Højdepunkter










 

Får vi en Fredensborg-familie?
2. maj 2004 15:48

Hvordan er Rosenborg-familien i familie med kronprins Frederik? Vil vi kunne få en ny slægts-familie fx en Fredensborg-familie?
(OR.Christensen)

Merete Wilkenschildt: Den helt nære Rosenborg-familie, som i dag består af prinsesse Elisabeth og hendes to brødre, greverne Ingolf og Christian og deres familier, går tilbage til Christian 10. og dronning Alexandrine. De havde to sønner, Frederik 9., som er kronprins Frederiks morfar, og arveprins Knud, far til Elisabeth, Ingolf og Christian. Så der er tætte slægtsbånd.

Men Rosenborg-familien er stor, og alle er efterkommere af "Europas svigerforældre", Christian 9. og dronning Louise. Rosenborg-navnet blev første gang anvendt, da dette kongepars yngste søn, prins Valdemar og prinsesse Maries søn, prins Aage giftede sig ikke-fyrsteligt i 1914. Og siden da prins Aages brødre, prinserne Erik og Viggo giftede sig borgerligt. Deres titulatur blev ændret fra "Kongelig Højhed" til "Højhed", men de beholdt deres prinse-titel som en del af deres navn og fik herudover titlen Greve af Rosenborg.

Samtidig blev det bestemt, at næste generation, både sønner og døtre skulle føre en Rosenborg-titel.

Rosenborg-titlen videreføres ligeledes af Frederik 8.s og dronning Louises øvrige efterkommere.

Jeg vil ikke tro, at vi en dag vil få en Fredensborg-familie, men jeg kan ikke udelukke, at navnet har været eller vil kunne anvendes som pseudonym.

Eksempelvis hvis medlemmer af kongefamilien ønsker at rejse udenlands uden stor bevågenhed. Et godt eksempel på det er Frederik 8., der helst rejste inkognito, og det var netop ham, der opfandt titlen "Greve af Rosenborg", den titel som senere blev officiel.
Print artikel Send som mail
Seneste nyt
Mary og Frederiks gaver udstilles (13:29)
På bryllupsrejse uden pressen (16:42)
Kronprinsepar hjem til travl uge (18:42)
Brudens far: Jeg ved ikke hvor de er (21:44)
Mary bar Ingrids slør (15:52)
Tæt kapløb om seerne på bryllupsdagen (15:04)


Højdepunkterne
 
Se eller gense alle højdepunkterne fra det kongelige bryllup

Panorama
 
Oplev 360° kongelig vielse i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongelig brudevals i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongeligt bryllupstelt i vores samling af panorama-billeder

Mød Mary
 
Kom på besøg hos Mary på Tasmanien i DRs dokumentar om hende 

Festkjolerne
 
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup

Din Mening
Finder pressen Frederik og Mary på deres bryllupsrejse?
Ja
Nej
Ved ikke

Om afstemninger

 

Quiz

 
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet