I 1999 satte DR Nyheder fokus på Tvind-imperiet. Følgende indslag er fra 1999 og er blevet sendt i TV-avisen:

TV-avisen 27-04-01
Tvind har bygget en pengemaskine, hvor pengene kører rundt i et lukket system. TV-avisen viser hvordan.

TV-Avisen 01-04-99:
Tvinds tøjindsamlinger når ikke frem til de fattigste. Tvind indsamler genbrugstøj i Danmark og i resten af den rige verden - halvdelen sælges herhjemme, og den halvdel, der når frem til Afrika har indbyggerne ikke råd til.

TV-Avisen 02-04-99:
Mens Tvind mødes med mistro i Danmark, har organisationens rygte det bedre i udlandet. Især i nogle af verdens fattigste lande hyldes Tvinds projekter.

TV-Avisen 03-04-99-
Tvind har opgivet Danmark som hjemsted. Med et millionbyggeri i Zimbabwe har Tvind flyttet nervecenteret til Afrika. Og herfra breder organisationen sig hastigt fra land til land.

TV-Avisen 04-04-99:
Tvind-folkene arbejder i verdens afkroge, plaget af fattigdom og tropesygdomme. Alligevel kæmper de videre år efter år. Og uanset hvor i verden Tvinds arbejdere befinder sig, er det Tvinds hemmelige lærergruppe, der er magtbasen.

TV-Avisen 05-04-99:
Tvind tjener millioner på salg af brugt tøj, og samtidig bliver udgifterne til organisationens Ulands-projekter holdt på et minimum. TV-Avisen har forsøgt at finde ud af, hvor pengene bliver af.

TV-Avisen 09-05-96:
For første gang træder to Tvind-elever frem og fortæller om, hvordan Tvinds ideologi føles på kroppen - TV-Avisen ser på Tvinds historie.

Tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) blev manden, der første gang for alvor fik lov at tage kampen op med Tvind-koncernen. Det skete i 1996, da Vig Jensen fik kulegravet koncernens pengestrømme og konkluderede, at ministeriet ikke gav støtte til frie og selvstændige skoler, men til et imperium, hvor pengene blev kanaliseret til ofte uigennemskuelige formål, som ikke nødvendigvis havde med undervisning at gøre.

Han fik i Folketinget vedtaget særloven mod Tvind, der fratog 32 Tvind-skoler statsstøtten. Loven satte gang i et årelangt juridisk slagsmål, som stadig er i gang. 

Tvind-skolerne fik i 1999 medhold af Højesteret i, at loven stred mod grundloven, men
dette har ikke medført, at skolerne har fået deres tilskud tilbage. 

Som udløber af indgrebet mod skolerne har Tvind-koncernen i de senere år i høj grad satset på andre områder, for eksempel sociale opholdssteder for belastede børn og unge.
Amtsrådsforeningen kunne sidste efterår konstatere, at Tvind havde ansøgt amter over hele landet om at oprette omkring 30 institutioner for belastede børn oven i de institutioner, man i
forvejen havde på området. Der er typisk tale om ansøgninger fra de bygninger, der tidligere har huset Tvind-skoler.

Udover aktiviteterne i Danmark, der også fortsat indbefatter indsamling af brugt tøj til støtte for fattige i ulandene, har Tvind-koncernen en lang række aktiviteter i forskellige lande.
Senest har Tvinds udenlandske aktiviteter været i fokus i forbindelse med en Tvind-farm i Zimbabwe, hvor man fik talt jordbesættere til at opgive besættelsen, samt lobbyarbejde i FN,
hvor Tvind forsøger at få støtte til et stort AIDS-program. 

Bag de mange aktiviteter har Tvind-koncernen desuden haft selskaberne Fælleseje og Estate, der har stået som ejere af de mange Tvind-ejendomme, samt fondene Spareforeningen, der har modtaget indskud fra Tvind-lærere, og den nu omstridte fond til støtte af humanitære formål til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet.

AMDI PETERSEN:
Talsmand for Tvind har i en årrække været Poul Jørgensen, men den egentlige bagmand i Tvind-imperiet formodes fortsat at være Amdi Petersen, stifteren, der "forsvandt" som offentlig person tilbage i 1979.