid bar ikke diadem ved sit bryllup. Det var moderne i Sverige omkring 1925-40 at bære en lille brudekrone af myrter, og hendes mor, kronprinsesse Margaretha, havde plantet myrter på Sofiero, sommerslottet i nærheden af Helsingborg.
Dronning Ingrids tre døtre modtog ikke diademer ved deres bryllup. Alle tre havde modtaget et diadem i gave fra deres forældre i forbindelse med deres 18-års fødselsdag. Prinsesse Margrethe fik et diadem i diamanter, og det havde tilhørt hendes farmor, dronning Alexandrine. Nu bæres det af prinsesse Alexandra.
Prinsesse Benedikte fik et blomsterdiadem i diamanter, som var fremstillet med en broche som midterstykke, som også havde tilhørt dronning Alexandrine. Prinsesse Anne Marie fik et diadem i perler og diamanter, som oprindeligt var en devant-de-corsage (et brystsmykke), dronning Ingrid havde fået i bryllupsgave af sin farfar, kong Gustaf V af Sverige. Så alle tre prinsesse fik diademer fra deres forældre, men ikke i bryllupsgave. Dronning Anne Marie fik derimod til sit bryllup diademer, som tilhørte det græske kongehus. |
|
|
|
| |
|
|
Festkjolerne |
|
|
|
|
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup | |
|
Din Mening |
|
|
|
|
|
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet | | |