Højdepunkter










 

Mediespekulationer om bryllupsrejse
15. maj 2004 18:43
Brudevalsen
Spekulationerne om målet for kronprinseparrets bryllupsrejse er i fuld gang.
Foto: DR,  © DR
Bladet om bryllup (TV-avisen 18:30)
Flere medier har intensiveret spekulationerne om målet for kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllupsrejse.

Sky Radio har oplysninger fra en "pålidelig kilde," der mener at vide, at parret klokken cirka 03.30 natten til lørdag satte sig ind i et fly med kurs mod Brasilien - hvor kronprins Frederik angiveligt har flere venner.

Se og Hør har et andet bud.

- Vi ved, at de klokken cirka 03.30 fredag nat satte kurs mod rejsens første destination, en lufthavn i Europa. Vi har ikke billeder af parret på bryllupsrejsen, men det arbejder vi hårdt på at få så hurtigt som muligt. Når vi ved mere om rejsen, bringer vi det selvfølgelig i bladet, fortæller Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup.

Særnumre mandag
Hos konkurrenten Billed Bladet fortæller redaktionschef Peter Juul, at hvis bladet får et troværdigt tip om, hvor Frederik og Mary befinder, så vil man formentlig tage derhen og spørge pænt, om man må have lov til at tage et par billeder.

- Men vi bruger altså ikke kræfter på at jagte dem den halve jord, siger Peter Juul.

Både Billed Bladet og Se og Hør udkommer med særnumre mandag.

Billed Bladet udkommer med den største udgave nogen sinde. Det rummer blandt andet et 48 sider stort særtillæg om brylluppet.

Se og Hør er udvidet til 130-140 sider. Heraf er de 80 sider reserveret til brylluppet - og bryllupsrejsen.

Hr. Adam og fru Eva
Pressen har dog ikke tidligere været særlig heldig, når det gjaldt om at finde kongelige brudepar på bryllupsrejse.

Prins Joachim tilbragte bryllupsrejsen med prinsesse Alexandra i Argentina, Mexico og USA uden at nogen opdagede dem.

Dronning Margrethe og prins Henriks bryllupsrejse i 1967 startede med musik fra Helsingør Pigegarde, borgmesterord og røde roser.

I tre dage sejlede brudeparret rundt i de danske farvande, men så lagde skibet sig i skjul bag Hven. Parret blev bragt til lufthavnen i motorbåd, og som hr. Adam og fru Eva Mørk fløj de til London og derefter til Tyrkiet.

De blev først opdaget af pressen i Istanbul mod slutningen af rejsen.
Læs også 
Print artikel Send som mail
Seneste nyt
Mary og Frederiks gaver udstilles (13:29)
På bryllupsrejse uden pressen (16:42)
Kronprinsepar hjem til travl uge (18:42)
Brudens far: Jeg ved ikke hvor de er (21:44)
Mary bar Ingrids slør (15:52)
Tæt kapløb om seerne på bryllupsdagen (15:04)


Højdepunkterne
 
Se eller gense alle højdepunkterne fra det kongelige bryllup

Panorama
 
Oplev 360° kongelig vielse i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongelig brudevals i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongeligt bryllupstelt i vores samling af panorama-billeder

Mød Mary
 
Kom på besøg hos Mary på Tasmanien i DRs dokumentar om hende 

Festkjolerne
 
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup

Din Mening
Finder pressen Frederik og Mary på deres bryllupsrejse?
Ja
Nej
Ved ikke

Om afstemninger

 

Quiz

 
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet